Udluftning af radiator – Sådan får du varme i din radiator igen!
Hvis der er luft i en radiator kan vandet, som skal varme radiatoren op, ikke strømme ordentligt gennem radiatoren. Det betyder at radiatoren ikke kan afgive varme, eller at varmeafgivelsen er meget begrænset.
Symptomer på luft i en radiator er oftest “gulpe” lyde, og hvis man mærker på toppen af radiatoren, fra den ene ende til den anden, vil man kunne mærke en temperaturforskel. Radiatoren er ikke varm dér, hvor luften er. Udluftning af radiator er derfor nødvendigt, for at kunne få varme igen.
Luft i radiatorerne har stor indflydelse på varmeanlæggets driftsfunktion. Det fungerer altså ikke optimalt, hvis der er luft i systemet. Derfor er det vigtigt, at du lufter anlægget ud, hver gang du skiller anlægget ad ved f.eks. reparation af rør eller udskiftning af radiatorventiler, og fylder vand på dit varmeanlæg igen. Problemet med luft i radiatorer forekommer oftest i forbindelse med, at vandet har været tappet af varmeanlægget. Udluftning af radiator er et let og vigtigt gør-det-selv fif, som de fleste uden nogen VVS erfaring, kan kaste sig ud i. Luft i radiatorerne er nemlig en af de hyppigere årsager til, at der ikke er varme i dine radiatorer.
Det er nemt at udlufte en radiator, men det kan undervejs blive nødvendigt at skulle fylde mere vand på varmeanlægget, hvis der bliver lukket meget luft ud. Se her, hvordan du fylder vand på et centralvarmeanlæg.
For dig, som bor i etageejendomme som f.eks. ejerlejlighed eller lejet lejlighed:
Hvis du bor i en etageejendom, hvor du ikke selv har adgang til fyrrummet, hvor centralvarmepumpen oftest er placeret, skal du blot springe trin 1 over. I dit tilfælde kan du blot forsøge at udlufte dine egne radiatorer. Hvis ikke det afhjælper problemet, kan der være luftlommer i installationen på etagerne under og over dig, og det kan derfor være et større projekt, at få al luften ud. Forhør dig eventuelt med viceværten eller med en nøgleansvarlig til fyrrummet, om der er vand nok på varmeanlægget, og spørg eventuelt underboer, overboer og naboer, om de har samme problemer med manglende varme. Det kan være, at der også er luft i deres radiatorer. Problemet kan dog også skyldes andre ting, hvorfor min guide om manglende varme i radiatorer, forsøger at afdække de fleste mere og mindre almindelige årsager.
For dig, som bor i en etageejendom som f.eks. rækkehus eller villa:
Hvis du bor i en etageejendom, hvor du selv har adgang til fyrrummet, skal du blot følge denne guide fra trin 1. Når du skal udlufte dine radiatorer, bør du starte med at udlufte de nederste radiatorer først og derefter bevæge dig opad. Starter du udluftningen oppefra, risikerer du ikke at få den luft ud, som har sat sig som luftlommer i de lavest placerede radiatorer. Udluft alle radiatorer i en etage, før du går videre til den næste.
Værktøj du skal have til rådighed
Papegøjetang
Køb papegøjetang >
Luftskruenøgle
Universalnøgle
Klud / Bøtte
Mangler du håndværktøj?
Udluftning af radiator – Sådan gør du
1. Sluk centralvarmepumpen
Inden du påbegynder udluftningen, skal du slukke for centralvarmepumpen. Hvis centralvarmepumpen kører flytter systemet hele tiden luften videre, og det kan derfor være svært at udlufte radiatoren. På nogle anlæg har pumpen separat strømforsyning og kan derfor slukkes på en kontakt, eller ved afbryderen på EL-tavlen. Mange nyere Olie-/Gaskedler og fjernvarmeunits leveres med centralvarmepumper, hvor strømmen til pumpen og kedlen går gennem en fælles styring. I det tilfælde, skal du tage strømmen fra dit Oliefyr eller Gaskedel eller din ECL styring. De fleste nyere pumper har en lille LED-pære, som indikerer om pumpen er tændt eller slukket.
Hvis du har fjernvarme, kan du også med fordel lukke for fjernvarmen til din varmeveklser. Det kan du f.eks. gøre ved at lukke på sommerhanen. (Info kommer snart)
Flere pumper i din installation?
I nogle VVS-installationer, findes der flere pumper. Normal vis i mindre installationer er der oftest to pumper. En centralvarmepumpe, og en cirkulationspumpe. Er du i tvivl om, hvilken af dine pumper, som er centralvarmepumpen, kan du slukke for alle pumperne, mens du lufter ud i dine radiatorer.
Centralvarmepumpe
Sluk for strøm til centralvarmepumpe
2. Udluftning af radiator
OBS: Vær opmærksom på, at vand som har været i et varmeanlæg i lang tid, bliver sort og meget svær at vaske af tekstiler. Hold derfor ALTID en klud over det lille hul i luftskruerne, når du skal lufte ud.
Kig efter et lille hul ved luftskruen og hold en klud foran hullet. På billedet ses en ældre luftskrue, som betjenes med en papegøjetang. Nyere typer luftskruer betjenes med en luftskruenøgle.
Let forsigtigt på luftskruen med en papegøjetang eller luftskruenøgle. (Drej mod uret)
Hvis der kommer luft ud:
Kommer der luft ud når luftskruen lettes, skal du lade den være løsnet indtil der begynder at komme vand.
Hvis der kommer vand ud:
Når der kommer vand ud af luftskruen, er radiatoren udluftet. Du kan nu ikke gøre mere. Husk at lukke luftskruen igen. (Drej med uret)
Hvis der kommer hverken luft eller vand ud:
Hvis der ikke kommer hverken luft eller vand ud, er der ikke nok vand på anlægget, og du skal derfor fylde mere vand på.
Sådan fylder du vand på varmeanlægget >
Hvis du har udluftet alle dine radiatorer, men der stadig ikke kommer varme i dem, kan det være fordi der er luft i din centralvarmepumpe / kedel eller fjernvarmeunit. Læs videre og se, hvordan du eventuelt udlufter disse.
Det kan også være, at pakdåsen i radiatorventilen sidder fast.
Sådan motionerer du pakdåsen i en radiatorventil >
OBS: Husk at lukke luftskruen igen, når radiatoren er luftet ud! (Drej med uret)
Skru radiatortermostat op på 5
Udluftning af radiator
3. Udluftning af kedel eller fjernvarmeunit
Har din kedel/unit en udluftningsskrue, bør du også, lufte denne ud for at få resterende luft ud af kedlen/fjernvarmeunitten. Luft i kedlen/fjernvarmeunitten kan forhindre almindelig drift og kan være skyld i, at varmen ikke bliver cirkuleret rundt i anlægget. På billederne her ses en fjernvarmeunit med manuel udluftningsskrue på. Denne type udluftningsskrue betjenes med en papegøjetang, præcis som luftskruen på en radiator. Luft ud indtil der kommer vand ud. Husk at lukke udluftningsskruen igen!
(Husk at slukke centralvarmepumpen, se Trin 1, før du udlufter din kedel/unit)
Nyere kedler/fjernvarmeunits
Den hyppigst anvendte udluftningsmekanisme på nyere kedler/units, er en ”Automatudlufter”, som automatisk lufter ud, når luften passere. Har du en automatudlufter på din kedel/fjernvarmeunit, skal du lytte efter om denne virker, når du fylder vand på anlægget.
Hvis automatudlufteren ikke giver en sivende lyd fra sig, når du fylder vand på, har den sandsynligvis ”sat sig”. Du kan forsigtigt banke med en stump genstand på toppen af automatudlufteren. Det anbefales, at du ikke forsøger at trykke ventilen på automatudlufteren ind med en skruetrækker. Den bliver ofte utæt pga. snavs og smuds, som skyller op i pakningen, og så skal den skiftes. Det er ofte nødvendigt at skifte automatudlufteren, hvis den er defekt.
Vær opmærksom på at automatudlufteren ikke alene kan udlufte hele centralvarmeanlægget, og derfor kommer du ikke udenom at skulle udlufte hver enkelt radiator.
Udluftning af centralvarmeanlæg (Manuelt)
Automatudlufter
4. Udluftning af centralvarmepumpe
Udluftning af radiator er ikke altid tilstrækkeligt til at få alt luften ud af varmeanlægget. Af og til samler der sig nemlig luft i din centralvarmepumpe, og så kan den ikke fungere korrekt. Oftest vil du kunne høre en unaturlig/underligt rislen fra din pumpe, hvis der er luft i den. Den vil typisk larme mere, end når den fungerer som den skal.
Nyere pumper har indbygget “automat-udluftning”, som selv sørger for at lade eventuelt luft ud, men på mange ældre pumper, er det noget du skal gøre manuelt.
Tag en stor flad skruetrækker og løsn luftskruen på pumpen. Når der kommer vand ud af pumpen er den udluftet, og du kan blot stramme skruen igen.
Når man udlufter en ældre pumpe, sætter der sig ofte lidt vand under plastikkappen, og man vil fejlagtigt tro, at luftskruen i pumpen er blevet utæt.
Brug en hobbykniv eller flad skruetrækker til at lirke klappen af. Det skal gøres lidt forsigtigt, da plastikkappen ellers risikerer at knække. Når kappen er taget af, tørres med en klud. Plastikkappen kan let klikkes på igen.
Udluftning af centralvarmepumpe
Hvis centralvarmepumpen drypper efter udluftning
4. Tænd centralvarmepumpen igen
Når du har udluftet dit anlæg skal du tænde centralvarmepumpen igen. På nogle anlæg har pumpen separat strømforsyning og kan derfor tændes på en kontakt, eller ved afbryderen på EL-tavlen. Mange nyere Olie-/Gaskedler og fjernvarmeunits leveres med centralvarmepumper, hvor strømmen til pumpen og kedlen går gennem en fælles styring. I det tilfælde, skal du sætte strømmen til dit Oliefyr eller Gaskedel eller din ECL styring. De fleste nyere pumper har en lille LED-pære, som indikerer om pumpen er tændt eller slukket.
Hvis du har fjernvarme, og har haft lukket for fjernvarmen til varmeveksleren ved hjælp af sommerhanen, skal du huske at åbne den igen, hvis du skal have varme på.
Centralvarmepumpe
Tænd for strøm til centralvarmepumpe
Stadig ingen varme i radiatorerne?
Udluftning af radiator er ikke nødvendigvis den eneste løsning på problemer med mangelende varme i radiatorerne. Der er faktisk flere ting, der kan være årsag til det. Her på VVSviden.dk, har jeg forsøgt at lave en komplet guide til, hvordan du får varme i dine radiatorer igen.
Hej
Jeg har et Vaillant VC DK 112 E gasfyr.
Jeg er i tvivl om udluftning af anlægget (ikke radiatorene).
Kan kun se 2 udluftningsskruer på fremløb og tilbageløb. Se sidste billede på denne side: http://www.xiaodidi.dk/Vaillant_VC_DK_112E/Vaillant_VC_DK_112_E.htm
Hvis det er dem, i hvilken rækkefølge skal de så udluftes?
– ellers hvor er de? hele anlægget kan ses på ovennævnte side.
Jeg kan ikke se nogen pumpe, så den kan vel ikke udluftes?!
Med Venlig Hilsen
Mikael
Hej Mikael
Tak for dit spørgsmål. Selvom du måske kan lukke lidt luft ud af de to studse under kedlen, kan der stadig være luft oppe i kedlen. Luften stiger opad, og ligger sig som regel på det højeste sted. Derfor er mange kedler udstyret med enten en automatudlufter, eller en luftskrue, som for det meste er placeret i toppen af kedlen. På nogle kedler er de dog placeret inde midt i kedlen. I mange kedler sidder centralvarmepumpen inde i kedlen, dvs. under beklædningen. Beklædningen kan du garanteret løfte af. Den er som regel låst fast med nogle beslag, som skal løsnes, for at kunne få den af. Hvis du kan komme til centralvarmepumpen, og den er af en type med prop, som kan skrues af, kan du lette på proppen (som regel med ligekervet skruetrækker) indtil der enten kommer luft eller vand ud. Fyret/pumpen bør være slukket imens.
Der er i princippet ikke nogen rækkefølge på, om du skal udlufte frem- eller returløbet først, men det vil altid være en fordel at udlufte begge.
Hvis fyret kører fint uden at melde fejl, og radiatorer i huset ellers er udluftet, bør du ikke gøre mere.
Hej
Tak for svaret.
Jeg fandt en udluftningsskrue i toppen, se billede 9. (de er nummererede nu).
Jeg fandt også pumpen. Er det en automatudlufter der sidder på den? se billede 11.
– skal den så ikke udluftes?
Der er mange udluftningsskruer, men den i toppen er vel nok?
Med Venlig Hilsen
Mikael
Hej igen
Den automatudlufter jeg taler om, er sådan en, som du ser på billede 11. Hvis den er gammel, kan den godt været kalket til, så den ikke virker. Lyt eventuelt om du kan høre en susen derfra, når du fylder vand på anlægget. Du kan også forsøge med et par forsigtige dask på den med håndtaget af en skruetrækker. Hvis den sidder helt fast, kan det være en mulighed at få den skiftet. Den er enten med 1/2″ gevind eller 3/8″ gevind. Vandet skal af anlægget, og selvom der eventuelt sidder en gummi O-ring på den nye automatudlufter til at tætne med, er det en fordel at pakke gevindet med pakgarn (heglet hør) og paksalve, så er der mindre risiko for, at den bliver utæt, når O-ringen engang er mørnet op.
Hvis skruen på billede 9 har forbindelse med den røde ekspansionsbeholder, er du helt sikker på at den sidder på fyrets centralvarmeside, og derfor kan du godt forsøge at løsne den lidt, for at se om der kommer vand eller luft ud.
I princippet bør fyrets automatudlufter (billede 11) være tilstrækkeligt, forudsat, at den virker selvfølgelig.
Den pumpe du har, kan du udlufte ved at løsne proppen lidt med en ligekervet skruetrækker. Pumpen plejer at risle, hvis der er luft i.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
Mange tak for svarene.
Jeg tror jeg har styr på det nu.
Med Venlig Hilsen
Mikael
Hej. Jeg kan ikke se der sidder nogen udlufter på min radiator? Der er kun en termostat, som jeg kan tage af. Ventilen kan sagtens skubbes ind, og så springer den tilbage. Jeg bor i etageegendom. Vh Jens Andersen
Hej Jens
Hvis du bor i etageejendom, og du bor i en af de lejligheder, som IKKE ligger øverst, kan det sagtens være, at man fra byggeriets side, har tænkt, at luften vil stige til vejrs og blive fanget i den øverste radiator på strengen. Og i sådanne tilfælde, kan man have valgt ikke at montere en udlufter på de nederste lejligheders radiatorer. Ved overfordelte varmeanlæg (Rørene er først ført op over loftet og derefter ned gennem lejlighederne) er der ofte placeret en luftpotte øverst på installationen (Oppe på loftet). I disse luftpotter skulle luften blive fanget, og alt efter om luftpotterne er med manuelle luftskruer eller automat-udluftere, vil en eventuel varmemester garanteret udlufte dem en gang i mellem.
Hvis dit fremløbsrør og returløbsrør er placeret korrekt på radiatoren, dvs. fremløbet kommer ind oppe i det ene hjørne, og returløbet ud af det nederste hjørne, vil luften som oftest stige hele vejen op, og blive fanget øverst i installationen. Hvis begge dine rør går ind i radiatoren i de nederste hjørner (ikke korrekt monteret), kan luften blive fanget i din radiator.
Hvis du ikke har en luftskure på din radiator, vil du kunne forsøge at udlufte den, ved at løsne den øverste radiatorforskruning en smugle, og lade evt. luft sive ud, indtil der begynder at løbe vand ud. Du skal dog være obs på, at du ikke får løsnet forskruningen så meget, at den slipper gevindet, for så får du meget vand i lejligheden.
Hvis du er helt sikker på, at din radiator ikke bliver varm, fordi der er luft i radiatoren, ville jeg anbefale dig at kontakte en eventuel varmemester eller udlejer. På den måde er du sikker på, ikke at komme til at lave rag i den, hvis noget skulle smutte for dig. Nogle installationer er lavet mangelfuldt / fejlagtigt, enten pga. dårligt håndværk eller et forsøg på at sparre penge ved opgavens udførelse, og i de tilfælde må udlejer/boligselskab så leve med, at skulle ringe efter en VVS’er ved opgaver, som SKULLE have været simple at løse.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Her er det ikke problemer med udluftning, for dette er gjort som der foreskrives i vejledninge.
Det startede en morgen hvor alt var hundekoldt og der var stadig varmt vand i hanerne (Brugsvand) og anlæget kørte periodevis hvor brænderen tændte for at kompesere for temperaturtab i Brugsvandsbeholderen, så dette fungerede stadig. som et meget stabilt og robust anlæg.
med venlig Hilsen
Anlægget er et Vailliant VC 112 E Væghængt Fyr,Kondenserende med vandret udluftning fra fyret og en 50 liters væghængt kedet fra Vailiant.
Hvis A er Brugsvand og B Centralvarme til min aparater, så erdet sådan lige nu at A: kører upåklageligt med varmt brugsvand i haner og bad. B: alene fungerer når man lytter til fyret som det skal hvor Pumpen starter samt Blæseren, men der kommeer ingen tænding her til opvarmning af vand til Varme.
Med både A og B tilkoblet så er der stadig kun Brugsvand og ingen Centralvarme (B), så jeg er godt træt nu hvor jeg som Folkepensionist ikke kan låne i en bank mere til nyt Fyr, så gode råd her vil hjælpe mig meget da jeg kun har min Folkepension at gøre godt med.
Fyret har kørt siden 1992 og her selvfølgelig fået udskifte både store dele og små dele samt elektronik igennem årerne og har kørt upåklageligt.
Er det tid til at afmelde mit Naturgasabonnement, et nyt fyr koster 35.000 kr og jeg har ikke mere råd til dden slags.?
Venlig Hilsen Gerhardt Frank Enkemand og Folkepensionist
Hej Gerhardt
Mange tak for dit spørgsmål. Ved fejl på Gas- og Oliefyr, anbefales det at tage kontakt til din lokale servicemand, som kan udbedre evt. fejl på dit fyr. Arbejde på gas- og oliekedler er autorisationskrævende, hvorfor en specialiseret VVS-montør bør benyttes. Mit umiddelbare bud ville være, at dit gas-fyr står på “sommerdrift”, hvilket betyder, at fyret kun laver varmt brugsvand. Du beskriver dog, at der stadig ingen centralvarme produceres, selvom begge umiddelbart er tilkoblet.
Har du tjekket, om der er vand nok på dit centralvarmeanlæg? De fleste gas-kedler er udstyret med en sikring, så fyret slår fra, hvis der ikke er vand nok på centralvarmeanlægget. Dette er til for at undgå overkog.
For lige at opsummere, hvilke ting du evt. selv kan tjekke, inden du kontakter en servicemand.
1. Kontroller om fyret er på sommerdrift. (Nogle gaskedler har en knap med et billede af en radiator + vandhane, og en knap kun med en vandhane). For vinter-drift, skal knappen med billedet af både radiator og vandhane være aktiv)
2. Kontroller centralvarmeanlæggets vandmængde. (Nogle gaskedler slår automatisk fra ved for lav vandmængde. Derfor bør du sikre dig, at vandmængden på dit anlæg minimum er 1,2 bars tryk (12 mvs.).
3. Kontroller, at der ikke er luft i centralvarmeanlægget, særligt omkring kedlen.
4. Kontroller, at evt. haner på centralvarmeanlægget, som måske forhindrer cirkulation af centralvarme-vandet gennem kedlen, åbnes, så der igen er flow igennem rørene.
Hvis disse punkter ikke afhjælper problemet, vil jeg anbefale dig at kontakte din lokale gas- og oliefyrs-servicevirksomhed. Som du dog selv siger, er din kedel fra 1992, og med 24 år på bagen, kan det godt være tid til en komplet udskiftning, men det vil en servicemand bedst kunne vurdere.
Jeg håber, at du kan gøre brug af mit svar.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej VVSviden.dk
Jeg bor i en ældre lejelighed på 2.sal. hvor vi ofte har problemer med luft i radiatorene. Radiatorerne står slukket halvdelen af året og når de så bliver åbnet igen omkring oktober, varmer de kun på 20% og siger de karakteristiske “klukke” lyder. Jeg har tideligere selv lukket luften ud af radiatorerne over flere omgange (det virker som om, at ikke al luften bliver lukket ud på én gang, men at der sidder adskillige luftlommer i radiatorerne). Det har virket udemærket indtil jeg for nyligt snakkede med en håndværker omkring det. Han mente at jeg ikke selv måtte tømme dem for luft, da det ville få trykket i hele bygningen til at falde.
Mit spørgsmål er derfor; Er det sandt at trykket i alle lejelighederne falder hvis jeg lukker luft ud? Jeg har selv en forestilling om, at pumpen i kælderen selv opretholder den indstillede trykmængde, men det ved jeg ikke med sikkerhed.
Mvh Martin
Hej Martin
Rigtig godt spørgsmål. Til at starte med vil jeg lige gøre det klart. Det er helt lovligt, at udlufte sine radiatorer. ALT arbejde på centralvarmesiden er ikke autorisationskrævende, og derfor må du gerne selv skille dit anlæg ad, eller f.eks. udlufte en radiator.
Det er korrekt, at hvis du udlufter dine radiatorer, falder trykket i hele installationen. Derfor er det altid en god idé at tjekke trykket på anlægget, når man har udluftet sine radiatorer.
Centralvarmepumpen øger kun trykket, hvis der er modstand i anlægget, f.eks. en eller flere lukkede radiatorventiler. Men pumpens formål er slet ikke at øge trykket. Dens opgave er at flytte vandet rundt i anlægget, sådan at det opvarmede centralvarmevand bliver sendt ud til dine radiatorer, og det afkølede vand (Det, som allerede har været igennem dine radiatorer, og afgivet varme) bliver sendt tilbage til genopvarmning ved dit anlægs varmekilde (Gasfyr, oliefyr, fjernvarme m.m).
Dine radiatorer skal ikke klukke, når de varmer. Hvis det er tilfældet, er der stadig luft i anlægget. Det bedste er, at slukke centralvarmepumpen mens man udlufter HELE anlægget, dvs. dine overboer og underboer også bør gennemgå deres. Centralvarmepumpen kan nemlig godt flytte luften videre hele tiden mens den kører, og så kan det være svært at “fange” det, og lufte det ud.
Når du beskriver, at dine radiatorer kun varmer 20%, er det så fordi du mener, at de kun er lune og ikke varme, eller fordi du mener, at de kun varmer på 20% af radiatorens overflade?
Når en radiator virker korrekt, er den varm for oven, dér, hvor vandet kommer ind, og køligere/lun for neden, hvor vandet kommer ud. Når dette er tilfældet, ved du nemlig, at din radiator har afgivet varme til rummet, og altså udnyttet noget af den varme, som er i vandet. Denne afkøling er et godt symptom, og er vigtig for at opretholde et godt og energibesparende forbrug.
Den bedste måde at tjekke, om dine radiatorer varmer korrekt på, er ved at placeret et rumtermometer i din stue i ca. 1-1½ meters højde og gerne på en væg, som ikke er en ydervæg.
Indstil herefter dine radiatortermostat på 3, som på Danfosstermostater svarer til ca. 20°C. (Bemærk, at for at dine radiatorer virker korrekt, skal de alle indstilles på 3. Jo flere radiatorer, der er om at løfte varmebyrden, desto mindre behøver de hver i sær at knokle = mindre energiforbrug). Efter et døgns tid, kan du prøve at sammenholde de to værdier. Hvis du f.eks. kun måler en rumtemperatur på 16°C, selvom dine radiatortermostater står på 3, kan det være tegn på, at bygningens varmeanlæg ikke leverer varme nok til dine radiatorer.
Det kan derfor være, at centralvarmepumpen skal skrues et trin op, hvis det er en ældre pumpe, eller at fremløbstemperaturen skal skrues op. Fremløbstemperaturen er den temperatur, som anlægget varmer dit centralvarmevand op til, før det sendes ud til radiatorerne. Jo koldere det er uden for, desto højere bør fremløbstemperaturen være, for at radiatorerne kan følge med. På nyere varmeanlæg foregår denne justering automatisk via en udeføler. Udetemperaturen bestemmer via en såkaldt varmekurve, hvor varm fremløbstemperaturen skal være.
Når vi monterer nyere units med vejrkompensering i ældre boliger, giver vi som regel varmekurven et lille ekstra nøk, så vi er sikre på, at anlægget kan levere varme nok til radiatorerne.
For at vende tilbage til dit spørgsmål:
For at varmeanlægget fungerer korrekt, skal der være en vandmængde på 100%. Når du fylder vand på anlægget er der måske en fordeling, som hedder 80% vand og 20% luft. Når du så udlufter de 20% luft, vil der stadig kun være 80% vand på anlægget. Dvs. at efter udluftning, skal du altså selv fylde de sidste 20% vand på.
I ældre etagebyggerier er det meget almindeligt, at man har valgt at lave anlægget med “overfordeling”, dvs. at vandet kører fra varmekilden, op over loftet og derefter ned gennem de forskellige etager. Dvs. hvis der ligger rør på loftet, er disse jo det højeste punkt på installationen, hvorfor det er meget almindeligt, at der fanges luft deroppe. På disse typer anlæg, har man så monteret luftpotter, som skal fange den luft, der stiger opad. Disse luftpotter skal også udluftes af og til, da de kun kan holde en hvis mængde luft, før overskydende luft føres videre gennem installationen og måske fanges i radiatorer eller andre dele af installationen.
Hvis du har udluftet dine radiatorer, har du som udgangspunkt gjort hvad du kan. Kontakt evt. din varmemester eller vicevært, for at høre, om der måske skal mere vand på jeres varmeanlæg.
Hvis du selv har adgang til fyrrummet, kan du på manometeret se, hvor meget vand der er på anlægget (forudsat, at det virker, selvfølgelig). Se evt. denne guide for påfyldning af vand på centralvarmeanlæg. I etagebyggeri vil jeg anbefale et tryk på 1,5 – 2,0 bar. 2,0 bar svarer til en løftehøjde på 20 meter.. Hvis den højeste radiator sidder højere end 20 meter, skal der sandsynligvis mere vand til, men så er anlægget også større og mere teknisk.
Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål 🙂
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
tak for svaret, alt her er som det skal være og jeg har enda udluftet flere gange med kørsel af systemets cirkulationspumpe så der ikke forefindes luftlommer. Det som er problemet her er at der kun er tænding af brænderen ved brugsvandsindstilling men ikke når jeg vil have vand til varme, selv om både pumpen og Blæseren kører og der kommer en lyd som når det er brugsvand, før tænding af brænderne, så det undrer mig at der ikke er nogen tænding på når jeg skal have varme i aparaterne og jeg håber sandelig ikke at der bliver sendt gas ud i et brændkammer hvor der ikke er tændig på Centralvarmevand, for så er det nok bedst at droppe Naturgassen her, for man kan ikke låne som folkepensionist i sin bank til den slags, så man kunne istedet for få fat i en Ovnso og montere i Pejseiovnen og selv lave varmt vand til en forrådsbeholder og den har jeg jo allerede hvis jeg piller Gasanlægget ned, så det er nok det letteste her.:)
Har en radiator der hul på og skal nu skifte den. Det er en tre lags med fremløb og returløb i højre side, hvis jeg finder en radiTor med udtag i venstre side, kan jeg så vende skidtet på hovede eller er der bestemt vej igennem radiatoren? Mvh alex
Hej Alex
Som udgangspunkt er der altid mindst 4 huller i en radiator. Et i hvert hjørne. Der er ingen bestemt vej gennem radiatoren. Du udnytter dog radiatoren bedst, hvis centralvarmevandet kommer i berøring med så meget af radiatoren, som muligt.
Som tommelfingerregel siger man, at radiatorer på 1 meter i bredden og derunder, er det acceptabelt at have fremløb og returløb i samme side, men for radiatorer bredere end 1 meter, bør man bestræbe sig på, at placere fremløb og returløb i hver sin ende af radiatoren, for at få vandet til at varme så meget af radiatoren op, som muligt.
Hvis du vælger at flytte frem eller returløbet kan der være lidt rørarbejde,som skal foretages. Hvis du har med kobberrør at gøre, vil jeg anbefale dig at bruge VSH/Conex samlinger, hvis ikke du har Press-, eller loddefittings til rådighed. (Press fittings, kræver et særligt press-værktøj, som de færreste private ligger inde med). Hvis du vil lodde kobberrørene, vil jeg anbefale dig kun at gøre dette selv, hvis du i forvejen har erfaring med lodning af kobberrør. Hvis du sætter VSH/CONEX fittings på bløde rør, skal du huske at sætte en såkaldt støttebøsning i rør-enderne, før du samler, og hvis du er i tvivl om, om det er bløde kobberrør, vil jeg anbefale dig at sætte støttebøsning i uanset hvad. Så er du sikker.
Hvis du har med jernrør at gøre, dvs. rør med gevind, vil jeg anbefale dig at anvende heglet hør og paksalve, og IKKE det hvide pak-tape, da dette kun egner sig til særligt følsomme gevind, som f.eks. plastik-gevind, hvor der er en risiko for at brække noget i stykker, når man spænder sine fittings på.
Husk at montere en luftskrue i det modsatte øverste hjørne fra radiatorventilen, således, at du kan udlufte radiatoren. Alt efter, hvor du køber din radiator, kan det være nødvendigt at købe prop, og luftskrue, samt beslag separat, da disse ikke altid følger med i pakken.
Du skal også være opmærksom på, at ved montering af radiatorventiler, skal der ofte anvendes et særligt stykke værktøj, som kaldes en radiatornøgle. En radiatornøgle løber også nogle gange under betegnelsen “juletræ”. Juletræet udgør sammen med en topnøgle, en radiatornøgle.
Hej VVSviden.dk,
Hvordan ser man om man har et én-strenget eller et to-strenget system, når man ikke kan se rørføringen, som er skjult under gulvet, og der ikke er hverken krybekælder eller almindelig kælder?
Ydermere, er det overhovedet muligt at få en god afkøling af fjernvarmevandet, som fjernvarmeværket kræver, hvis man har et én-strenget system? Hvis retur-termostaten skrues ned for at få køligere returvand, er der jo ingen varme til de sidste radiatorer på strengen!?
Mvh.
Verner Andersen
Hej Verner
Rigtig godt spørgsmål, som jeg ved lejlighed vil skrive en artikel om.
Det kan nemlig være svært at identificere, om man har et et-strengs- eller et to-strengsanlæg. Især hvis rørføringen er skjult.
En af de ting, man typisk vil lægge mærke til, er selve radiatorventilen. Et-strengs-radiatorventiler, har et større hus bag på ventilen, da der skal være plads nok inde i ventilen til et stort gennemløb, hvilket der er behov for på et-strengsanlæg. På dette billede ser du en et-strengsventil.
Ventiler på to-strengsanlæg har ikke det samme store hus bag på, da der ikke behøves særlig stort gennemløbshul inde i ventilen. Faktisk er de nyeste to-strengsventiler med det man kalder forindstilling. Det er en mulighed for at justere gennemløbshullets størrelse, sådan at vandet kommer til at løbe langsomt igennem ventilen, hvilket kan sikre en bedre afkøling på to-strengsanlæg. Her er et billede af en to-strengsventil med forindstilling.
Hvis dine ventiler ser ud, som det første billede, kan du godt regne med, at dit anlæg er et-strengs.
Hvis du bor i etagebyggeri, og du har synlige rør på væggen mellem gulv og loft, vil du kunne se, om anlægget er et-strenget, hvis der kun er ét rør, hvor både frem- og returløbsrør fra radiatoren går ind på.
Hvis der er to rør, og frem og returløb går på hver sit lodrette rør, er det et to-strengsanlæg.
Det var meget almindeligt at lave et-strengsanlæg i 70’erne, så hvis din bolig samtidig af fra den tid, er det med meget stor sandsynlighed et et-strengsanlæg.
Desværre er et-strengsanlæg ikke særlig godt til at udnytte varmen, og der er ofte varmespild og meget dårlig afkøling forbundet med det at have et et-strengsanlæg. Det kan være svært rigtigt at gøre noget for at forbedre afkølingen, især fordi du, også selvom radiatortermostaten er lukket og ikke kalder på varme, har et flow i rørene, som så sender det ikke-afkølede vand direkte tilbage til veksleren. I veksleren kan vandet så ikke modtage varmen fra fjernvarmevandet, fordi det i forvejen er varmt (fordi det ikke har kunne komme af med varmen i radiatorer, da rumtemperaturen var høj nok), hvilket betyder, at fjernvarmevandet sendes retur til fjernvarmeværket uden at have leveret noget varme til boligen.
Hvis du har en returventil kan den knibes, som du selv beskriver, men det kan resulterer i for lidt varme. Generelt, hvis du kan få fjernvarmevandet til at løbe langsommere igennem dit anlæg, kan du måske få en forbedret afkøling, men det er en hårfin grænse, da der er risiko for, ikke at kunne få varme nok.
Jeg ved at nogle fjernvarmeværker giver dispensation/fritagelse for at betale en afgift for den dårlige afkøling. Prøv evt. at kontakte dit forsyningsselskab. Det kan være, at de ikke ved besked om, at den dårlige afkøling skyldes, at i har et et-strengsanlæg.
Her er en side med illustrationer af et- og to-strengsanlæg.
Det skal så også siges, at hvis du har en defekt returventil, kan den også være en årsag. Hvis din fjernvarme løber igennem med mange liter / timen, er det højst sandsynligt derfor. (Op mod 900 L/h kan være et tydeligt tegn på, at der er en defekt returventil i anlægget). Normalt vil fjernvarmeflowet ligge mellem 150 L/h og 400 L/h, alt efter, om dit anlæg kalder på varme, producerer varmt vand, eller gør begge dele.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel,
Ja, jeg kan i høj grad bruge dit svar. Jeg synes det er fantastisk, at man uden beregning kan få et så udførligt og detaljeret ekspertsvar.
Vi vil forsøge at kontakte forsynings-selskabet som du har foreslået.
Tusind tak for hjælpen.
Mvh.
Verner
Hej. Jeg har en lejlighed øverst i en ny etageejendom med gulvvarme. Der kommer meget lidt varme ud i rummene og nu vil jeg forsøge om det hjælper at lukke luft ud. Jeg er dog i tvivl om, hvor man lukker luften ud?
Hej Malene
Hvis din gulvvarme er lavet med et shuntsystem, og du har adgang til fordeler-arrangementet (Typisk i dit varmeskab), kan du måske udlufte din gulvvarme dér. Det kræver dog, at der er monteret udluftnignsskruer ved fordeler-arrangementet. På de fleste nyere shunt-systemer er der monteret en automatudlufter. Hvis der sidder en automatudlufter, kan du forsøge at daske på den forsigtigt med enden af en skruetrækker eller en skiftenøgle, eller skaftet på en hammer. Hvis der sidder en plastikhætte på, kan du også forsøge at linde denne en smugle, men du må ikke begynde at trykke ned på ventilen, som sidder under plasthætten. Ofte skyller der bare snavs op i pakningen, og så bliver den utæt og står og drypper.
Når du skriver, at der kommer meget lidt varme ud, så formår jeg, at du mener, at du ikke kan opvarme rummene tilstrækkeligt?
Telestaterne, som styrer, hvornår der sendes varme ud i de enkelte gulvvarmekredse, skal selvfølgelig virke korrekt. Alt efter fabrikat, kan du teste dette ved at skrue helt op for rumtermostaten i et rum, og derefter tjekke om telestaten, som styrer kredsen til det rum åbner. Typisk kan dette ses ved, at der vises en farvet streg på telestaten, når den er åben. Hvis ikke telestaten åbner, kan der ikke blive sendt varme ud til det rum, og så kan det måske være batterierne i rumtermostaten, som er flade.
På denne Wavin telestat viser den hvide streg på toppen, at telestaten er åben.
På denne Uponor telestat viser den hvide streg, som ses midt på telestaten, om den er åben eller lukket.
Hvis telestaten virker, kan det være, at pakdåsen, som sidder inde under telestaten (Lidt samme princip som radiatorventiler) har sat sig fast i lukket eller næsten lukket position, hvorfor mængden af varme, som sendes ud i den gulvvarmekreds kun er minimal eller fuldstændig utilstrækkelig. Hvis pakdåsen sidder fast, kan du tage telestaten af, og motionere pakdåsen ligesom på en radiatorventil.
Det kan også være, at din fremløbstemperatur ikke er høj nok til at levere den varme, der skal til for at opvarme rummene. På et gulvvarme-shuntsystem sidder der ofte en returventil med en termostat, som har en føler på fremløbstemperaturen. Denne termostat skal åbne, når fremløbstemperaturen bliver for lav. Hvis pakdåsen i denne ventil er groet fast i lukket position, eller kun er meget lidt åben (Lidt samme princip som pakdåsen i en radiatorventil), kommer der ikke tilstrækkelig ny varme til gulvvarme-systemet, hvorfor fremløbstemperaturen vil være lav eller helt kold.
Hvis pakdåsen sidder fast, kan du tage termostaten af, og motionere pakdåsen ligesom på en radiatorventil.
På dette billede, ses en gulvvarmeshunt. Den hvide termostat med tråden på, er den som måske kan være defekt, eller hvor pakdåsen inden under kan sidde fast.
De fire hvide telestater, som sidder på nederste række, kan også være defekte, eller pakdåserne, som sidder inde under telestaten, kan sidde fast.
Hvis ikke dette afhjælper problemet, bør du tage fat i din varmemester eller en VVS-installatør.
Hej, Vi har købt et hus fra 1970 i august måned.Fyret et et Viessmann Oliefyr fra 2007.Huset er 200kvm med 50kvm kælder. De 30kvm kælder er opvarmet med vandbeseret gulvvarme. I køkken, bryggers, fordelingsgang, et værelse på 30 kvm, entre og badeværelse er der gulvvarme.
i stuen er der to store radiatorer, og i tre af værelserne er der radiatorer. Alle radiatorer er meget nye. I forbindelse med at vi skulle have hævet kogeøen i køkkenet så vi at der var lavet en lille lem på ca 20x20cm hvor der var en gulvvarme samling. Denne fik jeg at vide af en der har lidt forstand på det, ikke var lovlig, da alle samlinger skal være i varmeskabet så man kan se om der er utætheder (ved ikke om det er sandt) Ydermere er der en samling bag toilettet i en lukket trekantet rum hvor jeg kan se to meget nye autoudluftventiler nede i bunden. I dette smalle trekantet rum er der også en masse samlinger til vandfordeling i badeværelset. Dette gæstebadeværelse er meget nyt (under to år så vidt jeg husker)
Grunden til at jeg opdagede disse samlinger i det lille trekantet rum, var at der var en lille sprække i silikonefugen på træhylden som var monteret oven på. Og der opdagede jeg at der lå lidt vand/fugt, så jeg åbnede silikonefugen for at se nedenunder, og der er meget fugtigt dernede. Om det er pga kondens fra varmerør og koldtvandsrør ved jeg ikke.
Alle rørføringer er under gulvene og der er ikke krybekælder.
Samme dag som vi fik nøgler måtte jeg fylde vand på anlægget fra 0,8 til 1,0 bar hvilket var det tryk tidligere ejer havde brugt. Senere samme dag måtte jeg igen fylde det samme på. Jeg kontaktede tidligere ejer som sagde at det var ikke noget han havde oplevet før og jeg måtte ringe til VVS manden som var den samme som havde installeret det i sin tid og lavet service på det hvert år. Han kom ud og det viste sig at ekspansionsbeholderen var defekt samt en autoudlufterventil i toppen af fyret. Jeg fik skiftet disse og fik udført service på fyret. Ifølge VVSmanden er fyret i utrolig flot stand nærmest som nyt.
Efter dette måtte jeg igen fylde vand på i et stykke tid, men fik at vide at det var ganske normalt idet systemet havde været tømt for vand. Det var som om at efter ca 3 måneder så blev det meget mindre der skulle fyldes på. Men så begyndte det igen at tabe tryk for en måneds tid siden, og nu fylder jeg på hver dag – hveranden dag ca fra 0,8 – 1,2 bar.
Ekspansionsbeholderen lyder hul når jeg banker på toppen, så det er jo nok ikke den der er gal igen.
Jeg har været rundt og tjekke og jeg kan ikke se nogen steder ved radiatorerene som virker fugtramt.
Ej heller kan jeg se noget ved gulvene nogen steder.
Jeg har talt med vvs-manden om han mente at der kunne være en lækage i selve fyret, og han mente ikke at det var særligt sandsynligt, for denne model og specielt mit fyrs gode stand tage i betragtning.
Jeg har ejerskifteforsikring, men ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det an, idet jeg ikke vil risikere at de ikke vil dække fordi jeg har gjort noget forkert.
Hvordan vil du mene at jeg skal gribe dette an?
Med venlig hilsen Thomas
Hej Thomas
På ikke-udskiftelige dele, må der IKKE være samlinger. Det kan f.eks. være den nedstøbte del af gulvvarmeslangen. Se uddrag af normen for varme- og køleanlæg DS469.
Det er nok lidt et tolkningsspørgsmål, men hvis man kan komme til slangen, som jeg får et indtryk af, så må der umiddelbart nok gerne være en samling der under kogeøen. Lemmen er nok netop lavet, så samlingen kan kategoriseres som “udskiftelig”.
Jeg forestiller mig, at toilettet er sådan et væghængt, hvor “stativet” så er gemt i en kasse, og den træplade du piller af er “låget”, hvor man kan komme ned og servicere toilettets cisterne? I så fald kan der sagtens være en vand- eller afløbstilslutning, som er utæt i det område. Det kunne typisk være en omløber der ikke er spændt tilstrækkeligt, eller en dårlig pakket rørsamling.
Mht. påfyldning af vand på varmeanlægget, vil jeg anbefale, at du måske kontakter dit forsikringsselskab først, og forhører dig om, hvordan deres procedure eventuelt er. Det første man typisk vil gøre, er at trykprøve dit varmeanlæg. Hvis det ikke kan holde trykket, vil man derefter kontakte en sporingsmand, som med sporbar gas, kan forsøge at spore sig frem til utætheden, og så vil man i samråd med forsikringsselskabet begynde at banke gulvet op, der hvor man mener utætheden findes.
Det er ikke så almindeligt at varmeinstallationer tærer op af sig selv, da varmeanlægget er et lukket system, og vandet med tiden “dør” og derfor ikke er aggressivt over for metallerne i installationen. Det hænder dog af og til at dårlige samlinger/lodninger bliver utætte, og derfra begynder at tære rørene udefra, fordi der ved utætheden kommer ilt til vandet.
Jeg har ikke megen forstand på, hvordan det fungerer med en ejerskifteforsikring, men jeg forestiller mig, at du kan lave en liste med fejl og mangler, og måske derfra tale med forsikringen om, hvad der kan gøres og hvilke fagfolk der eventuelt skal se på sagerne.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
Så er den gal igen med mit Vaillant VC DK 112 E gasfyr. http://www.xiaodidi.dk/Vaillant_VC_DK_112E/Vaillant_VC_DK_112_E.htm
Du har hjulpet mig før, så jeg vil lige spørge her, inden jeg ringer til boligselskabet.
Jeg fyldte vand på for et på måneder siden; 2 bar, da varmeapparaterne stadig var tændt (jeg har 2 etager).
I sidste uge ser jeg så at den allerede er faldet til 1 bar. Jeg fyldte så vand på igen til 1.5 bar, da fyret var sat på sommerindstilling.
I går var den så faldet til 1 bar igen, og jeg fyldte vand på igen til 1.5 bar (vidste godt der var noget galt, men måtte lige teste igen).
Og i dag er den så faldet til 1 Bar igen (den står og svinger lidt mellem 1 og 1.7 bar i løbet af dagen).
Hver gang jeg luftede ud gjorde jeg det på pumpen (den store skrue), og med slukket fyr.
Jeg syntes jeg hørte noget rislen da pumpen kørte, men jeg kan vel ikke gøre så meget mere, og kan luft få trykket til at falde så meget?
I dag kan jeg ikke høre rislen.
Nogle forslag til hvad der kan være galt?
MvH
Mikael
Hej Mikael
Jeg tror umiddelbart det enten er en defekt ekspansionsbeholder, eller måske en lækage i din varmeinstallation.
Ekspansionsbeholderen inderholder luft på den ene side og vand på den anden. (Den røde aflange beholder til venstre i kedlen på billedet) Den optager den trykudvidelse, der forekommer, når vandet i varmeinstallationen opvarmes. Hvis gummimembranen imellem er mørnet, så der er gået hul på den, er der kommet vand ind i luftsiden. Hvis ekspansionsbeholderen er fuld af vand, og altså ikke indeholder luft på luftsiden, så er den defekt og bør skiftes. En defekt ekspansionsbeholder kan ikke optage trykket, hvilket vil forsage en uregelmæssig og ikke konstant visning af trykket på manometeret. Når vandet bliver varmt stiger trykket og når det nedkøles falder det.
Har du lagt mærke til, om der ser ud til at have været kommet vand ud af sikkerhedsventilen på varmen? Når trykket stiger over 2,5 bar åbner den, og smider noget vand af. Med en defekt ekspansionsbeholder kan dette forekomme, og det kan være årsagen til, at anlægget taber vand.
Ekspansionsbeholderen skal umiddelbart lyde hul på den ene side (luftsiden) og massiv på den anden side (vandsiden), når du banker på den. Hvis den ikke lyder hul, er den sandsynligvis defekt.
Hvis der sidder en lille ventil på den, kan du prøve at trykke ventilen ind (Den ligner lidt en cykelventil). Der skal umiddelbart suse luft ud. Hvis der kommer vand ud, er ekspansionsbeholdere defekt. Hvis der ingen ting kommer ud, har den måske mistet sit tryk. Så skal den enten skiftes eller pumpes op igen. Normal vis benytter man ikke almindelig luft i ekspansionsbeholderen, men som en nødløsning, kan du forsøge at pumpe den lidt op med en cykelpumpe. Der står som oftest på ekspansionsbeholderen, hvad den er forttrykt til. På de fleste mindre anlæg er det ca. 0,5 bar.
Alternativt kan det være en lækage i din varmeinstallation, men det er højst sandsynligt ekspansionsbeholderen.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
Ja, der kommer meget vand ud af cykelventilen; http://www.xiaodidi.dk/Vaillant_VC_DK_112E/16_Vaillant%20VC%20DK%20112%20E.jpg (er det den rigtige ventil?).
Jeg har trykket et par gange på ventilen, og det løber som en vandhane, jeg tør ikke blive ved hvis alt luften forsvinder. Den står faktisk og drypper nu.
Jeg har en cykkelpumpe, men hvordan ved jeg om jeg er nået til 0.5 bar?
Hej Mikael
Det er den rigtige ventil. Ekspansionsbeholderen er kaput og bør blive skiftet.
Når gummimembranen inden i er gået i stykker, kommer vandet fra centralvarmeanlægget ind i luftsiden af ekspansionsbeholderen, og det kan derfor ikke løses ved at pumpe luft i den, da luften bare vil blive pumpet ind i varmeanlægget, hvilket ikke er meningen.
Du bør starte med at få skiftet ekspansionsbeholderen. Derefter kan du se på manometeret, om dit anlæg kan holde trykket.
Det er ikke så vigtigt, om du kan få fat i en ekspansionsbeholder præcis magen til den som sidder, da man blot kan montere en hvilken som helst ekspansionsbeholder (selvfølgelig skal den passe til anlæggets størrelse) et sted omkring kedlen og tilslutte den varmeanlægget, og så lade den eksisterende sidde, hvis blot den ikke drypper. Ofte er dette faktisk den billigste løsning, da VVS’eren ikke skal bruge tid på at skille kedlen ad, for at få den gamle ekspansionsbeholder ud, samt det faktum, at specielle reservedele ofte er dyrere end universelle.
Denne her 12L ekspansionsbeholder forttrykt til 0,5 bar skulle i princippet være helt fin, som erstatning for den der sidder. (Du kan altid lige se, hvor mange liter den eksisterende er på, men den er nok på 8-14L)
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej igen
Angående sikkerhedsventilen, så har jeg sat en spand under slangerne (der er 2, ved ikke hvilken det er). Den har stået en dag nu, og der er ikke kommet vand i spanden.
Slangerne:
http://www.xiaodidi.dk/Vaillant_VC_DK_112E/17_Vaillant%20VC%20DK%20112%20E.jpg
http://www.xiaodidi.dk/Vaillant_VC_DK_112E/18_Vaillant%20VC%20DK%20112%20E.jpg
MvH
Mikael
Hej Mikael
På billede 17 har du sikkerhedsventilen til din varmtvandsbeholder til venstre. (Der står nok 6 eller 10 bar på den) og sikkerhedsventilen til centralvarmeanlægget til højre. (2,5 bar åbningstryk) De er uafhængige af hinanden, og den der ville være relevant for dit spørgsmål herinde, ville være den til højre på billedet.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Der var ingen tvivl, det var ekpansionsbeholderen. Nu har jeg fået den skiftet, og nu kører fyret perfekt.
Tak for hjælpen.
MvH
Mikael
Lige en rettelse til min post.
Der hvor der står: “Og i dag er den så faldet til 1 Bar igen (den står og svinger lidt mellem 1 og 1.7 bar i løbet af dagen)”.
Skulle der stå, at den svinger i mellem 1 og 1.5 bar.
Hej Mikkel
Jeg har fjernvarme og anlægget er nu 16 år gammelt. Det fungerer ok indtil nu.
Efter udluftning af radiatorerne har jeg påfyldt lidt vand ( ca. 1-2 liter)(slukkede ikke for anlægget)
Trykket på manometeret er nu på 3 bar og sikkerhedsventilen drypper hver dag. Jeg har nu fået ca en halv liter vand ud hver dag i ca. 14 dage.
Uanset hvad jeg gør så falder trykket ikke. Noget må der gøres.Kan det være en kaput ekspansionsbeholder??
Hej Bent
Det skulle kunne lade sig gøre at tappe noget vand af anlægget igen. Ved et almindeligt et-etagers parcelhus burde det ikke være nødvendigt med et tryk højere end 1,2 bar.
En defekt ekspansionsbeholder viser sig typisk ved, at manometret viser et udsving i trykket, alt efter om varmeanlægget er koldt eller varmt. Det er fordi vandet udvider sig, når det varmes op, og hvis ekspansionsbeholderen er defekt (der er kommet vand ind i luftsiden), kan den ikke optage trykket.
Du kan prøve at banke på begge sider af din ekspansionsbeholder. Den skulle gerne lyde hul på luftsiden og solid på vandsiden. Hvis den slet ikke lyder hul, kan det være en indikation på, at den er defekt.
Hvis du kan se en lille ventil på din ekspansionsbeholder, kan du prøve at trykke den lille stift ind kortvarrigt. Hvis der kommer vand ud, er ekspansionsbeholderen defekt, og så bør den blive skiftet.
Hvis der kommer luft ud, skulle den umiddelbart være i orden, men det kan godt snyde lidt. Du kan prøve at give den et pift eller to med en cykelpumpe, og så prøve at trykke stiften kortvarrigt ind igen. Hvis der stadig kun kommer luft er den i orden.
Det er dog vigtigt, at du ikke lukker al luften ud af ekspansionsbeholderen, for så kan den ikke optage trykstigningen, når vandet udvider sig.
Umiddelbart tror jeg, at det er din ekspansionsbeholder den er gal med.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel igen.
Nu er trykekspansionsbeholderen udskiftet, den var defekt og fuld af vand og ligeledes sikkerhedsventilen. MEN… trykket vil stadigvæk ikke falde permanent- det falder og stiger så langsomt igen over 2,5 og så drypper det meget fra sikkerhedsventilen. Kan det virkelig være en defekt varmeveksler, der har betydning for det tilbagevendende høje tryk????
mvh
Bent.
Hej Bent
Sidder der en fastmonteret slange mellem varmeinstallationen og brugsvandsinstallationen? Hvis der gør, og en af hanerne ikke lukker tæt, så kan der sive vand over på varmeanlægget hele tiden.
Hvis det er tilfældet bør slangen pilles af, og hanerne afproppes, så ikke de eventuelt drypper.
Hvis du har fyldt vand på anlægget til 1,5 bar, burde trykket ikke “bare” kunne stige til 2,5 bar. Slet ikke hvis ekspansionsbeholderen fungerer som den skal.
Jeg tænker ikke umiddelbart at en defekt varmeveksler skulle kunne hæve og sænke trykket i installationen, men vil ikke gøre mig klog på, om den måske kan være årsag til det.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej vvs siden
Jeg har problemer med at få varme på min ene radiator på loftet.
Jeg har sikret der er vand på 1,5 bar
Og udluftet alle radiatorer.
Og udskiftet trykekspandionsbeholderen.
Men ingen varme.
Hvis jeg skruer op på 3 på pumpen kommer der varme men kun i højest 2 dage så er den kold igen.
Der sidder en automat udluftet oppe under taget.
Hva kan problemet være
Jonas
Hej Jonas
Det lyder som om, du allerede har forsøgt at fejlfinde de mest almindelige årsager til manglende varme i radiatorer.
Når de mest “basale” ting er tjekket, kan det blive mere teknisk. Det kunne f.eks. være, at den monterede pumpe, ikke kan overvinde tryktabet i rørstrækningen frem til radiatoren på loftet, hvorfor den vil have problemer med at få vandet frem.
Det kan også være andre faktorer, som f.eks. rørføringen. Er der nogle steder, hvor der dannes luftlommer, som forhindrer vandet i at komme frem?
Har du forindstillingsventiler på alle radiatorer? Hvis ikke, og der i øvrigt er tale om et to-strenget radiatoranlæg, kan det være en fordel at få monteret forindstillingsventiler på alle radiatorer. På den måde kan vandmængden til de enkelte radiatorer indreguleres, så de kun får den mængde vand, som er nødvendigt for at opvarme rummet.
Vandet vil naturligt løbe den vej rundt i varmeanlægget, hvor der er mindst modstand. Med indreguleringsventiler begrænser man altså vandmængden for hver radiator, og så vil vandet blive tvunget til at løbe en anden vej rundt.
I den situation, du står i, kan det måske være værd at få en VVS-installatør til at kigge på, hvordan dit varmeanlæg eventuelt er, eller ikke er indreguleret.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Heii jeg bor i et hus med 1 sal på.
Alle de år vi har bodet her har der været luft i kun en radiator og altid den samme. Selv da vi fik nyt fyr var det det samme. Men plejer at kunne lufte det ud ind til fyret slukkes for at blive renset. Når det bliver startet op igen . Kommer der luft i samme radiator.
Og nu når jeg prøver at lufte den ud går der få min så er der luft i igen… hvad skal jeg gøre
Hej Helene
Hvis fyret taber vand jævnligt, og der derfor jævnligt bliver fyldt vand på, kan det være årsagen til, at der ofte er luft i en radiator. At det kun er én radiator, der opstår luft i, kan måske forklares på måden rørføringen er lavet på.
I teorien kan der opstå luft i radiatorer af sig selv, hvis pumpen sidder på returen, og kommer til at danne vakuum i anlægget. Dette er dog ikke så almindeligt.
Hvis der ofte bliver fyldt vand på anlægget, skal det måske overvejes, om det er utæt et sted.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej.
Vi bor i et etplanshus og har næsten ingen varme 🙁
Men mit problem er at der er varme oppe for oven i radiatorene, men ikke for neden og vores udluftningsventil sidder for oven, så når jeg prøver at lufte dem ud kommer der vand ud med det samme.
Hej Nathali
Luft stiger opad, så hvis der er luft i dine radiatorer, kommer det ud, når du åbner luftskruen.
Radiatorer, som virker korrekt, skal være varme for oven og lune/kølige i bunden.
Hvis dine radiatortermostater står på 3, som svarer til 20 grader, men du ikke har 20 grader i rummet, så kan det meget vel være, at fremløbstemperaturen til dit radiatoranlæg er for lav.
I øjeblikket er det rigtig koldt over Danmark, så derfor skal fremløbstemperaturen i disse dage være ekstra høj.
Hvis du selv kan justere fremløbstemperaturen, så vil jeg anbefale dig at skrue den op til et sted mellem 65 og 70 grader, måske mere i disse dage. Hvis du har små børn, skal du bare være opmærksom på, at radiatorerne godt kan bliver meget varme med den høje fremløbs temperatur, så pas på I ikke brænder jer på dem.
Se evt. afsnittet i artiklen her.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel
Jeg har ældre radiatorer fra 1973 hvor udlufningsskruerne skal udskiftes. De findes ikke i de almindelige butikker. Luftskruen 5-7 mm lang og ender i en pinolspids. Hvor tror du jeg kan købe sådanne ventiler ? alternativt kan man sætte nogle nyere ventiler i den gamle radiator ?
Hej Thomas
Har du mulighed for at sende eller linke til et billede af dine radiatorers luftskrue?
Det skulle undre mig, om ikke det er muligt at skrue hele luftskruen ud, og montere en ny.
De plejer at være 1/2″ eller 3/8″ gevind.
Det kan måske være, at de er indbygget, så du ikke kan skifte selve “bunden” af luftskruen?
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk