Det er forholdsvis let at montere en cirkulationspumpe selv. Det er en opgave, som du gerne selv må udføre, da arbejdet ikke er omfanget af kravet om autorisation.

Hvis du selv klarer monteringen af din nye cirkulationspumpe, kan du let spare et sted mellem 1.300-2.000 kr.

En af de afgørende faktorer for, hvor lang tid det tager er, om der findes haner på hver side af cirkulationspumpen, som kan lukkes.

Hvis der sidder en hane på hver side af cirkulationspumpen, reduceres tiden gevaldigt, da det derfor ikke er nødvendigt at tappe vand af varmeanlægget.

Hvis ikke der sidder en hane på hver side af cirkulationspumpen, kan det tage længere tid, da det derfor vil være nødvendigt at tappe vand af varmeanlægget.

Hav eventuelt telefonnummeret til din lokale VVS-installatør ved hånden i tilfælde af, at noget uforudset skulle drille dig.

God fornøjelse!

Montering af cirkulationspumpe – Du kan søge energitilskud!

Hvis du skifter fra en gammel cirkulationspumpe til en ny, kan du søge om energitilskud. Nogle steder skal du ansøge inden du foretager udskiftningen, så læs eventuelt vilkår, inden du går i gang.

Se mere her >

Hvis du alligevel synes, at det virker for besværligt at klare monteringen af din nye cirkulationspumpe selv, kan du altid indhente 3 uforpligtigende tilbud.

Det vil være en fordel, hvis du tager et par gode billeder af din nuværende cirkulationspumpe og sender med i opgavebeskrivelsen.

Her er et forslag til en opgaveformulering:
“Jeg vil gerne have min cirkulationspumpe på varmeanlægget skiftet. Den nuværende cirkulationspumpe er en Grundfos 25-60 180. Den nye skal være en lavenergipumpe og helst gerne af mærket Grundfos igen. Jeg tror ikke, at der sidder nogle haner omkring den nuværende pumpe. Jeg bor i et to-plans hus på 210 m2.”

Her er et andet forslag til en opgaveformulering:
“Jeg vil gerne have min cirkulationspumpe på varmesystemet skiftet. Jeg har en Grundfos 25-40 180 pumpe nu, og den nye skal være en Alpha 2. Der ser ud til at være haner på begge sider af cirkulationspumpen. Jeg bor i en et-plans villa på 132 m2.”

Dette skal du gøre, hvis du opdager en utæt radiator i din bolig!

En utæt radiator behøver ikke være et alvorligt problem, men hvis ikke du gør noget ved det, kan det udvikle sig til en omfattende vandskade! Uanset om din radiator drypper fra en mindre tæring, eller vandet fosser ud pga. af et større læk, bør du overveje at få skiftet radiatoren før eller siden.

Hvis du lige nu står med en utæt radiator, vil jeg her give dig en kyndig vejledning til, hvad du selv kan gøre her og nu.

Hvis vandet fosser ud lige nu, skal du have taget trykket af anlægget, hvis du har et centralvarmeanlæg, eller lukke for fjernvarmen, hvis du har direkte-fjernvarme. Læs videre for at se, hvad du skal gøre!

Begræns skaden med klude, bøtter, skåle eller spande

Sæt end bøtte eller spand under utætheden for at forsøge at begrænse skaden. Alt efter lækagens omfang, kan en utæt radiator forsage store vandskader, og derfor bør du forsøge at begrænse skaden så vidt muligt. Håndklæder og klude kan også være en mulighed.

Tag trykket af varmeanlægget (centralvarmeanlæg)

Hvis dit varmeanlæg er et centralvarmeanlæg, skal du tage trykket af anlægget nu. Når trykket er taget af, vil vandet ikke længere blive presset ud af radiatoren, men blot dryppe stille og roligt.

Når trykket er taget, kan du med fordel tappe alt vandet af, for at undgå vandskade i det rum, hvor den utætte radiator er placeret. Trykket falder ligeså snart du begynder at tappe vandet af dit centralvarmeanlæg, og når trykket er nede på 0 bar, vil vandet ikke længere fosse ud af radiatoren, men blot dryppe.

Du skal dog være opmærksom på, at når du har tappet vandet af dit varmeanlæg, vil du ikke længere kunne få varme på dine radiatorer. Derfor bør du kun tappe vandet af, hvis IKKE en bøtte eller spand er tilstrækkeligt som en midlertidig løsning, indtil du kan få skiftet radiatoren.

Følg denne guide for at se, hvordan du tapper vandet af dit centralvarmeanlæg.

Luk for fjernvarmen (direkte-fjernvarme)

Hvis du har direkte-fjernvarme er din situation en smugle mere alvorlig. Hvis vandet fosser ud af din radiator, skal du hurtigst muligt have lukket for fjernvarmen til din bolig, eller lukke på eventuelle afspærringshaner foran og bagved den utætte radiator.

Ved direkte-fjernvarme er vandet i dine radiatorer det samme vand, som kommer direkte fra fjernvarmeværket. Det betyder, at vandet vil blive ved med at fosse ud, indtil du afbryder forbindelsen mellem den utætte radiator og fjernvarmeforbindelsen.

Når du lukker for fjernvarmen, vil du ikke længere have varme i din bolig. Det gælder også for dine overboer og underboer, hvis du bor i etagebyggeri.

Følg denne guide for at se, hvordan du lukker for fjernvarmen i din bolig. (Kommer snart)

Hjælp! Jeg har ikke adgang til fyrrummet!

Hvis du ikke har adgang til fyrrummet, og du har en utæt radiator på et direkte-fjernvarmeanlæg, kan du forsøge enten at opsamle vandet i spande og bøtter eller begrænse omfanget med klude og håndklæder.

Det er derefter vigtigt, at du kontakter din vicevært eller pedel, som straks bør komme og hjælpe dig med problemet.

Hvis din radiator drypper, og der umiddelbart kun er tale om en lille utæthed, kan du sagtens lade anlægget være, mens du bare sætter en lille skål eller bøtte ind under radiatoren.

Men selvom vandet ikke fosser ud af en utæt radiator, er det vigtigt, at få radiatoren skiftet. Når det ubeskyttede jern er tæret igennem, og jernet derfor er udsat for både vand og ilt, vil radiatoren begynde at ruste. Det betyder, at lækagen langsomt vil blive større.

Selvom den første rust umiddelbart kan lukke hullet tæt igen, er dette kun en stakket frist. Da varmeanlægget er under tryk, vil det kun være et spørgsmål om tid, før radiatoren bliver utæt igen.

Selvom flere gør-det-selv hjemmesider foreslår lapning af radiator med plastic-padding (kemisk metal), er dette absolut kun en midlertidig løsning, som i sidste ende blot vil være en mer-udgift for dig.

Da der er tryk på varmeanlægget, vil plastic-paddingen før eller siden give efter, og radiatoren vil blive utæt igen. Det rigtigste vil være at få udskiftet den utætte radiator med det samme, eller så snart der er overskud til det.

Ja, hvis dit varmeanlæg er et centralvarmeanlæg. Det betyder, at dit varmeanlæg er et lukket system, hvor vandet kun cirkulerer i din bolig. Hvis du har Oliefyr, Gasfyr, Jordvarme, varmepumpe eller indirekte-fjernvarme, har du et centralvarmeanlæg.

Et indirekte fjernvarmeanlæg genkendes ofte ved, at der sidder en varmeveksler mellem varmerørene i din bolig og fjernvarmerørene ude fra vejen.

Desuden er en af de lettest genkendelige komponenter i et centralvarmeanlæg den karakteristiske, oftest røde, ekspansionsbeholder.

Sådan udskifter man en radiator (kommer snart)

Hvis du har direkte-fjernvarme må du IKKE selv udskifte din radiator. På et direkte-fjernvarmeanlæg får du vand direkte fra din fjernvarmeleverandør, og både temperatur og driftstryk er højere på et direkte-fjernvarmeanlæg.

Hvis du har direkte-fjernvarme, SKAL udskiftningen altså foretages af en autoriseret VVS-installatør.

Hvis du har besluttet, at du vil have udskiftet din utætte radiator, er her et par tips til, hvordan du gør det lettere for VVS’eren at beregne et godt og billigt tilbud til dig. Du behøver kun et kamera eller en mobiltelefon med kamera, så du kan vedhæfte et par gode billeder, og en god beskrivelse.

Når VVS’eren skal give et tilbud på udskift af radiator, er der nogle væsentlige ting han/hun bør vide. Disse ting bør du gøre dig klart, inden du kontakter VVS’eren.

Hvor stor er radiatoren?

Radiatorens størrelse har betydning for dit forbrug. En for lille radiator kan ikke følge med, og vil resultere i et unødigt højere varmeforbrug. Mål derfor din utætte radiators højde og bredde. Ud fra disse mål, kan VVS’eren få et indtryk af, hvor stor opgaven er, og evt. finde en radiator af samme størrelse.

Hvor stort er rummet, som radiatoren skal varme?

Rummets størrelse har også betydning for radiatorens størrelse. Du bør måle størrelsen på det rum, som din utætte radiator opvarmer, og samtidig gøre opmærksom på, hvor mange radiatorer, der er i rummet.

Antallet af radiatorer i rummet har også betydning for den nye radiators størrelse. Jo flere radiatorer om opgaven, jo mindre kan de være.

Rummets størrelse angives i kvadratmeter, og får at finde dette, måler du rummets bredde og længde, og derefter ganger du de to tal med hinanden.

F.eks. 4 meter x 6 meter = 24 kvadratmeter (kvm)

Afstanden mellem frem og returløbet

Hvis muligt, mål da også centerafstanden mellem frem og returløbsrøret. Dette kan give VVS’eren mulighed for at finde en radiator med samme mål, hvorfor opgavens omfang vil blive mindre, da der så ikke skal laves større ændringer i rørføringen.

Boligens byggeår har også betydning for radiatorens størrelse

Hvis du bor i en ældre bolig, er den sandsynligvis ringere isoleret, og det vil betyde, at din bolig har et større varmetab pr. kvm. end bedre isolerede boliger. Hvis du kan give VVS’eren en idé om, hvornår din bolig er bygget, og om den er efterisoleret, kan du hjælpe ham/hende med at beregne det bedste tilbud til dig.

Tag billeder og vedhæft din forespørgsel på tilbud

Tag 3-5 gode billeder af radiatoren og rørene til den utætte radiator. Disse billeder vil hjælpe VVS’eren til at kunne lave det bedste tilbud til dig

Tap selv vandet af anlægget inden VVS’eren kommer

Når en radiator skal skiftes, er det nødvendigt at tappe vandet af centralvarmeanlægget. Dette er som oftest en langsommelig proces, og alt efter din boligs størrelse, kan dette tage op til 30 minutter.

Det er 30 minutter, som du ligeså godt kan spare. Gør opmærksom på, at du selv tømmer vandet af dit varmeanlæg inden VVS’eren kommer. Så kan VVS’eren gøre tilbuddet endnu billigere!

Sådan tapper man vandet af et centralvarmeanlæg

Genbrug radiatorventil og radiatortermostat og spar penge!

Hvis din radiatorventil og radiatortermostat er af nyere årgang, og i øvrigt stadig er i god stand, kan du rask væk spare 300-400kr. Gør VVS’eren opmærksom på, at du gerne vil genbruge radiatorventil og termostat og få et billigere tilbud!

Skriv en så fyldestgørende tekst som muligt, så VVS’eren får de bedste forudsætninger for at lave et godt og billigt tilbud på udskift af utæt radiator!

Her er et eksempel på en formulering med så megen relevant info som muligt:

”Jeg skal have skiftet en utæt radiator. Radiatoren er 100cm x 50cm og sidder under et vindue i stuen. Stuen er ca. 30 kvm, og der sidder en tilsvarende radiator under det andet vindue af samme størrelse. Boligen er fra 1970. Rørene kommer ud af gulvet, og jeg kan selv tømme vandet af anlægget. Radiatorventil og termostat er af nyere dato, og dette ønsker jeg at genanvende.”

Her er et andet eksempel på en formulering med så megen relevant info som muligt:

”Jeg har en utæt radiator, jeg skal have skiftet. Radiatoren er 100cm x 55cm og sidder under et vindue. Rummet er ca. 15 kvm. Jeg bor på 3. sal i en etageejendom, og det lader til, at vi har direkte-fjernvarme. Der er kuglehaner på hver side af min radiator, så det skulle ikke være nødvendigt at lukke for fjernvarmen ved udskiftning. Radiatortermostaten er helt ny, men jeg vil gerne have skiftet radiatorventilen, da den er af ældre type.”

Din radiator virker ikke? – Motioner pakdåsen! Måske sidder den fast

Hvis man har problemer med manglende varme i sine radiatorer, kan det skyldes, at pakdåsen inde i radiatorventilen har sat sig fast. For at løse problemet, kan man forsøge at ”motionere” pakdåsen, så den måske løsner sig.

Hvorfor sætter pakdåsen sig fast?

Pakdåsen kan sætte sig fast, fordi smuds og ir over tid samler sig inde i ventilen og pakdåsen.

Når du f.eks. lukker helt ned for radiatortermostaten om sommeren, vil ventilen typisk stå lukket og “u-motioneret” i flere måneder. Det er typisk når du skal til at have varme på igen, at du vil opdage, at pakdåsen har sat sig fast, og du derfor ikke får varme på radiatoren, når du skruer op for varmen på termostaten.

For at undgå dette, anbefales det faktisk, at du i sommerhalvåret skruer radiatortermostaten helt op på 5, så ventilen står i fuld åben position. Men så bliver du samtidig nødt til at lukke for varmen ude ved dit varmeanlæg i stedet. Når radiatorventilen står fuldt åben i sommerhalvåret, sætter pakdåsen sig ikke fast.

Det er dog ikke altid tilstrækkeligt blot at motionere pakdåsen. Radiatorventilen består nemlig af flere komponenter, og inde i ventilen sidder der også en ventilfjeder. Ventilfjederen kan også have sat sig fast i lukket position, og selvom din pakdåse kører fint frem og tilbage, virker ventilen altså stadig ikke, hvis ventilfjederen inde i ventilen sidder fast. I guiden her vil jeg først vise dig, hvordan du motionerer pakdåsen, og er det ikke tilstrækkeligt, viser jeg dig også, hvordan du motionere ventilfjederen.

Det er nemt at motionere pakdåsen i en radiatorventil, og det kan gøres uden, at man behøver at tappe vandet af centralvarmeanlægget. Derfor er det en lille let gør-det-selv ting, som afhjælper problemet med manglende varme i måske 20-40% af tilfældende.

Selvom det måske lykkes at få varme på radiatoren igen ved at løsne pakdåsen, bør man være opmærksom på, at problemet sandsynligvis kommer igen. Derfor bør du nok overveje at skifte pakdåsen inden for nærmeste fremtid.

Aftapning af vand på varmeanlæg (centralvarmeanlæg)

Der kan være flere årsager til, at du ønsker at tappe vandet af dit centralvarmeanlæg. Typisk tapper man vandet af, fordi man ønsker at foretage en reperation, eller udskiftning af en eller flere komponenter i anlægget. Men det kan også være, at du har mistanke om utætheder på dit varmeanlæg. I så fald anbefaler jeg, at du følger nedenstående link.

Hvorfor taber mit varmeanlæg vand? > (Kommer snart)

“Varmeanlæg”, “fjernvarme”, “centralvarmeanlæg” HJÆLP?!

Der er mange forskellige termer, som bruges, når vi snakker varmeanlæg, og det kan sagtens virke enormt forvirrende. Når du skal tappe vand af dit varmeanlæg, er det væsenligt, at du ved, hvilken type anlæg du har at gøre med. Hvis ikke du allerede ved det, vil jeg anbefale, at du læser artiklen her om varmeanlæg. (Kommer snart)

Der er nemlig forskel på, om du f.eks. har et centralvarmeanlæg, eller om du har direkte-fjernvarme. Hvis du har direkte-fjernvarme, må du nemlig ikke selv rode ved din varmeinstallation, da det kræver autorisation at arbejde på primær-siden af et fjernvarmeanlæg. Du kan læse mere om primær- og sekundær-siden af dit fjernvarmeanlæg ved at læse den her guide. (Kommer snart)

Denne guide er delt op i to dele, hvoraf den første del, hjælper med at lokalisere, hvor på dit anlæg du kan tappe vandet af. Den anden del af guiden, forklarer, hvordan du tapper vandet af dit varmeanlæg

Din radiator virker ikke? – Måske mangler der vand på dit varmeanlæg (centralvarmeanlæg)

Manglende vandtryk på et centralvarmeanlæg, vil medføre ingen- eller utilstrækkelig varme i boligens radiatorer eller gulvvarme. Normalt, er det ikke nødvendigt at fylde vand på varmeanlægget oftere end en til to gange om året. Hvis du oplever at skulle fylde vand på dit varmeanlæg flere gange om året, kan det skyldes flere årsager, som du bør undersøge.

Hvorfor taber mit varmeanlæg vand? > (Kommer snart)

“Varmeanlæg”, “fjernvarme”, “centralvarmeanlæg” HJÆLP?!

Ja. Der er al rigelig grund til at blive forvirret og være i tvivl. Denne guide hjælper dig til, hvordan du fylder vand på dit varmeanlæg (centralvarmeanlæg), og det er en forudsætning, at du allerede nu VED med sikkerhed, hvilken type varmeanlæg du har. Hvis ikke, vil jeg anbefale, at du læser artiklen her om varmeanlæg. (Kommer snart)

Det er nemlig væsentligt at vide, om du har centralvarme eller direkte-fjernvarme. Et direkte fjernvarmeanlæg har direkte forbindelse til fjernvarmeværket, og vandet til dit varmeanlæg kommer altså direkte fra fjernvarmeværket. Et direkte fjernvarmeanlæg skal ikke påfyldes vand, da vandmængde og tryk styres hos fjernvarmeværket.

Mangler mit varmeanlæg vand og hvad er trykket?
Du kan se om dit varmeanlæg mangler vand, ved at kigge på manometeret. Manometeret viser, hvor meget tryk der er på dit centralvarmeanlæg. Enheden måles i bar. For en almindelig etplans bolig, bør vandtrykket på varmeanlægget ligge på mellem 1,2 og 1,5 bar. Som tommelfingerregel, bør man fylde vand på til 1,5 bar. Bor man i en bolig med flere etager, bør trykket ligge mellem 1,5 og 2 bar, for at være sikker på, at varmeanlægget kan løfte vandet op i de øverste radiatorer. Dog må trykket ikke overstige 2,5 bar, da en sikkerhedsventil så vil åbne og lette trykket, ved at smide noget af vandet af varmeanlægget. Det skal dog siges, at i større varmesystemer kan der opereres med et højere anlægstryk, hvorfor denne guide kun henvender sig til almindelige parcelhuse, samt mindre etagebyggerier.

Denne guide er delt op i to dele, hvoraf den første del, hjælper med at lokalisere, hvor på dit anlæg du skal fylde vand på. Den anden del af guiden, forklarer, hvordan og hvor meget vand du bør fylde på dit varmeanlæg.

Din radiator virker ikke? – Skift pakdåse! Måske er den defekt

En fastgroet eller defekt pakdåse i en radiatorventil, vil resultere i, at radiatortermostaten ikke kan regulere ventilen korrekt. Termostaten på en radiatorventil bestemmer, ved at føle på rumtemperaturen, hvornår vandet skal løbe gennem radiatoren for at opnå den ønskede rumtemperatur.

Hvis pakdåsen har sat sig fast, vil radiatortermostaten altså ikke fungere korrekt, fordi den ikke kan åbne og lukke radiatorventilen.

Symptomer på en fastgroet pakdåse er typisk, at radiatoren slet ingen varme vil give, selvom termostaten er skruet helt op på fem (ca. 25°C).

Hvad er en pakdåse?

Pakdåsen er den lille messing komponent, som er skruet ind i ventilen. Du finder pakdåsen ved at afmontere radiatortermostaten.

Pakdåsen har en lille stift, som påvirkes af radiatortermostaten, og når dette sker, skubber den ventilfjederen, som sidder inde i ventilen ind, således at ventilen lukker. Og omvendt, når radiatorventilen føler, at rummet er for koldt, fjerner den trykket på ventilfjederen, som så trækker sig ud igen. Så åbner radiatorventilen, og så kommer der nyt varmt vand i radiatoren igen.

Selvom man måske har kunnet motionere pakdåsen, således at den igen fungerer, bør man alligevel overveje at skifte pakdåsen. Ofte er det nemlig smuds og ir, som er årsag til, at pakdåsen har groet sig fast. For at undgå, at dette sker igen foreløbig, kan man med fordel vælge at skifte pakdåsen med det samme.

Det er nemt at skifte pakdåse i en radiatorventil, og det kan gøres uden, at man behøver at tappe vandet af varmeanlægget.

Udluftning af radiator – Sådan får du varme i din radiator igen!

Hvis der er luft i en radiator kan vandet, som skal varme radiatoren op, ikke strømme ordentligt gennem radiatoren. Det betyder at radiatoren ikke kan afgive varme, eller at varmeafgivelsen er meget begrænset.

Symptomer på luft i en radiator er oftest “gulpe” lyde, og hvis man mærker på toppen af radiatoren, fra den ene ende til den anden, vil man kunne mærke en temperaturforskel. Radiatoren er ikke varm dér, hvor luften er. Udluftning af radiator er derfor nødvendigt, for at kunne få varme igen.

Luft i radiatorerne har stor indflydelse på varmeanlæggets driftsfunktion. Det fungerer altså ikke optimalt, hvis der er luft i systemet. Derfor er det vigtigt, at du lufter anlægget ud, hver gang du skiller anlægget ad ved f.eks. reparation af rør eller udskiftning af radiatorventiler, og fylder vand på dit  varmeanlæg igen. Problemet med luft i radiatorer forekommer oftest i forbindelse med, at vandet har været tappet af varmeanlægget. Udluftning af radiator er et let og vigtigt gør-det-selv fif, som de fleste uden nogen VVS erfaring, kan kaste sig ud i. Luft i radiatorerne er nemlig en af de hyppigere årsager til, at der ikke er varme i dine radiatorer.

Det er nemt at udlufte en radiator, men det kan undervejs blive nødvendigt at skulle fylde mere vand på varmeanlægget, hvis der bliver lukket meget luft ud. Se her, hvordan du fylder vand på et centralvarmeanlæg.

For dig, som bor i etageejendomme som f.eks. ejerlejlighed eller lejet lejlighed:
Hvis du bor i en etageejendom, hvor du ikke selv har adgang til fyrrummet, hvor centralvarmepumpen oftest er placeret, skal du blot springe trin 1 over. I dit tilfælde kan du blot forsøge at udlufte dine egne radiatorer. Hvis ikke det afhjælper problemet, kan der være luftlommer i installationen på etagerne under og over dig, og det kan derfor være et større projekt, at få al luften ud. Forhør dig eventuelt med viceværten eller med en nøgleansvarlig til fyrrummet, om der er vand nok på varmeanlægget, og spørg eventuelt underboer, overboer og naboer, om de har samme problemer med manglende varme. Det kan være, at der også er luft i deres radiatorer. Problemet kan dog også skyldes andre ting, hvorfor min guide om manglende varme i radiatorer, forsøger at afdække de fleste mere og mindre almindelige årsager.

For dig, som bor i en etageejendom som f.eks. rækkehus eller villa:
Hvis du bor i en etageejendom, hvor du selv har adgang til fyrrummet, skal du blot følge denne guide fra trin 1. Når du skal udlufte dine radiatorer, bør du starte med at udlufte de nederste radiatorer først og derefter bevæge dig opad. Starter du udluftningen oppefra, risikerer du ikke at få den luft ud, som har sat sig som luftlommer i de lavest placerede radiatorer. Udluft alle radiatorer i en etage, før du går videre til den næste.

Stadig ingen varme i radiatorerne?
Udluftning af radiator er ikke nødvendigvis den eneste løsning på problemer med mangelende varme i radiatorerne. Der er faktisk flere ting, der kan være årsag til det. Her på VVSviden.dk, har jeg forsøgt at lave en komplet guide til, hvordan du får varme i dine radiatorer igen.

Sådan får du varme i dine radiatorer igen >

Din radiator virker ikke? – Sådan får du varme i den igen!

De fleste oplever problemer med, at deres radiator ikke virker, når fyringssæsonen så småt begynder at nærme sig. Det er nemlig her, man begynder at starte op for fyret, eller åbne for fjernvarmen til varmeanlægget igen.

Det er meget normalt, at man oplever, at en radiator ikke virker, når man skal til at have varme på huset igen. Nogle gange er det endda op til flere radiatorer, som ikke virker. Men gå endelig ikke i panik! Der er faktisk nogle meget simple ting, du selv kan gøre for at afhjælpe problemet, og du behøver hverken en doktorgrad i varmeanlæg eller en fagmand. Alt hvad du behøver, er lidt gåpåmod og noget værktøj.

I denne guide vil vi gennemgå de mest almindelige årsager til, at din radiator ikke virker. Samtidig vil vi se på, hvordan du forholdsvis let kan fejlfinde og afhjælpe problemet selv.

Guiden tager udgangspunkt i en situation, hvor du efter at have skruet helt op på radiatortermostaten, konstaterer, at din radiator ikke virker.

Hvis du derimod har en utæt radiator, bør du klikke over til denne artikel i stedet!

For dig, som bor i etagebyggeri
Hvis du bor i en etagebolig, f.eks. lejligheder i etagebyggeri, og ikke har adgang til selve varmeanlægget, anbefales det, at du kontakter en eventuel vicevært eller varmemester, og rådfører dig med ham/hende om dit varmeproblem. Fortæl dem, at din radiator ikke virker, og spørg eventuelt, om de har mulighed for at efterse varmeanlægget. Du kan dog stadig gøre enkelte ting selv, som f.eks. at udlufte dine radiatorer, eller motionere pakdåsen i radiatorventilerne.

For at få mest muligt ud af denne guide vil jeg anbefale dig, at du læser den helt igennem. Læs hvert enkelt trin og forsøg efterfølgende, om du har afhjulpet problemet. Hvis du stadig oplever, at din radiator ikke virker, bør du læse videre til næste trin. Jeg har forsøgt at skrive løsningsforslagene i en logisk rækkefølge, så selvom et af de første forslag måske ikke hjælper dig, kan det være, at et af de næste gør. Desuden er der nogle forudsætninger, der gør sig gældende, eller problematikker, som skal udelukkes, før næste trin i guiden eventuelt bliver relevant. Så derfor bør du altså læse denne artikel fra ende til anden.

Anerkend, hvis du får problemer og brug for professionel hjælp
Selvom jeg her vil give dig detaljerede guides til at løse problemet med en radiator, som ikke virker, vil jeg alligevel opfordre dig til at have telefonnummeret på din lokale VVS-installatør ved hånden. Selvom du har mod på at kaste dig ud i arbejdet selv, kan der opstå uforudsete problematikker, som kan kræve en specialist. Men lad dig endelig ikke skræmme! Det er som regel ganske let, selv at fikse en radiator, der ikke virker!

Med disse indledende ord vil jeg ønske dig god arbejdslyst!

• Slukket eller defekt centralvarmepumpe
• Varmeanlægget er sat på sommerdrift
• Lavt eller slet ingen vandtryk på dit varmeanlæg
• Luft i varmeanlæg og radiatorer
• Fastgroet pakdåse i radiatorventil
• Fremløbstemperaturen på centralvarmen er sat for lavt

• Fastgroet pakdåse i RAVK-ventil (Fjernvarme)
• Forkert indstillet varmekurve (For anlæg med vejrkompensering)
• Defekt udeføler (For anlæg med vejrkompensering)
• Defekt motorventil (Fjernvarmeanlæg med vejrkompensering)
• Defekt eller forkert indstillet trykdifferensregulator (Fjernvarme)

Inden du går i gang med at fejlfinde på dit varmeanlæg, bør du have gjort dig klart, hvilken anlægstype du har. Der findes mange typer varmeanlæg, og det er væsentligt at vide, hvilken type du har, inden du begynder at foretage indgreb eller forsøger at finde årsagerne til, hvorfor din radiator ikke virker.

De mest almindelige typer varmeanlæg:

• Fjernvarmeanlæg med indirekte-fjernvarme
• Fjernvarmeanlæg med direkte-fjernvarme
• Centralvarmeanlæg med oliefyr
• Centralvarmeanlæg med gasfyr (Naturgas)

Alternative typer varmeanlæg:

• Centralvarmeanlæg med jordvarme
• Centralvarmeanlæg med pillefyr
• Centralvarmeanlæg med varmepumpe (Lavtemperatur-anlæg)

Se: Sådan ved du, hvilken type varmeanlæg du har (Kommer snart)

Nedenfor begynder vi fejlfindingen af dit problem med radiatorer, som ikke virker.

Slukket eller defekt centralvarmepumpe

Centralvarmepumpen, som cirkulerer vandet rundt i dine radiatorer, bliver ofte slukket for at sparre strøm uden for fyringssæsonen. Når pumpen har været slukket i en længere periode, sker det ofte, at den gror fast. En fastgroet centralvarmepumpe kan ikke cirkulere vandet rundt og det vil medføre, at din radiator ikke virker. Sørg for at pumpen er tændt, når du har sikret dig, at en eventuel sommerhane er åben, og at der er vand på centralvarmeanlægget.

Undgå at centralvarmepumpen gror fast

For at undgå, at centralvarmepumpen gror fast, anbefales det, at den uden for fyrringssæsonen, altså når den er slukket, ”motioneres” i en kort periode en gang hver anden uge. Nogle nyere pumper sørger selv for dette, men hvis strømmen er slukket, kan den ikke selv gøre det.

Ældre centralvarmepumper skal ”motioneres” manuelt. Tænd for strømmen til pumpen, og lad den køre i 5 til 10 minutter. Herefter slukkes pumpen igen. Hvis dette gøres med jævne mellemrum, undgår du, at pumpen sætter sig fast.

Vær opmærksom på, at fjernvarmeanlæg med direkte fjernvarme, ikke anvender centralvarmepumper i almindelige varmeinstallationer, da fjernvarmeværkets driftstryk er tilstrækkeligt.

Se også: Sådan undersøger du om din centralvarmepumpe er defekt (Kommer snart)

Se også: Sådan skifter du din centralvarmepumpe

Varmeanlægget er sat på sommerdrift

Mange varmeanlæg er lavet på sådan en måde, at man kan lukke for varmen til radiatorerne om sommeren, mens anlægget stadig laver varmt brugsvand. På ældre anlæg tilgås indstillingen ved at åbne/lukke en såkaldt ”sommerhane”. På nyere varmeanlæg med elektronisk styring, tilgås sommer/vinter driftsfunktionen via en knap eller indstilling på styringen.

Anlæg med sommerhane
Sommerhanen er typisk for fjernvarmeanlæg med varmevekslere, hvor man, ved at lukke sommerhanen, afbryder fjernvarmens flow gennem centralvarmeveksleren. Når sommerhanen er lukket, bliver vandet i dine radiatorer altså ikke opvarmet. Der kan også være sommerhaner på almindelige centralvarmeinstallationer med f.eks. oliefyr og gaskedler.

På fjernvarmeanlæg er sommerhanen typisk placeret inde i din fjernvarmeunit og genkendes ofte ved, at den er monteret en grøn papirflap, hvorpå der står ”Sommerhane”. Åben for sommerhanen og lyt. Hvis du pludselig kan høre flow på fjernvarmevandet, som løber gennem en varmeveksler, har du sandsynligvis allerede afhjulpet problemet med radiatorer som ikke virker.

På nogle centralvarmeanlæg er der placeret haner på rørene ud til radiatorerne. Disse skal være åbne for at få varme i radiatorerne.

Anlæg med elektronisk styring (Vejrkompensering)
På varmeanlæg med elektronisk styring også kaldet ”vejrkompensering”, foregår varmestyringen ofte automatisk. En udeføler vurderer boligens varmebehov i forhold til udetemperaturen og justerer temperaturen på centralvarmevandet til dine radiatorer. På nogle af disse typer anlæg, kan man ved hjælp af en knap på styringen, manuelt vælge mellem sommer og vinterdrift. Sørg for at styringen ved, at den både skal lave varmt brugs vand og varme til dine radiatorer. Det kan være en fordel at læse i brugervejledningen til vejrkompenseringen, for at få en idé om, hvordan den indstilles.

Se: Sådan skifter du mellem sommer/vinterdrift på dit varmeanlæg (Kommer snart)

Når du har åbnet for sommerhanen, eller skiftet til vinterdrift på den elektroniske styring, kan du efterfølgende skrue helt op for termostaten på en af dine radiatorer, og mærke om den bliver varm.

Gør den det, har du nu afhjulpet problemet med, at din radiator ikke virker.

Lavt eller slet ingen vandtryk på dit varmeanlæg

Vand er det mest anvendte element til at transportere varmen ud til radiatorerne i almindelige varmeanlæg. At have vand nok på sit centralvarmeanlæg er en forudsætning for, at radiatorerne virker. På anlæg uden defekte komponenter eller utætte rør, vil vandtrykket i centralvarmeanlægget forblive det samme år efter år. Men hvis du ofte er nødt til at fylde vand på dit centralvarmeanlæg, bør du overveje om anlægget er utæt eller om nogle af anlæggets komponenter er utætte.

Se også: Hvorfor taber mit centralvarmeanlæg vand? (Kommer snart)

Du tjekker vandtrykket på dit centralvarmeanlæg ved at kigge på anlæggets manometer. Manometeret er ofte placeret inde i din centralvarmeunit eller i nærheden af ekspansionsbeholderen.

I etplansboliger bør du tilstræbe at vandtrykket ligger på mellem 1,2 og 1,5 bar. Tommelfingerreglen er 1,5 bar.

I almindelige flerplansboliger bør du tilstræbe at vandtrykket ligger på mellem 1,5 og 2 bar.

Hvis vandtrykket på dit manometer ligger under 1,2 bar, bør du fylde vand på til det anbefalede tryk. (se ovenfor)

Vandtrykket må ikke overstige 2,5 bar, idet sikkerhedsventilen så vil åbne og smide overskydende vand af dit anlæg.

Ved større varmeanlæg kan trykket i varmeanlægget kører over 2,5 bar, men her bør varmeanlægget tilses af en fagmand.

Se: Påfyldning af vand på varmeanlæg

Vær opmærksom på, at fjernvarmeanlæg med direkte fjernvarme ikke anvender centralvarmeprincippet, idet fjernvarmevandet kører direkte fra fjernvarmeværket ud i dine radiatorer. Derfor er det ikke nødvendigt at påfylde vand på et direkte fjernvarmeanlæg.

På ældre varmeanlæg, typisk anvendt i forbindelse med fastbrændselskedler, er der oftest anvendt et åbent ekspansionssystem. I disse tilfælde, skal der fyldes vand på, indtil der løber vand ud af overløbsrøret fra den åbne ekspansionsbeholder.

Se: Sådan fylder du vand på dit centralvarmeanlæg  med åben ekspansionsbeholder (Kommer snart)

Luft i varmeanlæg og radiatorer

Luft er dit centralvarmeanlægs værste fjende, når det gælder evnen til at transportere varmen rundt til dine radiatorer. Luftlommer i rør og radiatorer forhindrer vandet i at passere, og det kan betyde at dine radiatorer kun varmer delvist eller slet ikke varmer. Det er derfor altid vigtigt at udlufte dit centralvarmeanlæg og dine radiatorer, når du har fyldt vand på anlægget.

Et af de klare symptomer på luft i radiatorerne er, hvis den ene ende af radiatoren er varm, mens den anden ende ikke er. Der, hvor radiatoren ikke er varm, er der sandsynligvis en luftlomme. Et andet symptom på luft i radiatorerne er, at radiatoren ”gulper”.

Se: Udluftning af radiator

Se også: Sådan fungerer en radiator (Kommer snart)

Fastgroet pakdåse i radiatorventil

En af de typiske syndebukke, når en radiator ikke virker, er en fastgroet pakdåse i radiatorventilen. Hvis din radiatortermostat har været lukket i en længere periode, typisk i sommerhalvåret, sker der ofte det, at pakdåsen og/eller ventilnålen inde i radiatorventilen gror fast i lukkepositionen. Når du så skruer op for radiatortermostaten igen, følger ventilnålen ikke med ud, og vandet i rørene kan ikke sive gennem ventilen og ind i radiatoren. Dette er en af de hyppigste årsager til, at din radiator ikke virker.

Symptomer på en fastgroet pakdåse i en radiatorventil opdages typisk ved, at det kun er en enkelt eller få radiatorer, som ikke giver varme, mens andre radiatorer i huset fint giver varme.

Se: Motioner pakdåse i radiatorventil

Se også: Sådan fungerer en radiatorventil

Fremløbstemperaturen til radiatorerne er sat for lavt

Indirekte-fjernvarme
På ældre fjernvarmeunits uden vejrkompensering styres centralvarmevandets fremløbstemperatur oftest af en RAVK-ventil. RAVK-ventilen er en manuel ventil, som er placeret på returløbet, men med en føler, som føler som er placeret i fremløbet. Det ligner lidt en radiatortermostat, men oftest er der angivet et temperatursæt på, f.eks. 25-65^oC. Og ofte er selve termostathovedet sort.

RAVK-ventilen bestemmer fremløbstemperaturen på dit centralvarmeanlæg, og er den sat for lavt, får du ikke tilstrækkelig varme ud i dine radiatorer. Du kan skrue op på den for at øge temperaturen i dine radiatorer. Når det er rigtig koldt udenfor, har du oftest brug for at køre med en høj fremløbstemperatur, og når det er knapt så koldt udenfor, kan du uden problemer sænke fremløbstemperaturen igen.

Indstillingsområde for RAVK-ventil 25-65°C

Indstillingsområde for RAVK-ventil 25-45°C

Direkte-fjernvarme
Fremløbstemperaturen på direkte-fjernvarmeanlæg reguleres decentralt fra fjernvarmeværket. Fjernvarmeværket regulerer fremløbstemperaturen ved hjælp af vejrkompensering.

Direkte-fjernvarme med blandesløjfe
På direkte-fjernvarmeanlæg med blandesløjfe, reguleres fremløbstemperaturen centralt ved boligens fjernvarmeinstallation enten ved hjælp af en motorventil og vejrkompensering eller manuelt ved hjælp af en RAVK-ventil.

Læs mere om fjernvarmeanlæg > (Kommer snart)

Gas-/Oliefyr
På Gas- og oliefyr styres fremløbstemperaturen enten manuelt ved hjælp af en driftstermostat, eller via kedlens elektroniske styring.

Varmeanlæg med vejrkompensering
For fjernvarmevarmeanlæg og Gas-/Olierfyr med vejrkompensering, styres fremløbstemperaturen automatisk ved hjælp af en motorventil, som styres af en såkaldt varmekurve. Hvis varmekurven er indstillet forkert, vil fremløbstemperaturen ikke være ideel i forhold til, hvor koldt det er udenfor. Længere nede under ”Avanceret fejlfinding”, finder du mere information om motorventiler og varmekurver.

Hvis ingen af de ovennævnte guides afhjalp dit problem med radiatorer, som ikke virker, er her nogle ekstra forslag til, hvad du kan forsøge at gøre. Det begynder at blive mere teknisk nu, og her er det især vigtigt, at du holder muligheden for at ringe efter en livline, nemlig din lokale VVS-installatør for øje. Det er stadig forholdsvis simple ting,

du kan gøre selv, og du behøver bestemt ikke være bange for at prøve disse fejlsøgnings trin. God fornøjelse!

Fastgroet pakdåse i RAVK-ventil (Fjernvarme)

På ældre fjernvarmeunits uden vejrkompensering styres centralvarmevandets fremløbstemperatur oftest af en RAVK-ventil. Det er en manuel ventil placeret på fjernvarmens returløb, med en føler på centralvarmeanlæggets fremløb. Det ligner lidt en radiatortermostat, men oftest er der angivet et temperatursæt på, f.eks. 25-65^oC, og termostathovedet er ofte sort.

Ligesom på almindelige radiatorventiler, sidder der en pakdåse inde bag følerelementet, som kan have groet sig fast i lukkepositionen. Pakdåsen bør motioneres, eller skiftes, hvis den er defekt.

Se: Sådan motioneres og/eller skiftes pakdåsen på en RAVK-ventil (Kommer snart)

Forkert indstillet varmekurve (For anlæg med vejrkompensering)

På de fleste nyere anlæg med vejrkompensering, kan man indstille, hvilken varmekurve anlægget skal køre efter. Varmekurven sørger for at opretholde en bestemt fremløbstemperatur i varmeanlægget i forhold til udetemperaturen. Hvis varmekurven er indstillet for lavt, får du ikke temperatur nok på vandet i radiatorerne selvom temperaturen uden for er meget lav. I disse tilfælde, kan det være nødvendigt at ændre på varmekurveindstillingen. Det er altid en fordel at have brugsanvisningen til din styreenhed ved hånden, når du skal foretage ændringer i enhedens indstillinger.

Den mest almindelige varmekurve ligger mellem 1,0 og 1,2. På billedet til højre, kan du få en idé om, hvilke fremløbstemperaturer, der anvendes ved de givne varmekurveindstillinger.

Se: Sådan justerer du varmekurven på din styreenhed (Kommer snart)

Se også: Sådan fungerer varmekurveprincippet (Kommer snart)

Defekt udeføler (For anlæg med vejrkompensering)

Udeføleren er en føler, som er placeret udenfor på dit hus. Udeføleren placeres normalt på den nordlige side af huset for at undgå direkte sollys. Udeføleren fortæller din styring, hvad temperaturen er uden for. Styringen regulerer herefter fremløbstemperaturen i forhold til en given indstilling i varmekurven. Hvis udeføleren er defekt, ved styringen altså ikke, hvilken temperatur den skal give fremløbsvandet til dine radiatorer.

Se: Sådan tjekker du om din udeføler er defekt (Kommer snart)

Defekt motorventil (Fjernvarmeanlæg med vejrkompensering)

På nyere fjernvarmeunits med vejrkompensering styres centralvarmevandets fremløbstemperatur af en motorenhed, som er monteret på en RAVK-ventil i stedet for det manuelle termostathoved. Hvis motorventilen er defekt, kan ventilen ikke reguleres, og det kan medføre manglende varme i dine radiatorer. Motorventilen justerer automatisk på ventilen via signaler fra styreenheden. Styreenheden er tilsluttet en udeføler, som måler temperaturen uden for. Hvis der er fejl på udeføleren eller fejl i strømmen til motorventilen, kan den altså ikke regulere korrekt.

Se: Sådan finder du ud af, om motorventilen er defekt (Kommer snart)

Defekt eller forkert indstillet trykdifferensregulator (Fjernvarme)

Trykdifferensregulatoren sikrer et ensartet tryk over dit varmeanlæg eller over en enkelt reguleringsventil, alt efter, hvordan trykdifferensregulatoren er placeret. Trykdifferensregulatoren indstilles ud fra nogle avancerede beregninger og er som regel forindstillet og tilpasset fjernvarmetrykket i dit område. Derfor anbefales det, at du ikke ændrer indstillingen på den.

Se: Sådan finder du ud af, om trykdifferensregulatoren er defekt (Kommer snart)

Virker din radiator stadig ikke?

Hvis du, efter at have fulgt alle trinene i denne guide, endnu ikke har fået din radiator til at virke, er der sandsynligvis andre og måske mere alvorlige problemer med dit varmeanlæg. I dette tilfælde anbefales det, at du kontakter din lokale VVS-installatør hurtigst muligt.