Radiator virker ikke – Sådan får du varme igen!

///Radiator virker ikke – Sådan får du varme igen!
  • Radiator virker ikke

Din radiator virker ikke? – Sådan får du varme i den igen!

De fleste oplever problemer med, at deres radiator ikke virker, når fyringssæsonen så småt begynder at nærme sig. Det er nemlig her, man begynder at starte op for fyret, eller åbne for fjernvarmen til varmeanlægget igen.

Det er meget normalt, at man oplever, at en radiator ikke virker, når man skal til at have varme på huset igen. Nogle gange er det endda op til flere radiatorer, som ikke virker. Men gå endelig ikke i panik! Der er faktisk nogle meget simple ting, du selv kan gøre for at afhjælpe problemet, og du behøver hverken en doktorgrad i varmeanlæg eller en fagmand. Alt hvad du behøver, er lidt gåpåmod og noget værktøj.

I denne guide vil vi gennemgå de mest almindelige årsager til, at din radiator ikke virker. Samtidig vil vi se på, hvordan du forholdsvis let kan fejlfinde og afhjælpe problemet selv.

Guiden tager udgangspunkt i en situation, hvor du efter at have skruet helt op på radiatortermostaten, konstaterer, at din radiator ikke virker.

Hvis du derimod har en utæt radiator, bør du klikke over til denne artikel i stedet!

For dig, som bor i etagebyggeri
Hvis du bor i en etagebolig, f.eks. lejligheder i etagebyggeri, og ikke har adgang til selve varmeanlægget, anbefales det, at du kontakter en eventuel vicevært eller varmemester, og rådfører dig med ham/hende om dit varmeproblem. Fortæl dem, at din radiator ikke virker, og spørg eventuelt, om de har mulighed for at efterse varmeanlægget. Du kan dog stadig gøre enkelte ting selv, som f.eks. at udlufte dine radiatorer, eller motionere pakdåsen i radiatorventilerne.

For at få mest muligt ud af denne guide vil jeg anbefale dig, at du læser den helt igennem. Læs hvert enkelt trin og forsøg efterfølgende, om du har afhjulpet problemet. Hvis du stadig oplever, at din radiator ikke virker, bør du læse videre til næste trin. Jeg har forsøgt at skrive løsningsforslagene i en logisk rækkefølge, så selvom et af de første forslag måske ikke hjælper dig, kan det være, at et af de næste gør. Desuden er der nogle forudsætninger, der gør sig gældende, eller problematikker, som skal udelukkes, før næste trin i guiden eventuelt bliver relevant. Så derfor bør du altså læse denne artikel fra ende til anden.

Anerkend, hvis du får problemer og brug for professionel hjælp
Selvom jeg her vil give dig detaljerede guides til at løse problemet med en radiator, som ikke virker, vil jeg alligevel opfordre dig til at have telefonnummeret på din lokale VVS-installatør ved hånden. Selvom du har mod på at kaste dig ud i arbejdet selv, kan der opstå uforudsete problematikker, som kan kræve en specialist. Men lad dig endelig ikke skræmme! Det er som regel ganske let, selv at fikse en radiator, der ikke virker!

Med disse indledende ord vil jeg ønske dig god arbejdslyst!

Mikkel VVSviden.dk
Etagebyggeri

Radiator virker ikke – De mest almindelige årsager

Radiator virker ikke – Mindre almindelige årsager (Avanceret)

Hvilken type varmeanlæg har du?

Inden du går i gang med at fejlfinde på dit varmeanlæg, bør du have gjort dig klart, hvilken anlægstype du har. Der findes mange typer varmeanlæg, og det er væsentligt at vide, hvilken type du har, inden du begynder at foretage indgreb eller forsøger at finde årsagerne til, hvorfor din radiator ikke virker.

De mest almindelige typer varmeanlæg:

  • Fjernvarmeanlæg med indirekte-fjernvarme
  • Fjernvarmeanlæg med direkte-fjernvarme
  • Centralvarmeanlæg med oliefyr
  • Centralvarmeanlæg med gasfyr (Naturgas)

Alternative typer varmeanlæg:

  • Centralvarmeanlæg med jordvarme
  • Centralvarmeanlæg med pillefyr
  • Centralvarmeanlæg med varmepumpe (Lavtemperatur-anlæg)

Se: Sådan ved du, hvilken type varmeanlæg du har (Kommer snart)

Nedenfor begynder vi fejlfindingen af dit problem med radiatorer, som ikke virker.

Radiator virker ikke – De mest almindelige årsager

Slukket eller defekt centralvarmepumpe

Centralvarmepumpen, som cirkulerer vandet rundt i dine radiatorer, bliver ofte slukket for at sparre strøm uden for fyringssæsonen. Når pumpen har været slukket i en længere periode, sker det ofte, at den gror fast. En fastgroet centralvarmepumpe kan ikke cirkulere vandet rundt og det vil medføre, at din radiator ikke virker. Sørg for at pumpen er tændt, når du har sikret dig, at en eventuel sommerhane er åben, og at der er vand på centralvarmeanlægget.

Undgå at centralvarmepumpen gror fast

For at undgå, at centralvarmepumpen gror fast, anbefales det, at den uden for fyrringssæsonen, altså når den er slukket, ”motioneres” i en kort periode en gang hver anden uge. Nogle nyere pumper sørger selv for dette, men hvis strømmen er slukket, kan den ikke selv gøre det.

Ældre centralvarmepumper skal ”motioneres” manuelt. Tænd for strømmen til pumpen, og lad den køre i 5 til 10 minutter. Herefter slukkes pumpen igen. Hvis dette gøres med jævne mellemrum, undgår du, at pumpen sætter sig fast.

Vær opmærksom på, at fjernvarmeanlæg med direkte fjernvarme, ikke anvender centralvarmepumper i almindelige varmeinstallationer, da fjernvarmeværkets driftstryk er tilstrækkeligt.

Se også: Sådan undersøger du om din centralvarmepumpe er defekt (Kommer snart)

Se også: Sådan skifter du din centralvarmepumpe

Centralvarmepumpe

Varmeanlægget er sat på sommerdrift

Mange varmeanlæg er lavet på sådan en måde, at man kan lukke for varmen til radiatorerne om sommeren, mens anlægget stadig laver varmt brugsvand. På ældre anlæg tilgås indstillingen ved at åbne/lukke en såkaldt ”sommerhane”. På nyere varmeanlæg med elektronisk styring, tilgås sommer/vinter driftsfunktionen via en knap eller indstilling på styringen.

Anlæg med sommerhane
Sommerhanen er typisk for fjernvarmeanlæg med varmevekslere, hvor man, ved at lukke sommerhanen, afbryder fjernvarmens flow gennem centralvarmeveksleren. Når sommerhanen er lukket, bliver vandet i dine radiatorer altså ikke opvarmet. Der kan også være sommerhaner på almindelige centralvarmeinstallationer med f.eks. oliefyr og gaskedler.

På fjernvarmeanlæg er sommerhanen typisk placeret inde i din fjernvarmeunit og genkendes ofte ved, at den er monteret en grøn papirflap, hvorpå der står ”Sommerhane”. Åben for sommerhanen og lyt. Hvis du pludselig kan høre flow på fjernvarmevandet, som løber gennem en varmeveksler, har du sandsynligvis allerede afhjulpet problemet med radiatorer som ikke virker.

På nogle centralvarmeanlæg er der placeret haner på rørene ud til radiatorerne. Disse skal være åbne for at få varme i radiatorerne.

Anlæg med elektronisk styring (Vejrkompensering)
På varmeanlæg med elektronisk styring også kaldet ”vejrkompensering”, foregår varmestyringen ofte automatisk. En udeføler vurderer boligens varmebehov i forhold til udetemperaturen og justerer temperaturen på centralvarmevandet til dine radiatorer. På nogle af disse typer anlæg, kan man ved hjælp af en knap på styringen, manuelt vælge mellem sommer og vinterdrift. Sørg for at styringen ved, at den både skal lave varmt brugs vand og varme til dine radiatorer. Det kan være en fordel at læse i brugervejledningen til vejrkompenseringen, for at få en idé om, hvordan den indstilles.

Se: Sådan skifter du mellem sommer/vinterdrift på dit varmeanlæg (Kommer snart)

Når du har åbnet for sommerhanen, eller skiftet til vinterdrift på den elektroniske styring, kan du efterfølgende skrue helt op for termostaten på en af dine radiatorer, og mærke om den bliver varm.

Gør den det, har du nu afhjulpet problemet med, at din radiator ikke virker.

Sommerhane
Vejrkompensering

Lavt eller slet ingen vandtryk på dit varmeanlæg

Vand er det mest anvendte element til at transportere varmen ud til radiatorerne i almindelige varmeanlæg. At have vand nok på sit centralvarmeanlæg er en forudsætning for, at radiatorerne virker. På anlæg uden defekte komponenter eller utætte rør, vil vandtrykket i centralvarmeanlægget forblive det samme år efter år. Men hvis du ofte er nødt til at fylde vand på dit centralvarmeanlæg, bør du overveje om anlægget er utæt eller om nogle af anlæggets komponenter er utætte.

Se også: Hvorfor taber mit centralvarmeanlæg vand? (Kommer snart)

Du tjekker vandtrykket på dit centralvarmeanlæg ved at kigge på anlæggets manometer. Manometeret er ofte placeret inde i din centralvarmeunit eller i nærheden af ekspansionsbeholderen.

I etplansboliger bør du tilstræbe at vandtrykket ligger på mellem 1,2 og 1,5 bar. Tommelfingerreglen er 1,5 bar.

I almindelige flerplansboliger bør du tilstræbe at vandtrykket ligger på mellem 1,5 og 2 bar.

Hvis vandtrykket på dit manometer ligger under 1,2 bar, bør du fylde vand på til det anbefalede tryk. (se ovenfor)

Vandtrykket må ikke overstige 2,5 bar, idet sikkerhedsventilen så vil åbne og smide overskydende vand af dit anlæg.

Ved større varmeanlæg kan trykket i varmeanlægget kører over 2,5 bar, men her bør varmeanlægget tilses af en fagmand.

Se: Påfyldning af vand på varmeanlæg

Vær opmærksom på, at fjernvarmeanlæg med direkte fjernvarme ikke anvender centralvarmeprincippet, idet fjernvarmevandet kører direkte fra fjernvarmeværket ud i dine radiatorer. Derfor er det ikke nødvendigt at påfylde vand på et direkte fjernvarmeanlæg.

På ældre varmeanlæg, typisk anvendt i forbindelse med fastbrændselskedler, er der oftest anvendt et åbent ekspansionssystem. I disse tilfælde, skal der fyldes vand på, indtil der løber vand ud af overløbsrøret fra den åbne ekspansionsbeholder.

Se: Sådan fylder du vand på dit centralvarmeanlæg  med åben ekspansionsbeholder (Kommer snart)

Ingen tryk på varmeanlæg

Luft i varmeanlæg og radiatorer

Luft er dit centralvarmeanlægs værste fjende, når det gælder evnen til at transportere varmen rundt til dine radiatorer. Luftlommer i rør og radiatorer forhindrer vandet i at passere, og det kan betyde at dine radiatorer kun varmer delvist eller slet ikke varmer. Det er derfor altid vigtigt at udlufte dit centralvarmeanlæg og dine radiatorer, når du har fyldt vand på anlægget.

Et af de klare symptomer på luft i radiatorerne er, hvis den ene ende af radiatoren er varm, mens den anden ende ikke er. Der, hvor radiatoren ikke er varm, er der sandsynligvis en luftlomme. Et andet symptom på luft i radiatorerne er, at radiatoren ”gulper”.

Se: Udluftning af radiator

Se også: Sådan fungerer en radiator (Kommer snart)

Udluftning af radiator

Fastgroet pakdåse i radiatorventil

En af de typiske syndebukke, når en radiator ikke virker, er en fastgroet pakdåse i radiatorventilen. Hvis din radiatortermostat har været lukket i en længere periode, typisk i sommerhalvåret, sker der ofte det, at pakdåsen og/eller ventilnålen inde i radiatorventilen gror fast i lukkepositionen. Når du så skruer op for radiatortermostaten igen, følger ventilnålen ikke med ud, og vandet i rørene kan ikke sive gennem ventilen og ind i radiatoren. Dette er en af de hyppigste årsager til, at din radiator ikke virker.

Symptomer på en fastgroet pakdåse i en radiatorventil opdages typisk ved, at det kun er en enkelt eller få radiatorer, som ikke giver varme, mens andre radiatorer i huset fint giver varme.

Se: Motioner pakdåse i radiatorventil

Se også: Sådan fungerer en radiatorventil

Motioner pakdåse

Fremløbstemperaturen til radiatorerne er sat for lavt

Indirekte-fjernvarme
På ældre fjernvarmeunits uden vejrkompensering styres centralvarmevandets fremløbstemperatur oftest af en RAVK-ventil. RAVK-ventilen er en manuel ventil, som er placeret på returløbet, men med en føler, som føler som er placeret i fremløbet. Det ligner lidt en radiatortermostat, men oftest er der angivet et temperatursæt på, f.eks. 25-65oC. Og ofte er selve termostathovedet sort.

RAVK-ventilen bestemmer fremløbstemperaturen på dit centralvarmeanlæg, og er den sat for lavt, får du ikke tilstrækkelig varme ud i dine radiatorer. Du kan skrue op på den for at øge temperaturen i dine radiatorer. Når det er rigtig koldt udenfor, har du oftest brug for at køre med en høj fremløbstemperatur, og når det er knapt så koldt udenfor, kan du uden problemer sænke fremløbstemperaturen igen.

Indstillingsområde for RAVK-ventil 25-65°C

Indstilling12345
Fremløbstemperatur25°C35°C45°C55°C65°C

Indstillingsområde for RAVK-ventil 25-45°C

Indstilling12345
Fremløbstemperatur25°C30°C35°C40°C45°C

Direkte-fjernvarme
Fremløbstemperaturen på direkte-fjernvarmeanlæg reguleres decentralt fra fjernvarmeværket. Fjernvarmeværket regulerer fremløbstemperaturen ved hjælp af vejrkompensering.

Direkte-fjernvarme med blandesløjfe
På direkte-fjernvarmeanlæg med blandesløjfe, reguleres fremløbstemperaturen centralt ved boligens fjernvarmeinstallation enten ved hjælp af en motorventil og vejrkompensering eller manuelt ved hjælp af en RAVK-ventil.

Læs mere om fjernvarmeanlæg > (Kommer snart)

Gas-/Oliefyr
På Gas- og oliefyr styres fremløbstemperaturen enten manuelt ved hjælp af en driftstermostat, eller via kedlens elektroniske styring.

Varmeanlæg med vejrkompensering
For fjernvarmevarmeanlæg og Gas-/Olierfyr med vejrkompensering, styres fremløbstemperaturen automatisk ved hjælp af en motorventil, som styres af en såkaldt varmekurve. Hvis varmekurven er indstillet forkert, vil fremløbstemperaturen ikke være ideel i forhold til, hvor koldt det er udenfor. Længere nede under ”Avanceret fejlfinding”, finder du mere information om motorventiler og varmekurver.

RAVK føler
Driftstermostat DTO
Vejrkompensering

Radiator virker ikke – De mindre almindelige årsager (Avanceret)

Hvis ingen af de ovennævnte guides afhjalp dit problem med radiatorer, som ikke virker, er her nogle ekstra forslag til, hvad du kan forsøge at gøre. Det begynder at blive mere teknisk nu, og her er det især vigtigt, at du holder muligheden for at ringe efter en livline, nemlig din lokale VVS-installatør for øje. Det er stadig forholdsvis simple ting,

du kan gøre selv, og du behøver bestemt ikke være bange for at prøve disse fejlsøgnings trin. God fornøjelse!

Fastgroet pakdåse i RAVK-ventil (Fjernvarme)

På ældre fjernvarmeunits uden vejrkompensering styres centralvarmevandets fremløbstemperatur oftest af en RAVK-ventil. Det er en manuel ventil placeret på fjernvarmens returløb, med en føler på centralvarmeanlæggets fremløb. Det ligner lidt en radiatortermostat, men oftest er der angivet et temperatursæt på, f.eks. 25-65oC, og termostathovedet er ofte sort.

Ligesom på almindelige radiatorventiler, sidder der en pakdåse inde bag følerelementet, som kan have groet sig fast i lukkepositionen. Pakdåsen bør motioneres, eller skiftes, hvis den er defekt.

Se: Sådan motioneres og/eller skiftes pakdåsen på en RAVK-ventil (Kommer snart)

RAVK ventil med føler

Forkert indstillet varmekurve (For anlæg med vejrkompensering)

På de fleste nyere anlæg med vejrkompensering, kan man indstille, hvilken varmekurve anlægget skal køre efter. Varmekurven sørger for at opretholde en bestemt fremløbstemperatur i varmeanlægget i forhold til udetemperaturen. Hvis varmekurven er indstillet for lavt, får du ikke temperatur nok på vandet i radiatorerne selvom temperaturen uden for er meget lav. I disse tilfælde, kan det være nødvendigt at ændre på varmekurveindstillingen. Det er altid en fordel at have brugsanvisningen til din styreenhed ved hånden, når du skal foretage ændringer i enhedens indstillinger.

Den mest almindelige varmekurve ligger mellem 1,0 og 1,2. På billedet til højre, kan du få en idé om, hvilke fremløbstemperaturer, der anvendes ved de givne varmekurveindstillinger.

Se: Sådan justerer du varmekurven på din styreenhed (Kommer snart)

Se også: Sådan fungerer varmekurveprincippet (Kommer snart)

Varmekurve

Defekt udeføler (For anlæg med vejrkompensering)

Udeføleren er en føler, som er placeret udenfor på dit hus. Udeføleren placeres normalt på den nordlige side af huset for at undgå direkte sollys. Udeføleren fortæller din styring, hvad temperaturen er uden for. Styringen regulerer herefter fremløbstemperaturen i forhold til en given indstilling i varmekurven. Hvis udeføleren er defekt, ved styringen altså ikke, hvilken temperatur den skal give fremløbsvandet til dine radiatorer.

Se: Sådan tjekker du om din udeføler er defekt (Kommer snart)

Udeføler

Defekt motorventil (Fjernvarmeanlæg med vejrkompensering)

På nyere fjernvarmeunits med vejrkompensering styres centralvarmevandets fremløbstemperatur af en motorenhed, som er monteret på en RAVK-ventil i stedet for det manuelle termostathoved. Hvis motorventilen er defekt, kan ventilen ikke reguleres, og det kan medføre manglende varme i dine radiatorer. Motorventilen justerer automatisk på ventilen via signaler fra styreenheden. Styreenheden er tilsluttet en udeføler, som måler temperaturen uden for. Hvis der er fejl på udeføleren eller fejl i strømmen til motorventilen, kan den altså ikke regulere korrekt.

Se: Sådan finder du ud af, om motorventilen er defekt (Kommer snart)

Motor for motorventil

Defekt eller forkert indstillet trykdifferensregulator (Fjernvarme)

Trykdifferensregulatoren sikrer et ensartet tryk over dit varmeanlæg eller over en enkelt reguleringsventil, alt efter, hvordan trykdifferensregulatoren er placeret. Trykdifferensregulatoren indstilles ud fra nogle avancerede beregninger og er som regel forindstillet og tilpasset fjernvarmetrykket i dit område. Derfor anbefales det, at du ikke ændrer indstillingen på den.

Se: Sådan finder du ud af, om trykdifferensregulatoren er defekt (Kommer snart)

Trykdifferensregulator AVPL

Virker din radiator stadig ikke?

Hvis du, efter at have fulgt alle trinene i denne guide, endnu ikke har fået din radiator til at virke, er der sandsynligvis andre og måske mere alvorlige problemer med dit varmeanlæg. I dette tilfælde anbefales det, at du kontakter din lokale VVS-installatør hurtigst muligt.

Brugerne synes
[Total: 110 Gennemsnit: 2.9]
By | 2017-11-04T11:57:36+00:00 december 21st, 2014|Gør-det-selv VARME|88 Comments