Påfyldning af vand på varmeanlæg

///Påfyldning af vand på varmeanlæg
  • Sådan fylder man vand på et centralvarmeanlæg

Din radiator virker ikke? – Måske mangler der vand på dit varmeanlæg (centralvarmeanlæg)

Manglende vandtryk på et centralvarmeanlæg, vil medføre ingen- eller utilstrækkelig varme i boligens radiatorer eller gulvvarme. Normalt, er det ikke nødvendigt at fylde vand på varmeanlægget oftere end en til to gange om året. Hvis du oplever at skulle fylde vand på dit varmeanlæg flere gange om året, kan det skyldes flere årsager, som du bør undersøge.

Hvorfor taber mit varmeanlæg vand? > (Kommer snart)

“Varmeanlæg”, “fjernvarme”, “centralvarmeanlæg” HJÆLP?!

Ja. Der er al rigelig grund til at blive forvirret og være i tvivl. Denne guide hjælper dig til, hvordan du fylder vand på dit varmeanlæg (centralvarmeanlæg), og det er en forudsætning, at du allerede nu VED med sikkerhed, hvilken type varmeanlæg du har. Hvis ikke, vil jeg anbefale, at du læser artiklen her om varmeanlæg. (Kommer snart)

Det er nemlig væsentligt at vide, om du har centralvarme eller direkte-fjernvarme. Et direkte fjernvarmeanlæg har direkte forbindelse til fjernvarmeværket, og vandet til dit varmeanlæg kommer altså direkte fra fjernvarmeværket. Et direkte fjernvarmeanlæg skal ikke påfyldes vand, da vandmængde og tryk styres hos fjernvarmeværket.

Mangler mit varmeanlæg vand og hvad er trykket?
Du kan se om dit varmeanlæg mangler vand, ved at kigge på manometeret. Manometeret viser, hvor meget tryk der er på dit centralvarmeanlæg. Enheden måles i bar. For en almindelig etplans bolig, bør vandtrykket på varmeanlægget ligge på mellem 1,2 og 1,5 bar. Som tommelfingerregel, bør man fylde vand på til 1,5 bar. Bor man i en bolig med flere etager, bør trykket ligge mellem 1,5 og 2 bar, for at være sikker på, at varmeanlægget kan løfte vandet op i de øverste radiatorer. Dog må trykket ikke overstige 2,5 bar, da en sikkerhedsventil så vil åbne og lette trykket, ved at smide noget af vandet af varmeanlægget. Det skal dog siges, at i større varmesystemer kan der opereres med et højere anlægstryk, hvorfor denne guide kun henvender sig til almindelige parcelhuse, samt mindre etagebyggerier.

Denne guide er delt op i to dele, hvoraf den første del, hjælper med at lokalisere, hvor på dit anlæg du skal fylde vand på. Den anden del af guiden, forklarer, hvordan og hvor meget vand du bør fylde på dit varmeanlæg.

Mikkel VVSviden.dk
Manometer

Værktøj du skal have til rådighed

Mangler du håndværktøj?

Køb værktøj her

Andet materiel

Slangeforskruning

2 stk. 1/2″ slangeforskruning

Alternativ: 3/4″ slangeforskruning

Køb slangeforskruning
Spændebånd

2 stk. 1/2″ spændebånd (13-20mm)

Spændebånd mellem slange og slangeforskruning

Køb spændebånd
Vandslange

1/2″ vandslange

1 til 2 meter burde være tilstrækkeligt

Køb vandslange

Påfyldning af vand på varmeanlæg – Sådan gør du

1. Lokalisér, hvor på dit varmeanlæg du kan fylde vand på

Det kan af og til være ret forvirrende at finde rundt i sin varmeinstallation. Der er mange rør og haner, og nogle gange synes man hverken at kunne finde hoved eller hale i det.

For at kunne fylde vand på dit varmeanlæg, skal der være en påfyldningshane, som man kan koble sin vandslange på. Sådan en hane er typisk en kuglehane, bundhane eller en ballofix. (Se billeder)

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skelner dine varmerør fra dine brugsvandsrør, så vil jeg anbefale dig at læse artiklen om boligens VVS-installation. (Kommer snart)

Hvis du har en væghængt fjernvarmeunit eller et gas-/oliefyr, er sådan en hane typisk placeret i rørinstallationen under unitten.

Hvis du har en gulvstående fjernvarmeunit eller gas-/oliefyr, er sådan en hane typisk placeret i underdelen af unitten tæt ved gulvet.

Du kan også komme ud for, at du skal fylde vand på dit varmeanlæg gennem en radiator, hvis ikke der findes haner andre steder på din installation. I sådan et tilfælde, vil der sandsynligvis være en bundhane på en af dine radiatorer.

Varmerørene i en almindelig installation er typisk lavet i sorte jernrør, kobberrør eller PEX-rør (plastik).

Det er i princippet underordnet, om du fylder vand på dit varmeanlæg gennem fremløbet eller returløbet. Det kan dog anbefales at fylde vandet på gennem returløbet, hvis muligt, da dette kan være med til at mindske mængden af den luft, der eventuelt bliver fanget i anlægget.

Udseende på påfyldningshaner
Eksempler fra installationer

2. Sluk for centralvarmepumpen

Inden du påbegynder påfyldningen af vand på varmeanlægget, skal du slukke for centralvarmepumpen. Hvis centralvarmepumpen kører flytter systemet hele tiden luften videre, og det kan derfor være svært at udlufte anlægget bagefter. På nogle anlæg har pumpen separat strømforsyning og kan derfor slukkes på en kontakt, eller ved afbryderen på EL-tavlen. Mange nyere Olie-/Gaskedler og fjernvarmeunits leveres med centralvarmepumper, hvor strømmen til pumpen og kedlen går gennem en fælles styring. I det tilfælde, skal du tage strømmen fra dit Oliefyr eller Gaskedel eller din ECL styring. De fleste nyere pumper har en lille LED-pære, som indikerer om pumpen er tændt eller slukket.

Hvis du har fjernvarme, kan du også med fordel lukke for fjernvarmen til din varmeveklser. Det kan du f.eks. gøre ved at lukke på sommerhanen. (Info kommer snart)

Flere pumper på dit anlæg?
I nogle VVS-installationer, findes der flere pumper. Normal vis i mindre installationer er der oftest to pumper. En centralvarmepumpe, og en cirkulationspumpe. Er du i tvivl om, hvilken af dine pumper, som er centralvarmepumpen, kan du slukke for alle pumperne.

Centralvarmepumpe
Sluk for strøm til centralvarmepumpe

3. Fyld vand på varmeanlægget

Tilslut den ene ende af slangen på din påfyldningshane/bundhane på varmeanlægget og tilslut den anden ende af slangen til en vandforsyning. Typisk sidder der på sikkerhedsaggregater på brugsvandssiden en tømhane, som kan anvendes. Det kan også være en mulighed at koble slangen på en vandhane. I sådan et tilfælde, skal du måske bruge en slangeovergang.

TIP: For at sikre, at der ikke kommer for meget luft ind i anlægget, kan du med fordel montere slangen på din vandforsyning først. Derefter fylder du slangen, så der er vand i hele slangen, og derefter monterer du den på varmeanlægget. Nu kommer der meget lidt eller slet ingen luft i anlægget. (Du bør dog stadig lufte varmeanlægget ud, når du har fyldt vand på)

OBS: Hvis du har fjernvarme, skal du være opmærksom på, at det ikke er tilladt at fylde centralvarmeanlægget op med vand fra fjernvarmesiden af installationen. Læs mere om primærside og sekundærside i min artikel om fjernvarmeanlæg med veksler. (Link kommer snart)

Når du fylder vand på dit centralvarmeanlæg, skal du holde øje med varmeanlæggets manometer. Kan du ikke selv se manometeret, mens du skal fylde vand på, kan du få en hjælper til at holde øje med det for dig. Fyld vand på til 1,5 bar, hvis du bor i en etplans bolig, og fyld vand på til 2 bar, hvis du bor i en bolig med flere etager.

Påfyldning af vand på varmeanlæg
Påfyldning af vand på varmeanlæg
Anlægstryk ses på manometer

Udluftning af varmeanlægget
Når du har fyldt vand på dit varmeanlæg, skal du altid huske at lufte HELE anlægget ud igen, før du starter centralvarmepumpen igen.

I denne guide, forklarer jeg, hvordan du udlufter dine radiatorer samt dit olie-/gasfyr eller fjernvarmeunit.

Stadig ingen varme i radiatorerne?
Manglende vand i varmeanlægget behøver ikke være den ENESTE årsag til, at der ikke er varme i dine radiatorer. Der er faktisk flere ting, der kan være årsag til det. Her på VVSviden.dk, har jeg forsøgt at lave en komplet guide til, hvordan du får varme i dine radiatorer igen.

Sådan får du varme i dine radiatorer igen >

Påfyldning af vand på varmeanlæg – Videoguide

Brugerne synes
[Total: 257 Gennemsnit: 2.4]
By | 2017-07-18T19:00:48+00:00 februar 7th, 2015|Gør-det-selv VARME|39 Comments

39 Comments

  1. Gert Eriksen 01/01/2017 at 13:50 - Reply

    Hej¨

    Hvad hvis man har fyldt for meget på, hvordan fjerner man vand på fjernvarmeanlæg

    Mvh Gert

    • VVSviden.dk 03/01/2017 at 21:43 - Reply

      Hej Gert

      Hvis du har brug for at tappe vand af dit varmeanlæg, kan du bruge fremgangsmetoden beskrevet i denne artikel.

      Hvis du har direkte-fjernvarme skal du dog slet ikke selv spekulere på anlæggets vandmængde.

      Mvh

      Mikkel – VVSviden.dk

  2. Jens 11/02/2017 at 14:37 - Reply

    Hej
    På et et strenget anlæg har jeg fået monteret en LK3-30, 2500mm rio lavkonvektor radiator. Jeg kan bare ikke få varme i den, jo et lille område ved indløb, ca. 30×30 er der varme.
    Det er som om vandet ikke er til at få til at flyde og fordele sig. Pakdåse og ventil er motioneret. Skal der være fald på returrøret på radiatoren og skal man være opmærksom på dimension på dette, lige så langt som radiatoren.
    Skal radiator være vandret. Radiatoren er 500 mm længere end den gamle, da stuen er 42 kvadratmeter. Kan der evt. sættes en lille pumpe på lige før radiatorventilen.
    Selv om pumpe i fyrrum(Indirekte fjernvarme og der kommer 70 grader vand ind og RAWK er på max) sættes på max og alle andre radiatorer og gulvvarme er lukket, vil den ikke blive bedre. der er luftet ud på alle radiatorer.
    Det underlige er at der er varme på radiatorer efter denne som er nr. 7 af 10, heraf gulvvarme ved nr.3 og 10.
    Mellem nr 7 og 8 er der et loop med en cirkulationspumpe på til en udestue.

    • VVSviden.dk 12/02/2017 at 11:08 - Reply

      Hej Jens

      På et et-strenget anlæg fortsætter røret under radiatoren, og på den anden side af radiatoren, går returløbet ned på strengen igen.

      For at tvinge vandet op gennem radiatoren, er røret, som går videre under radiatoren, lavet i en mindre dimension end fremløbsrøret op til radiatoren. Men det betyder også, at hvis der er for meget modstand i radiatorventil eller radiatoren, vil vandet kunne være tilbøjeligt til at løbe gennem røret under radiatoren i stedet for op i radiatoren.

      Det er derfor vigtigt, at din radiatorventil er beregnet til et-strengsanlæg, da lysningen (hullet) i radiatorventilen er stort. Ventilen skal være med fast kapacitetsbegrænsning og ikke med forindstilling, som mange af de nye ventiler er. En RA-G fra Danfoss er en et-strengsventil med fast kapacitetsbegrænsning.

      Jeg er faktisk ikke helt sikker på, om sådan en lavkonvektor radiator har mere modstand gennem sig, end en traditionel radiator. Normalt benytter man en radiatorventil med forindstilling for at sikre et så lille flow gennem radiatoren, som muligt, så vandet når at afgive AL varmen til rummet, før det sendes retur. Men denne type indregulering kan slet ikke anvendes på et-strengsanlæg, fordi man har den streng løbende under radiatorerne, som der altid er cirkulation i.

      Jeg tror ikke det vil være optimalt at sætte en pumpe på før radiatoren. Du ville hvert fald skulle finde en meget lille pumpe, som kun tager den mængde vand fra hovedstrengen, som er nødvendig for radiatoren. Du risikerer desværre nok at sætte anlægget endnu mere ud af balance, ved at sætte en pumpe på før en specifik radiator.

      Hvis den forrige radiator virkede uden problemer, og den nye ikke virker, tror jeg, at der er for meget modstand gennem det nye du har monteret (ventil, radiator eller begge), og derfor løber vandet “forbi” radiatoren i stedet for ind i radiatoren.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  3. Bjarne Jakobsen 11/02/2017 at 18:44 - Reply

    Hejsa,

    Jeg er nødt til at toppe mit fjernvarmeanlæg op cirka en gang om måneden, men jeg har absolut ingen anelse om hvad jeg skal gøre for at finde ud af hvor alt det vand bliver af. Så når du skriver; “Hvis du oplever at skulle fylde vand på dit varmeanlæg flere gange om året, kan det skyldes flere årsager, som du bør undersøge” – kunne du evt. pege mig i retning af hvad disse ‘flere årsager’ fx kunne være ?

    Mvh Bjarne

    • VVSviden.dk 12/02/2017 at 11:28 - Reply

      Hej Bjarne

      Det kan jeg godt forstå, at du spørger ind til. Jeg har nemlig ikke fået uddybet alle hjørner af mine guides endnu.

      Hvis din ekspansionsbeholder f.eks. ikke virker, kan den ikke optage det tryk der kommer, når vandet udvider sig under opvarmningen. Det betyder, at din sikkerhedsventil kan stå og smide vand af anlægget, når det bliver varmet godt op, og det kan være en årsag til, at du skal fylde vand på jævnligt. En defekt ekspansionsbeholder vil typisk lyde “massiv”, når man banker på begge sider af den, hvor en fungerende ekspansionsbeholder typisk vil være “hul” i lyden på den ene side. Der er nemlig luft på den ene side af ekspansionsbeholderen (Den sider, hvor du ser en lille ventilhætte). Hvis du er i tvivl, kan du prøve med et kort tryk på ventilen. Kommer der vand ud, er den højst sandsynlig defekt. Kommer der luft ud, er den sandsynligvis ikke defekt.

      Hvis din ekspansionsbeholder er defekt, vil jeg anbefale at du får den skiftet, inden du evt. kontakter et forsikringsselskab omkring mulig rørskade.*

      *Den mere “alvorlige” årsag, kan jo selvfølgelig være et brud på anlægget, hvor vandet siver ud af installationen. Normalt tærer varmerør ikke, da der ikke er ilt i vandet i varmeinstallationen, men intet holder evigt, og det sker, at varmerør tærer med tiden.

      Du kan starte med at forsøge at afmåle, hvor meget vand det drejer sig om. Dvs. hvor meget vand fylder du på, hver gang, for at komme op på samme tryk, som det du havde ved forrige påfyldning?

      Når du kender denne mængde, kan du forsøge at kontakte dit forsikringsselskab omkring muligt brud på din varmeinstallation. Nogle forsikringsselskaber har deres egne tilknyttede VVS’ere, sporings- og skadeservicefolk, og de vil sandsynligvis kunne hjælpe dig med at vurdere, om du bør få en sporingsmand ud.

      Måske forsikringsselskabet gerne vil have, at dit varmeanlæg bliver trykprøvet først, hvilket vil kunne hjælpe med at give en vurdering af, om der evt. er et brud. Ved en trykprøvning trykprøver man typisk rørinstallationen med et tryk på 4-8 bar, og tager typisk 1-5 dage, alt efter, hvor meget trykket falder efter en given periode.

      Trykprøvningen kan din VVS-mand typisk klare, men det kan være, at dit forsikringsselskab anbefaler noget andet, hvorfor jeg umiddelbart vil anbefale at følge deres procedure.

      Venlig hilsen

      Mikkel VVS-viden.dk

  4. Sebastian Hansen 12/04/2017 at 00:30 - Reply

    Hej ?

    Jeg er i tvivl her med påfyldning af vand. Har et Vaillant ecoTEC pro VC 236/5-3 + Vaillant VIH CB 75 som blev sat op i juni mdr. 2014 i mit nye hus. Flyttede ind sidste år.

    Men tænkte på at udlufte alle radiatorerne, og var godt i gang indtil luften stoppede at sive ud :/ når gik ned i kælderen og tjekkede trykket 0.8bar stod den på og blinkede i skærmen.
    Men kunne jeg finde nogen påfyldningshane ? Nej :/ også ellers begyndte jeg at søge rundt på Youtube osv osv. Og uden held :/ mange har to dreje haner i bunden af fyret. Men min har intet ;/ kun til at tappe trykket af hvis man piller front låget af.
    Men nu er den nede på 0.4bar og blinker F22 error pga det mangler vand.

    Håber at du/i kender ind til fyret ? fordi jeg har revet håret af mig selv i flere timer. Ret frustrerende at man intet kan finde om det fyr.

    På forhånd tak ?

    Hilsen Sebastian

    • VVSviden.dk 16/04/2017 at 02:15 - Reply

      Hej Sebastian

      Undskyld det sene svar.

      Det er ofte meget forskelligt fra installation til installation, hvor evt. påfyldnings/aftapningshaner er placeret. Ofte handler det måske bare om at kunne skelne varmerør og vandrør fra hinanden, så man ved, hvad man skal kigge efter.

      En god VVS-montør vil sørge for, at der er påfyldnings/aftapningshaner tilgængelige omkring kedlen eller på lavest liggende punkter på installationen, men som bekendt findes der desværre også klamphuggere, som springer over hvor gærdet er lavest, og har du en sådan installation, kan det være sværere for den ikke-fagkyndige at gennemskue, hvad der er hvad.

      Påfylningshaner skal placeres af VVS’eren under installationen, og det er faktisk et krav, at der vedlægges en brugsvejledning / driftsvejledning, hvor brugeren skal kunne finde løsninger på mindre problemer.

      Man kan sige, at hvis du finder noget, som ligner en påfyldnignshane/tømhane, kan du prøve at skrue en slange på, og holde den til et afløb. Hvis der er fuldt tryk på, og vandet bliver ved med at strømme, og din vandmåler drejer rundt, har du fået fat på et vandrør. Hvis der er mindre tryk på, og trykket falder, og manometeret på kedlen samtidig bevæger sig tættere på nul, har du fået fat på et varmerør, og så er det dér, du skal have fyldt vand på.

      Du er altid velkommen til at sende et billede med af kedlen, samt omkringliggende rørinstallation. Så kan jeg forsøge, om jeg kan se, hvad der er hvad.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  5. Bjarke Jensen 10/05/2017 at 13:55 - Reply

    Hej,
    Vi har fået renovere vores badeværelse og fået lagt ny gulvvarme.
    Nu er vores radiatore begyndt at banke. Når vi slukker gulv varmen og to radiatore ved siden af badeværelse så stopper banke lyden – halv delen af vores radiatore virker fint uden bankelys. Bare vi holder gulv varmen og se to radiatore slukket.

    Hvad kan det være?
    Har haft to VVsere ude at kigge uden held
    Vh Bjarke

    • VVSviden.dk 18/05/2017 at 07:29 - Reply

      Hej Bjarke

      De mest almindelige årsager til bankelyde på varmeanlæg forekommer, når rørene / radiatorer, pga. varmeforskel ved opvarmning/nedkøling, udvider sig og trækker sig sammen. Hvis rørene eller radiatorerne ligger/hænger så de kan “gnide” op og ned af noget i f.eks. gulvet, kan dette give knirke / bankelyde. Det kan også være radiatorerne, som giver sig i beslagene. Her er der på nyere beslag ofte sat små plastikdutter på, så ikke radiatoren gnider sig direkte på metalbeslaget, når den opvarmes, men i stedet gnider i plastikdutterne, som skulle reducere knirkelydene.

      Af og til sker det, at man ved en fejl har fået monteret en ventil forkert, således at vandet løber baglæns igennem ventilen. Dette vil kunne give voldsomme bankelyde, som næsten lyder som et maskingevær, da fjederen i ventilen ikke kan lukke ordentlig pga. modstrøm.

      Du kan evt. tjekke om dine radiatorer hænger på beslag med eller uden små plastikdutter. Måske kan disse købes i håndkøb i et byggemarked, men det er ikke altid at de passer på alle typer beslag.

      Det kan også være rørføringen i gulvet, som giver sig eller gnider op af et eller andet (træbjælker eller andet).

      Gør det nogen forskel, hvis du skruer op eller ned for pumpehastigheden på din centralvarmepumpe?

      Det kan umiddelbart være svært at konstatere, men det er sandsynligvis opstået i forbindelse med ændringen på dit varmeanlæg.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  6. David 29/05/2017 at 16:11 - Reply

    Halløj
    Vi har et 11 år gammelt Villant fyr som der skal have fyldt vand på meget 2-3 om ugen. Vi har fået at vide at veksleren er defekt og skal udskiftes. Her i sommeren har vi slukket for gulvvarmen og radiatorer, så vi har koblet denne funktion fra på fyret.
    Der er pt. intet tryk på fyret, dvs. der er altså ikke fyldt vand på. Vi har dog stadig varmt vand.
    Mit spørgsmål lyder, hvor meget skade vil fyret tage skade af, ikke at blive fyldt op? Vi må jo forvente det skal repareres eller udskiftes engang til oktober
    På forhånd tak.
    Mvh
    David

    • VVSviden.dk 29/05/2017 at 21:38 - Reply

      Hej David

      På de fleste nye gas- og oliekedler er der en vandmangelssikring, som forhindrer fyret i at køre, hvis der ikke er tilstrækkeligt vand på anlægget. (Viser typisk en fejlkode)
      Tjek eventuelt brugervejledningen for jeres fyr omkring “Vandmangel”.

      Hvis ikke der er vand nok på fyret, kan det ikke komme af med varmen, når brænderen kører, og nogle komponenter/materialer i fyret kan derfor blive så varme, at de går i stykker, og så bliver reparationen først rigtig dyr.

      Hvis jeres fyr også bruges til at lave varmt vand, så ville jeg få serviceret kedlen med det samme for at undgå skader.

      Hvis I opvarmer brugsvandet med el (hvis jeres beholder f.eks. er en combivandvarmer), så ville jeg slukke helt for fyret, så længe der ikke er vand på, indtil det er blevet repareret/udskiftet og så lade vandvarmerens el-patron stå for opvarmningen.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  7. Michael 05/09/2017 at 21:07 - Reply

    Hej, jeg har fået monteret en kalkfjerner på alt vores vand herhjemme og har en hårdhed i vandet på 0. Må dette fyldes på vores kondenserende oliefyrskeddel?

    • VVSviden.dk 06/09/2017 at 15:22 - Reply

      Hej Michael

      Umiddelbart vil jeg ikke mene, at vandets hårdhed har nogen betydning for dit centralvarmeanlæg.

      Jeg tvivler også på, om der står noget i en eventuel brugervejledning eller manual til oliekedlen.

      Hvis jeg var dig, så ville jeg prøve at kontakte producenten, og høre dem ad, så er du på den sikre side.

      Men som sagt. Umiddelbart, så ville jeg ikke mene, at vandets hårdhed har nogen særlig betydning i forhold til dit varmeanlæg.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  8. Ole 06/09/2017 at 19:09 - Reply

    Jeg har slukket for varmen til huset, så fyret varmer kun vand, men når det starter for at varme vandet i vandbeholderen, lyder det som der er luft i systemet, kan det luftes ud ?

    • VVSviden.dk 07/09/2017 at 15:06 - Reply

      Hej Ole

      Der kan være luft i varmespiralen inde i varmtvandsbeholderen. På nogle beholdere, sidder der en udlufter oppe på toppen, og på andre beholdere, sidder udluftningsventilen under beholderen,

      Der kan også være luft i kedlen/fyret, og der er oftest også placeret en udlufter på toppen af fyret/kedlen, eller inde i kedlen. Sidder udlufteren inde i kedlen/fyret, skal du nok have en eventuel kappe/låg af, for at komme ind til den.

      Det er forskelligt fra fabrikat til fabrikat, om der er placeret udluftere på kedler og beholdere.

      Hvis nogle af udlufterne er automatudluftere, kan disse have sat sig fast med tiden, og derfor være defekte. Og så bør de udskiftes.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  9. Børge Jørgensen 24/09/2017 at 04:35 - Reply

    Hej Mikkel
    Kan jeg udskifte en termostat uden at tømme anlægget? Evt ved at slukke for pumpen samt lukke for sommerventilen/sommerlukkehanen til systemet (en rød hane)?
    Mvh
    Børge

    • VVSviden.dk 24/09/2017 at 08:58 - Reply

      Hej Børge

      Selve termostaten, som er monteret på ventilen kan som regel skiftes ud at skulle tømme vandet af anlægget.

      Hvis termostaten er en integreret del af radiatorventilen, så kan du nok ikke, og så skal du som minimum tappe vand af, så det står under niveauet/højden, som ventilen sidder i. Hvis din radiator sidder øverst på anlægget, f.eks. på en første sal, så kan du som oftest nøjes med at tage trykket fuldstændigt (helt ned til 0 bar), samt åbne luftskruen på den ene radiator, som skal have skiftet ventil. Dette forudsætter dog, at dit anlæg ikke er med overfordeling, hvor det højeste punkt så vil være rørene på loftet. I sådanne tilfælde, er der måske luftskrue / luftpotte på loftet, som så kan anvendes til udluftning ved tømning/påfyldning af anlægget.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  10. Erik B 01/10/2017 at 15:34 - Reply

    Hej Mikkel,
    Jeg har lige skiftet min varmeveksler til opvarmning (jeg har fjernvarme). Det er en APV pladeveksler U229R.

    Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg udlufter den bedst muligt. Fjernvarmesiden er relativt nemt med at åbne lidt på sekundærsiden, så luften slipper ud ,em hvad med radiatorsiden? Hvordan kan je være sikker på, at den er fuldstændig udluftet?

    Venlig hilsen Erik B

    • VVSviden.dk 01/10/2017 at 17:12 - Reply

      Hej Erik

      For at få det helt på det rene.

      Primærsiden af din installation, er den side, fjernvarmevandet cirkulerer i. Arbejde på denne side er almindeligvis autorisationskrævende.

      Sekundærsiden af din installation, er den side, hvor dit centralvarmevand cirkulerer, altså den side, radiatorer/gulvvarme sidder på.

      Almindeligvis er det tilstrækkeligt at udlufte radiatorer, og eventuelt andre højt-placerede luftskruer på sekundærsiden. Umiddelbart er det ikke nødvendigt at udlufte fjernvarmesiden, da der ofte er så meget sus på, at luften bliver flyttet ud i fjernvarmenettet og eventuelt udluftet på fjernvarmeværket. Har du luftskruer placeret på fjernvarmesiden af installationen, kan du sagtens udlufte disse for en god ordens skyld.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  11. Christian Juelsbak 15/11/2017 at 23:54 - Reply

    Hej VVSviden
    Jeg har en lejlighed med Gulvvarme. Anlægget er Petinnaroli med en grundfos pumpe. De trådløse modtagere virker, men vandet der sendes ud i slangerne synes at være for lav temperatur. Min grundfos-pumpe lyser grønt og har tre indstillinger (1,2 eller 3) Samtidig er jeg i tvivl og pumpetrykket på min grundfos-pumpe, for der er ikke en måler på dette omkring anlægget eller pumpen. Skyldes det at det er en lejlighed, hvor det er trykket på en central pumpe i kælderen der muligvis er for lav ? Eller skyldes den for lave temperatur at termostaten er skruet for højt op eller måske at den skal eftertjekkes for om der er rigtigt installeret. Jeg fik fornylig af vide at de fra central hold i ejendommen luftede ud i rørsystemet – men måske de stadig ikke har gjort det nok ? Kan det fikses og kan et alternativ være at skifte til et Danfoss system istedet.

    • VVSviden.dk 16/11/2017 at 10:59 - Reply

      Hej Christian

      Hvis du har mulighed for at tage telestaterne af og motionere pakdåsen (stiften) nedenunder, kan du måske afhjælpe problemet. Ligesom radiatorventiler, kan pakdåserne på en gulvvarmeshunt sætte sig i løbet af sommeren.

      Ligeledes bør du tage termostaten, hvor du regulerer fremløbstemperaturen af, og motionere pakdåsen (stiften) der. Den kan nemlig også sætte sig.

      Gulvvarmeanlæg kører generelt med et lavere temperatursæt end radiatoranlæg, hvorfor du ikke bør indstille din fremløbstemperatur mere end maks. 40 grader. Hvis du har trægulve i din lejlighed, bør overfladetemperaturen ikke kommer over 26 grader, hvilket betyder, at fremløbstemperaturen sandsynligvis skal være en smugle lavere.

      En gulvvarmeshunt fungerer således, at den blander afkølet returvand fra gulvvarmeslangerne op i fremløbet, således at det varme fremløbsvand fra resten af varmeanlægget, som måske er 55-60 grader, bliver kølet ned til den ønskede fremløbstemperatur i gulvvarmen (maks. 40 grader)

      Det betyder naturligvis, at hvis fremløbstemperaturen fra fyrrummet kun er 35 grader, så kan du ikke få en fremløbstemperatur i din gulvvarme på 40 grader.

      De fleste nyere varmeanlæg er udstyret med vejrkompensering, hvilket betyder, at fremløbstemperaturen reguleres i forhold til udetemperaturen. Det vil sige, at fremløbstemperaturen fra fyrrummet måske reguleres automatisk.

      Hvis ikke du kan få din gulvvarmes fremløbstemperatur høj nok til, at du kan opretholde en komforttemperatur på 20 grader indenfor, så kan det være, at varmekurven (fremløbstemperaturen) på varmeanlægget i fyrrummet skal hæves en smugle. Men dette betyder, at udgiften til opvarmning vil blive større, så dette vil sandsynligvis kun ske, hvis der er flere end dig, som oplever ikke at kunne opretholde 20 grader i rumtemperatur.

      Hvis du har et rumtermometer bør du kontrollere, om din aktuelle rumtemperatur stemmer overens med den indstillede rumtemperatur (typisk omkring 20 grader). Hvis disse to værdier stemmer overens, skulle fremløbstemperaturen være i orden.

      Men kan du ikke opnå den ønskede rumtemperatur, bør du skrue lidt op på termostaten til fremløbet. Husk dog på, at gulvvarmeanlæg er langsomtvirkende, hvorfor en ændring i rumtemperaturen først rigtig kan vurderes efter en dags tid.

      Din pumpe bør stå til konstanttryk. Hastigheden må du prøve dig lidt frem med. Gulvvarmeanlæg har brug for en stor cirkulerende vandmængde, hvilket betyder, at hastigheden ikke nødvendigvis bør være den aller laveste.

      Se eventuelt denne guide fra Grundfos (.pdf)

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  12. Henrik n 26/11/2017 at 19:12 - Reply

    Hej tak for tips,

    Vi har renoveret hele huset og har haft alle radiatorer fjernet, nu skal de på igen. Jeg kunne godt tænke mig at støv og andet snavs bliver skyldet ud af hele systemet. Kan jeg fylde på og så lade vandet ryge ud af retur ? Er der ellers nogle gode fif ?

    • VVSviden.dk 27/11/2017 at 09:55 - Reply

      Hej Henrik

      Du kan sagtens gennemskylle hele dit varmeanlæg.

      Du kan sætte en slange på fremløbet og føre den til afløb.

      Så fylder du vand på anlægget gennem returløbet, og skyller så indtil vandet, der kommer ud af fremløbet er klart.

      Hvis du vil gøre dig ekstra umage, kan du lukke alle radiatorer. Derefter åbner du én radiator ad gangen for at gennemskylle de individuelle radiatorer.

      På den måde får du også skyllet eventuelt møg baglæns ud af radiatorventilerne.

      Hvis du også har gulvvarme, vil det være en fordel også at få gennemskyllet den, da møg i gulvarmeslangerne kan være årsag til, at den ikke fungerer optimalt.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  13. Morten A 08/12/2017 at 19:17 - Reply

    Hej Mikkel

    Super lækker side du har lavet her!

    Jeg havde problemer med rislen i mine radiatorer og troede der bare skulle luftes ud, men det resulterede bare i at der ikke var noget varme i hele huset. Måske fordi jeg ikke slukkede for cirkulations pumpen?

    Efter en hurtig Google søgning på problemet fandt jeg din side og fandt ud af jeg skulle have vand på mit varme anlæg og så have luftet ud igen, da jeg efter min første udluftning åbenbart havde fået taget alt trykket af mit anlæg. 0,0bar er åbenbart ikke så godt…

    Jeg har fulgt dine instruktioner hele vejen igennem, hvilket gjorde det hele nemt at forstå og udføre. Der er nu varme i hele huset igen og Radiatorerne er efterfølgende luftet ud, med ekstra påfyldning og kontrol af trykket i systemet.

    Så jeg vil egentlig bare sige tusind tak for at du har lavet denne side med råd og vejledning. Du har reddet mig for at skulle sidde og fryse, til VVS’eren ellers åbner på Mandag! 😀

    Med venlig hilsen og god Jul.

    Morten

    • VVSviden.dk 09/12/2017 at 11:03 - Reply

      Hej Morten

      Jeg er rigtig glad for at du har kunne bruge min side til at løse problemet selv! Det er lige præcis det, som er formålet med siden her 🙂

      Rigtig mange tak for de pæne ord, og god jul.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  14. Lasse 12/12/2017 at 18:17 - Reply

    Hej Mikkel,

    Tak for en informativ hjemmeside!

    Du skriver i denne påfyldnings-artikel at påfyldningshanen bør sættes på returløbet, men i aftapnings-artiklen skriver du også, at aftapningshanen bør påsættes returløbet. Bør både påfyldningshanen og aftapningshanen påsættes returløbet?

    Jeg har et rørsystem, hvor der ikke både er en påfyldningshane og en aftapningshane (heller ikke på radiatorer), det eneste der er, er en hane nederst på pillefyret. Jeg tænker at lave systemet om, hvor jeg sætter en påfyldningshane og en aftapningshane ind i systemet, men skal de begge på returløbet?

    På forhånd tak!

    Venlig hilsen Lasse

    • VVSviden.dk 13/12/2017 at 16:29 - Reply

      Hej Lasse

      Tak for dit spørgsmål!

      Der er ikke i fysisk forstand forskel på en påfyldningshane og en aftapningshane. Det kommer blot an på, om man anvender hanen til at fylde vand på eller tappe vandet af. Det kan i og for sig sagtens være den samme hane, hvorfor der sagens kan være varmeanlæg, hvor der kun sidder én hane til påfyldning/aftapning.

      Grunden til, at jeg skriver, at man bør fylde vand på- og tappe vand af gennem en hane på returløbet er, at returløbet er det laveste punkt på radiatorerne. Hvis du tømmer gennem en hane på fremløbet, kan der stå vand i radiatoren op til lige under radiatorventilen, og så vil der komme masser af vand, når du eventuelt piller radiatoren af.

      Du behøver i princippet kun én hane til påfyldning og aftapning, men det kan være en fordel med 2 haner, en på fremløbet, og en på returen, for så kan du gennemskylle anlægget hvis nødvendigt.

      Vigtigst af alt er dog, at den hane, som du bruger til at tappe vandet af varmeanlægget med, er placeret så lavt som muligt, og helst lavere end bunden på radiatorerne, så du er sikker på at få alt vandet ud af radiatorerne ved tømning.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  15. Kat 02/01/2018 at 17:44 - Reply

    Hej VVS jeg har købt hus for ikke så længe sidden og jeg har oliefyr , i dag min oliefyr lave et mærkelig lyd og jeg kan ikke finde ud af om det er vand det mangler i fyret eller hvad det er, det lyder som vand det køre rund. Jeg kan se at radiator virker ikke og det er ikke varmt i huset . Kan i hjælpe med hvad skal jeg gøre. Her er nogle billede hvis det kan hjælpe. VH Kat

    • VVSviden.dk 07/01/2018 at 10:19 - Reply

      Hej Kat

      Hvis der sidder et manometer ved dit oliefyr, kan du måske se anlægstrykket dér. Almindeligvis bør det ligge mellem 1,2-1,5 bar for et-planshuse.

      Det kan måske være at overkogssikringen er gået, hvis temperaturen i kedlen er blevet for høj.

      Det kan måske også være brænderen der er stået af.

      Mit bedste råd vil være at kontakte en autoriseret olie/gas-service virksomhed, hvis det lyder som om, at der er noget galt med oliefyret.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  16. Kat 10/01/2018 at 11:14 - Reply

    Tak for svare Mikkel jeg havde en VVS ud og det mangler vand i derfor virkede den ikke 😄. Så virker den fint nu.

  17. Peter 06/02/2018 at 19:33 - Reply

    Hej jeg har et spørgsmål til mit fjernvarmeanlæg det er et REDAN 2000
    Jeg har svær ved at varme mit hus op med det, der sidder en 12 L trykbeholder på det
    Syndes jeg har læst et sted at 1 L svare til 10 m3 så min beholder er til et hus på 120 m3
    Mit hus er på 172 m3 har det noget at gør med at jeg ikke kan få fuld varme på.

    • VVSviden.dk 07/02/2018 at 18:52 - Reply

      Hej Peter

      Har du kontrolleret, at det ikke er radiatorventilerne som hænger?

      Hvis fremløbstemperaturen skal indstilles manuelt, har du så forsøgt at skrue lidt op for den?

      Er der vand nok på anlægget? (Minimum 1,2 bar)

      Er problemet tilbagevendende hvert år?

      Hvornår er din fjernvarmeunit fra?

      Hvis selve veksleren, som skal varme centralvarmevandet op er tilstenet eller fyldt med snavs, kan den have svært ved at varme centralvarmevandet op. Det vil typisk kunne vise sig ved, at der også er en meget dårlig afkøling på fjernvarmen. I dette tilfælde kan det være nødvendigt at skifte veksleren.

      Ekspansionsbeholderens størrelse burde i sig selv ikke være årsag til manglende varme. Tilgengæld skal den virke og ikke være defekt. En defekt ekspansionsbeholder vil medføre at anlægget taber vand, og manglende vand kan være årsag til utilstrækkelig varme.

      Det er korrekt, at ekspansionsbeholderens størrelse dimensioneres ud fra varmeanlæggets samlede vandindhold, og da dette ofte kan være svært at måle, anvendes ofte tommelfingerregler.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  18. gitte 15/02/2018 at 18:11 - Reply

    Hejsa..

    Hejsa … Har problemer med at fylde vand på mit Beretta gasfyr. Har prøvet at åbne helt for hanen, men der sker intet – man kan overhovedet ikke høre at der bliver åbnet for vandet. Det har aldrig før været et problem.
    Kan det have noget at gøre med at “fremløbspilen” er defekt, eller er det 2 forskellige ting ?

    • VVSviden.dk 15/02/2018 at 19:21 - Reply

      Hej Gitte

      Har du prøvet at åbne for hanen uden der sidder en slange på?

      Hvis det er en kuglehane og du kan åbne hanen helt op, men der ikke kommer vand ud, så prøv forsigtigt at stikke en skruetrækker ind i den åbne hane. Det kan være, at der sidder møg og blokerer.

      Hvis det er en “almindelig” spulehane, så kan spindlen inde i hanen i princippet sidde fast i lukket position.

      Prøv da at åbne den helt op, og så give den et dask eller to på siden med en hammer. Så kan det være, at spindler popper ud, og der så kommer vand. (Hold evt. en spand under)

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  19. gitte 15/02/2018 at 18:23 - Reply

    det er ikke fremløbspilen – det er temperaturpilen, sorry 😕😊

  20. Karsten Kirketerp 23/02/2018 at 13:10 - Reply

    Hej VVSviden
    Når jeg tester mit fjernvarme system for utæthed, lukker jeg fjernvarme retur hanen, men måleren står og svinger mellem 0,000 og 0,003 M2 efter 5 min
    det er et kun 12 år gammelt hus og måleren er en Landis & Gyr Ultraheat digital måler
    går ud fra at mit indlæg er tæt, og det lave tal kun er en måle unøjagtighed.
    Har jeg ret i det ??
    MVH Karsten

    • VVSviden.dk 23/02/2018 at 23:16 - Reply

      Hej Karsten

      Er det et direkte-fjernvarme eller indirekte-fjernvarmeanlæg du har?

      Du lukker hanen, og åbner den efter 5 minutter, hvor den så viser, at der løber 0,003 m3/h på, eller?

      Under alle omstændigheder, bør flowet på måleren vise 0,000 m3/h, hvis du har lukket en af hovedhanerne på fjernvarmesiden.

      Det kan i princippet være, at den hane du lukker for, ikke lukker helt tæt. Prøv at lukke begge hanerne, for at teste om flowet på måleren går i 0.

      Hvis du har et direkte-fjernvarmeanlæg, og du er i tvivl om, om det er utæt, så ville jeg få en VVS-installatør til at trykprøve din installation.

      Venlig hilsen

      Mikkel – VVSviden.dk

  21. Karsten Kirketerp 24/02/2018 at 10:09 - Reply

    Hej Mikkel Tak for svar
    Ja det er direkte fjernvarme, og kan godt se det måske kan være at hanen ikke lukker 100% tæt
    men må nok prøve at få det trykprøvet
    MVH Karsten

Leave A Comment