Din radiator virker ikke? – Sådan får du varme i den igen!
De fleste oplever problemer med, at deres radiator ikke virker, når fyringssæsonen så småt begynder at nærme sig. Det er nemlig her, man begynder at starte op for fyret, eller åbne for fjernvarmen til varmeanlægget igen.
Det er meget normalt, at man oplever, at en radiator ikke virker, når man skal til at have varme på huset igen. Nogle gange er det endda op til flere radiatorer, som ikke virker. Men gå endelig ikke i panik! Der er faktisk nogle meget simple ting, du selv kan gøre for at afhjælpe problemet, og du behøver hverken en doktorgrad i varmeanlæg eller en fagmand. Alt hvad du behøver, er lidt gåpåmod og noget værktøj.
I denne guide vil vi gennemgå de mest almindelige årsager til, at din radiator ikke virker. Samtidig vil vi se på, hvordan du forholdsvis let kan fejlfinde og afhjælpe problemet selv.
Guiden tager udgangspunkt i en situation, hvor du efter at have skruet helt op på radiatortermostaten, konstaterer, at din radiator ikke virker.
Hvis du derimod har en utæt radiator, bør du klikke over til denne artikel i stedet!
For dig, som bor i etagebyggeri
Hvis du bor i en etagebolig, f.eks. lejligheder i etagebyggeri, og ikke har adgang til selve varmeanlægget, anbefales det, at du kontakter en eventuel vicevært eller varmemester, og rådfører dig med ham/hende om dit varmeproblem. Fortæl dem, at din radiator ikke virker, og spørg eventuelt, om de har mulighed for at efterse varmeanlægget. Du kan dog stadig gøre enkelte ting selv, som f.eks. at udlufte dine radiatorer, eller motionere pakdåsen i radiatorventilerne.
For at få mest muligt ud af denne guide vil jeg anbefale dig, at du læser den helt igennem. Læs hvert enkelt trin og forsøg efterfølgende, om du har afhjulpet problemet. Hvis du stadig oplever, at din radiator ikke virker, bør du læse videre til næste trin. Jeg har forsøgt at skrive løsningsforslagene i en logisk rækkefølge, så selvom et af de første forslag måske ikke hjælper dig, kan det være, at et af de næste gør. Desuden er der nogle forudsætninger, der gør sig gældende, eller problematikker, som skal udelukkes, før næste trin i guiden eventuelt bliver relevant. Så derfor bør du altså læse denne artikel fra ende til anden.
Anerkend, hvis du får problemer og brug for professionel hjælp
Selvom jeg her vil give dig detaljerede guides til at løse problemet med en radiator, som ikke virker, vil jeg alligevel opfordre dig til at have telefonnummeret på din lokale VVS-installatør ved hånden. Selvom du har mod på at kaste dig ud i arbejdet selv, kan der opstå uforudsete problematikker, som kan kræve en specialist. Men lad dig endelig ikke skræmme! Det er som regel ganske let, selv at fikse en radiator, der ikke virker!
Med disse indledende ord vil jeg ønske dig god arbejdslyst!
Radiator virker ikke – De mest almindelige årsager
Radiator virker ikke – Mindre almindelige årsager (Avanceret)
Hvilken type varmeanlæg har du?
Inden du går i gang med at fejlfinde på dit varmeanlæg, bør du have gjort dig klart, hvilken anlægstype du har. Der findes mange typer varmeanlæg, og det er væsentligt at vide, hvilken type du har, inden du begynder at foretage indgreb eller forsøger at finde årsagerne til, hvorfor din radiator ikke virker.
De mest almindelige typer varmeanlæg:
- Fjernvarmeanlæg med indirekte-fjernvarme
- Fjernvarmeanlæg med direkte-fjernvarme
- Centralvarmeanlæg med oliefyr
- Centralvarmeanlæg med gasfyr (Naturgas)
Alternative typer varmeanlæg:
- Centralvarmeanlæg med jordvarme
- Centralvarmeanlæg med pillefyr
- Centralvarmeanlæg med varmepumpe (Lavtemperatur-anlæg)
Se: Sådan ved du, hvilken type varmeanlæg du har (Kommer snart)
Nedenfor begynder vi fejlfindingen af dit problem med radiatorer, som ikke virker.
Radiator virker ikke – De mest almindelige årsager
Slukket eller defekt centralvarmepumpe
Centralvarmepumpen, som cirkulerer vandet rundt i dine radiatorer, bliver ofte slukket for at sparre strøm uden for fyringssæsonen. Når pumpen har været slukket i en længere periode, sker det ofte, at den gror fast. En fastgroet centralvarmepumpe kan ikke cirkulere vandet rundt og det vil medføre, at din radiator ikke virker. Sørg for at pumpen er tændt, når du har sikret dig, at en eventuel sommerhane er åben, og at der er vand på centralvarmeanlægget.
Undgå at centralvarmepumpen gror fast
For at undgå, at centralvarmepumpen gror fast, anbefales det, at den uden for fyrringssæsonen, altså når den er slukket, ”motioneres” i en kort periode en gang hver anden uge. Nogle nyere pumper sørger selv for dette, men hvis strømmen er slukket, kan den ikke selv gøre det.
Ældre centralvarmepumper skal ”motioneres” manuelt. Tænd for strømmen til pumpen, og lad den køre i 5 til 10 minutter. Herefter slukkes pumpen igen. Hvis dette gøres med jævne mellemrum, undgår du, at pumpen sætter sig fast.
Vær opmærksom på, at fjernvarmeanlæg med direkte fjernvarme, ikke anvender centralvarmepumper i almindelige varmeinstallationer, da fjernvarmeværkets driftstryk er tilstrækkeligt.
Se også: Sådan undersøger du om din centralvarmepumpe er defekt (Kommer snart)
Varmeanlægget er sat på sommerdrift
Mange varmeanlæg er lavet på sådan en måde, at man kan lukke for varmen til radiatorerne om sommeren, mens anlægget stadig laver varmt brugsvand. På ældre anlæg tilgås indstillingen ved at åbne/lukke en såkaldt ”sommerhane”. På nyere varmeanlæg med elektronisk styring, tilgås sommer/vinter driftsfunktionen via en knap eller indstilling på styringen.
Anlæg med sommerhane
Sommerhanen er typisk for fjernvarmeanlæg med varmevekslere, hvor man, ved at lukke sommerhanen, afbryder fjernvarmens flow gennem centralvarmeveksleren. Når sommerhanen er lukket, bliver vandet i dine radiatorer altså ikke opvarmet. Der kan også være sommerhaner på almindelige centralvarmeinstallationer med f.eks. oliefyr og gaskedler.
På fjernvarmeanlæg er sommerhanen typisk placeret inde i din fjernvarmeunit og genkendes ofte ved, at den er monteret en grøn papirflap, hvorpå der står ”Sommerhane”. Åben for sommerhanen og lyt. Hvis du pludselig kan høre flow på fjernvarmevandet, som løber gennem en varmeveksler, har du sandsynligvis allerede afhjulpet problemet med radiatorer som ikke virker.
På nogle centralvarmeanlæg er der placeret haner på rørene ud til radiatorerne. Disse skal være åbne for at få varme i radiatorerne.
Anlæg med elektronisk styring (Vejrkompensering)
På varmeanlæg med elektronisk styring også kaldet ”vejrkompensering”, foregår varmestyringen ofte automatisk. En udeføler vurderer boligens varmebehov i forhold til udetemperaturen og justerer temperaturen på centralvarmevandet til dine radiatorer. På nogle af disse typer anlæg, kan man ved hjælp af en knap på styringen, manuelt vælge mellem sommer og vinterdrift. Sørg for at styringen ved, at den både skal lave varmt brugs vand og varme til dine radiatorer. Det kan være en fordel at læse i brugervejledningen til vejrkompenseringen, for at få en idé om, hvordan den indstilles.
Se: Sådan skifter du mellem sommer/vinterdrift på dit varmeanlæg (Kommer snart)
Når du har åbnet for sommerhanen, eller skiftet til vinterdrift på den elektroniske styring, kan du efterfølgende skrue helt op for termostaten på en af dine radiatorer, og mærke om den bliver varm.
Gør den det, har du nu afhjulpet problemet med, at din radiator ikke virker.
Lavt eller slet ingen vandtryk på dit varmeanlæg
Vand er det mest anvendte element til at transportere varmen ud til radiatorerne i almindelige varmeanlæg. At have vand nok på sit centralvarmeanlæg er en forudsætning for, at radiatorerne virker. På anlæg uden defekte komponenter eller utætte rør, vil vandtrykket i centralvarmeanlægget forblive det samme år efter år. Men hvis du ofte er nødt til at fylde vand på dit centralvarmeanlæg, bør du overveje om anlægget er utæt eller om nogle af anlæggets komponenter er utætte.
Se også: Hvorfor taber mit centralvarmeanlæg vand? (Kommer snart)
Du tjekker vandtrykket på dit centralvarmeanlæg ved at kigge på anlæggets manometer. Manometeret er ofte placeret inde i din centralvarmeunit eller i nærheden af ekspansionsbeholderen.
I etplansboliger bør du tilstræbe at vandtrykket ligger på mellem 1,2 og 1,5 bar. Tommelfingerreglen er 1,5 bar.
I almindelige flerplansboliger bør du tilstræbe at vandtrykket ligger på mellem 1,5 og 2 bar.
Hvis vandtrykket på dit manometer ligger under 1,2 bar, bør du fylde vand på til det anbefalede tryk. (se ovenfor)
Vandtrykket må ikke overstige 2,5 bar, idet sikkerhedsventilen så vil åbne og smide overskydende vand af dit anlæg.
Ved større varmeanlæg kan trykket i varmeanlægget kører over 2,5 bar, men her bør varmeanlægget tilses af en fagmand.
Se: Påfyldning af vand på varmeanlæg
Vær opmærksom på, at fjernvarmeanlæg med direkte fjernvarme ikke anvender centralvarmeprincippet, idet fjernvarmevandet kører direkte fra fjernvarmeværket ud i dine radiatorer. Derfor er det ikke nødvendigt at påfylde vand på et direkte fjernvarmeanlæg.
På ældre varmeanlæg, typisk anvendt i forbindelse med fastbrændselskedler, er der oftest anvendt et åbent ekspansionssystem. I disse tilfælde, skal der fyldes vand på, indtil der løber vand ud af overløbsrøret fra den åbne ekspansionsbeholder.
Se: Sådan fylder du vand på dit centralvarmeanlæg med åben ekspansionsbeholder (Kommer snart)
Luft i varmeanlæg og radiatorer
Luft er dit centralvarmeanlægs værste fjende, når det gælder evnen til at transportere varmen rundt til dine radiatorer. Luftlommer i rør og radiatorer forhindrer vandet i at passere, og det kan betyde at dine radiatorer kun varmer delvist eller slet ikke varmer. Det er derfor altid vigtigt at udlufte dit centralvarmeanlæg og dine radiatorer, når du har fyldt vand på anlægget.
Et af de klare symptomer på luft i radiatorerne er, hvis den ene ende af radiatoren er varm, mens den anden ende ikke er. Der, hvor radiatoren ikke er varm, er der sandsynligvis en luftlomme. Et andet symptom på luft i radiatorerne er, at radiatoren ”gulper”.
Se også: Sådan fungerer en radiator (Kommer snart)
Fastgroet pakdåse i radiatorventil
En af de typiske syndebukke, når en radiator ikke virker, er en fastgroet pakdåse i radiatorventilen. Hvis din radiatortermostat har været lukket i en længere periode, typisk i sommerhalvåret, sker der ofte det, at pakdåsen og/eller ventilnålen inde i radiatorventilen gror fast i lukkepositionen. Når du så skruer op for radiatortermostaten igen, følger ventilnålen ikke med ud, og vandet i rørene kan ikke sive gennem ventilen og ind i radiatoren. Dette er en af de hyppigste årsager til, at din radiator ikke virker.
Symptomer på en fastgroet pakdåse i en radiatorventil opdages typisk ved, at det kun er en enkelt eller få radiatorer, som ikke giver varme, mens andre radiatorer i huset fint giver varme.
Se: Motioner pakdåse i radiatorventil
Se også: Sådan fungerer en radiatorventil
Fremløbstemperaturen til radiatorerne er sat for lavt
Indirekte-fjernvarme
På ældre fjernvarmeunits uden vejrkompensering styres centralvarmevandets fremløbstemperatur oftest af en RAVK-ventil. RAVK-ventilen er en manuel ventil, som er placeret på returløbet, men med en føler, som føler som er placeret i fremløbet. Det ligner lidt en radiatortermostat, men oftest er der angivet et temperatursæt på, f.eks. 25-65oC. Og ofte er selve termostathovedet sort.
RAVK-ventilen bestemmer fremløbstemperaturen på dit centralvarmeanlæg, og er den sat for lavt, får du ikke tilstrækkelig varme ud i dine radiatorer. Du kan skrue op på den for at øge temperaturen i dine radiatorer. Når det er rigtig koldt udenfor, har du oftest brug for at køre med en høj fremløbstemperatur, og når det er knapt så koldt udenfor, kan du uden problemer sænke fremløbstemperaturen igen.
Indstillingsområde for RAVK-ventil 25-65°C
| Indstilling | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
|---|---|---|---|---|---|
| Fremløbstemperatur | 25°C | 35°C | 45°C | 55°C | 65°C |
Indstillingsområde for RAVK-ventil 25-45°C
| Indstilling | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 |
|---|---|---|---|---|---|
| Fremløbstemperatur | 25°C | 30°C | 35°C | 40°C | 45°C |
Direkte-fjernvarme
Fremløbstemperaturen på direkte-fjernvarmeanlæg reguleres decentralt fra fjernvarmeværket. Fjernvarmeværket regulerer fremløbstemperaturen ved hjælp af vejrkompensering.
Direkte-fjernvarme med blandesløjfe
På direkte-fjernvarmeanlæg med blandesløjfe, reguleres fremløbstemperaturen centralt ved boligens fjernvarmeinstallation enten ved hjælp af en motorventil og vejrkompensering eller manuelt ved hjælp af en RAVK-ventil.
Læs mere om fjernvarmeanlæg > (Kommer snart)
Gas-/Oliefyr
På Gas- og oliefyr styres fremløbstemperaturen enten manuelt ved hjælp af en driftstermostat, eller via kedlens elektroniske styring.
Varmeanlæg med vejrkompensering
For fjernvarmevarmeanlæg og Gas-/Olierfyr med vejrkompensering, styres fremløbstemperaturen automatisk ved hjælp af en motorventil, som styres af en såkaldt varmekurve. Hvis varmekurven er indstillet forkert, vil fremløbstemperaturen ikke være ideel i forhold til, hvor koldt det er udenfor. Længere nede under ”Avanceret fejlfinding”, finder du mere information om motorventiler og varmekurver.
Radiator virker ikke – De mindre almindelige årsager (Avanceret)
Hvis ingen af de ovennævnte guides afhjalp dit problem med radiatorer, som ikke virker, er her nogle ekstra forslag til, hvad du kan forsøge at gøre. Det begynder at blive mere teknisk nu, og her er det især vigtigt, at du holder muligheden for at ringe efter en livline, nemlig din lokale VVS-installatør for øje. Det er stadig forholdsvis simple ting,
du kan gøre selv, og du behøver bestemt ikke være bange for at prøve disse fejlsøgnings trin. God fornøjelse!
Fastgroet pakdåse i RAVK-ventil (Fjernvarme)
På ældre fjernvarmeunits uden vejrkompensering styres centralvarmevandets fremløbstemperatur oftest af en RAVK-ventil. Det er en manuel ventil placeret på fjernvarmens returløb, med en føler på centralvarmeanlæggets fremløb. Det ligner lidt en radiatortermostat, men oftest er der angivet et temperatursæt på, f.eks. 25-65oC, og termostathovedet er ofte sort.
Ligesom på almindelige radiatorventiler, sidder der en pakdåse inde bag følerelementet, som kan have groet sig fast i lukkepositionen. Pakdåsen bør motioneres, eller skiftes, hvis den er defekt.
Se: Sådan motioneres og/eller skiftes pakdåsen på en RAVK-ventil (Kommer snart)
Forkert indstillet varmekurve (For anlæg med vejrkompensering)
På de fleste nyere anlæg med vejrkompensering, kan man indstille, hvilken varmekurve anlægget skal køre efter. Varmekurven sørger for at opretholde en bestemt fremløbstemperatur i varmeanlægget i forhold til udetemperaturen. Hvis varmekurven er indstillet for lavt, får du ikke temperatur nok på vandet i radiatorerne selvom temperaturen uden for er meget lav. I disse tilfælde, kan det være nødvendigt at ændre på varmekurveindstillingen. Det er altid en fordel at have brugsanvisningen til din styreenhed ved hånden, når du skal foretage ændringer i enhedens indstillinger.
Den mest almindelige varmekurve ligger mellem 1,0 og 1,2. På billedet til højre, kan du få en idé om, hvilke fremløbstemperaturer, der anvendes ved de givne varmekurveindstillinger.
Se: Sådan justerer du varmekurven på din styreenhed (Kommer snart)
Se også: Sådan fungerer varmekurveprincippet (Kommer snart)
Defekt udeføler (For anlæg med vejrkompensering)
Udeføleren er en føler, som er placeret udenfor på dit hus. Udeføleren placeres normalt på den nordlige side af huset for at undgå direkte sollys. Udeføleren fortæller din styring, hvad temperaturen er uden for. Styringen regulerer herefter fremløbstemperaturen i forhold til en given indstilling i varmekurven. Hvis udeføleren er defekt, ved styringen altså ikke, hvilken temperatur den skal give fremløbsvandet til dine radiatorer.
Se: Sådan tjekker du om din udeføler er defekt (Kommer snart)
Defekt motorventil (Fjernvarmeanlæg med vejrkompensering)
På nyere fjernvarmeunits med vejrkompensering styres centralvarmevandets fremløbstemperatur af en motorenhed, som er monteret på en RAVK-ventil i stedet for det manuelle termostathoved. Hvis motorventilen er defekt, kan ventilen ikke reguleres, og det kan medføre manglende varme i dine radiatorer. Motorventilen justerer automatisk på ventilen via signaler fra styreenheden. Styreenheden er tilsluttet en udeføler, som måler temperaturen uden for. Hvis der er fejl på udeføleren eller fejl i strømmen til motorventilen, kan den altså ikke regulere korrekt.
Se: Sådan finder du ud af, om motorventilen er defekt (Kommer snart)
Defekt eller forkert indstillet trykdifferensregulator (Fjernvarme)
Trykdifferensregulatoren sikrer et ensartet tryk over dit varmeanlæg eller over en enkelt reguleringsventil, alt efter, hvordan trykdifferensregulatoren er placeret. Trykdifferensregulatoren indstilles ud fra nogle avancerede beregninger og er som regel forindstillet og tilpasset fjernvarmetrykket i dit område. Derfor anbefales det, at du ikke ændrer indstillingen på den.
Se: Sådan finder du ud af, om trykdifferensregulatoren er defekt (Kommer snart)
Virker din radiator stadig ikke?
Hvis du, efter at have fulgt alle trinene i denne guide, endnu ikke har fået din radiator til at virke, er der sandsynligvis andre og måske mere alvorlige problemer med dit varmeanlæg. I dette tilfælde anbefales det, at du kontakter din lokale VVS-installatør hurtigst muligt.
Meget fin, pædagogisk og overskuelig hjemmeside. Jeg har følgende problem: Kun 1 af radiatorerne er kold. Har luftet ud samt endda skiftet pakdåse ved danfoss-termostat. Hva’ pokker kan der så være galt?
Hej Peter
Tak for spørgsmålet. Da du skiftede pakdåsen, tjekkede du samtidig om ventilfjederen inde i radiatorventilen sad fast? Hvis ikke, så tjek trin 2 i guiden her
Hvis du kan komme til det, så prøv at føle på røret fra radiatorventilen og ned til, hvor røret grener ud til resten af installationen. Hvor kan du mærke at røret er varmt? Hvis røret er varmt eller lunt til umiddelbart før radiatorventilen, kan det næsten kun være radiatorventilen der har sat sig.
Hvad trin står din centralvarmepumpe på? Hvis det er en ældre model, så prøv at sætte den op på trin 3, og se om det hjælper.
Hvis du har en centralvarmepumpe med Auto-adapt, prøv da at skifte fra Auto-adapt til konstant tempo, og så sætte den på trin 3.
Hvis radiatoren ellers er helt udluftet, og ventilfjederen virker korrekt, kan det måske være noget helt andet, som er galt.
Er radiatoren placeret sidst på strengen, f.eks. i et rum bagest i huset?
Er dit varmeanlæg et et-strengssystem?
Har du fjernvarme, olie, gas?
Har du haft problemet med den radiator før, eller er det første gang du oplever det?
Hvis radiatorforskruningen er med indbygget kuglehane, er hanen da åben, så vandet kan komme ind i radiatoren? Eller, hvis der sidder haner foran eller bag ved radiatoren, er disse så åbne?
Når du tager termostaten af, er ventilen så af den nyere type RA-N ventil med forindstilling? (Lille forkromet krans med tal på, som kan hives tilbage og drejes)
Hvis ventilen er forindstillet forkert (for lavt), kan det være skyld i, at der ikke kommer flow nok igennem radiatoren, og så kan den ikke følge med.
Hvis du altid har problemer med den samme radiator, kan det have noget med anlæggets opbygning at gøre. Hvis der f.eks. er indsnævringer på rør, eller ændringer i rørdimensioner, kan det være, at vandet bliver tvunget uden om den pågældende radiator. Vandet vil altid løbe den letteste vej rundt i systemet, så derfor vil det foretrækker at løbe gennem de største rør.
Hvis rørene løber op over loftet og derfra ned gennem boligen, kan der være luft fanget i rørene på loftet, og dette skal udluftes for at kunne få varme på radiatoren igen.
Hvis du har fjernvarme, kan det være, at trykdifferensregulatoren er indstillet forkert, eller har sat sig. Af og til kan problemet afhjælpes ved at dreje trykdifferensregulatoren helt i bund i begge yderpositioner. Den skal dog indstilles korrekt igen, for at virke korrekt. I dette tilfælde, kan det være nødvendigt med en fagmand til stede.
Hvis du bor i en større ejendom (etageejendeom), kan det være, at en eventuel strengreguleringsventil på den streng, hvor radiatoren er placeret, er indstillet forkert.
Hvis ikke du umiddelbart kan afhjælpe problemet selv ved hjælp af guiden, bør du overveje at få en VVS’er ud og kigge på det, eller kontakte viceværten, hvis du bør i lejemål.
Super guide, jeg har lige et spørgsmål, jeg har nemlig også en enkelt radiator som er kold dog kun nederst, øverste 15 cm. af radiatoren er varm, er det så ventilen der er noget galt med
Hej Klaus
Det er helt almindeligt og et godt tegn, at din radiator er kold i bunden.
Det betyder nemlig, at vandet når at afgive rigtig meget varme til rummet, før vandet sendes retur til genopvarmning.
Hvis din radiatorventil er af nyere slags, er den sandsynligvis med det man kalder forindstilling.
Forindstillingen gør det muligt, at reducere lysningen på ventilen, så man bremser flowet, så vandet løber langsommere gennem radiatoren og dermed når at afgive mere varme.
Det er sådan, din radiator skal virke! 🙂
En god afkøling er det man vil bestræbe sig på, når man indregulere et varmeanlæg, og afkølingen har betydning for flere ting.
Hvis du har fjernvarme, betyder en god afkøling, at du slipper for at betale et strafgebyr for dårlig afkøling. Det betyder generelt også bedre energiøkonomi for dig, da du hiver meget af den energi ud af det varme vand, som dit varmeanlæg sender ud til radiatorerne. Jo bedre udnyttelse af energien, desto bedre energiøkonomi!
Hvis du har en kondenserende gas- eller oliekedel er afkølingen vigtig for kedlens evne til at kondensere røggasserne. Og når røggasserne kondenserer, udnyttes også varmen fra røggasserne, hvilket er hele formålet med en kondenserende kedel.
MEN
Hvis det kun er de øverste 15cm af radiatoren, som er varm, kan det betyde, at forindstillingen (hvis det er en nyere radiatorventil) er indstillet for lavt, ELLER, hvis det er en ældre radiatorventil, at pakdåsen/ventilfjederen sidder fast i halvt lukket position, hvilket nartuligt reducerer flowet, men kan være årsag til manglende varme.
Hvis ikke du har problemer med at holde varmen i det rum, så ville jeg ikke være så bekymret over det.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej.
Jeg har lignende problem. Alle radiatorer i huset fungere pånær to. De to radiatorere er koblet sammen eller kører på samme streng. først en lille radiator (i kælderen), hvor rørføringen går videre til en større radiator på stueetagen. Rørføringen fra fjernvarme anlægget er varmt men inden den kommer til den første “lille” radiator bliver røret koldt igen. Dvs. begge rør og radiatorer er helt kolde. Jeg har prøvet at lufte ud uden held. Vi har for nyligt fået trukket nyt rørføring i kælderen, fra hvor det gamle rør var i dimensionen 1 1/4 ” og det nye er i 18mm pex, som ligger under loftet. Alle rør fra fjernvarmeanlægget og ud er trukket i 18 mm pex.
Radiatorerne og rørføring er helt nyt. (har ikke haft vvs´er på endnu, ville høre her først)
Fjernvarme anlægget er et gammelt anlæg fra 80´erne.
Ligeledes er varmepumpen/cirkulationspumpen, så står på maks.
Håber i kan hjælpe og kommer gerne med yderligere informationer, hvis dette er nødvendigt.
Vh
Mads
Hej Mads
Du beskriver at fremløbet er varmt, men bliver koldt på vej hen mod radiatoren? Det lyder som om, at der er noget, som forhindrer vandet i at nå frem til de to radiatorer? (Luft eller en fastgroet pakdåse/ventil), men samtidig skriver du at radiatorerne er helt nye. Gælder det også radiatorventilerne? Kan det være at pakdåsen/ventilfjederen sidder fast i radiatorventilen?
Hvis rørene kører fra fjernvarmeunitten og op under loftet og derefter ned til en radiator, kan der meget vel være fanget luft i røret oppe under loftet. Almindeligvis vil man bestræbe sig på, at montere luftskruer sådanne steder, så man altid kan lufte ud på de “højeste” punkter. Da pex-rør er meget fleksible, kan de let komme til at ligge lidt snoet/zigzagget, og dermed danne små “luftfælder”.
Det er jo sådan, at vand foretrækker at løbe den vej, hvor der er mest plads. Hvis rørdimensionerne alle andre steder i huset er væsentligt større end de 18mm pex, kan det være, at vandet har svært ved at løbe den vej, du gerne vil have, nemlig til dine to radiatorer.
1 1/4″ jernrør svarer nærmere til 28-35mm, hvorfor det er en stor reduktion at gå ned i 18mm, især hvis det kun er på en del af anlægget. I gamle dage, før man havde cirkulationspumper, brugte man rør i meget store dimensioner for at vandet selv kunne cirkulere rundt (da varme jo stiger opad).
Var der også problemer med manglende varme i de radiatorer før rørene blev skiftet til pex, eller er problemet opstået efterfølgende?
Hvis du skruer ALLE andre radiatorer ned på 0, og skruer de TO radiatorer, som du har problemer med, op på 5, så det KUN er de to der er åbne, bliver de så varme?
Det kan være svært at fejlfinde sådanne varmeanlæg, når ikke man er fysisk til stede, hvorfor det måske vil være fordelagtigt for dig, at få en autoriseret VVS-installatør, til at kigge på din installation 🙂
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
Jeg har ingen varme i min ene radiator. Den sidder et stykke fra hovedstrengen. Men den radiator der sidder tæt på hovedstrengen er meget varm. Jeg bor i en ejendom med et 1 strengs system.
Jeg har udluftet den så meget at jeg trak varmt ind i radiatoren men det blev hurtigt koldt igen. Fra hovedstrengen er der en smule varme i frem og retur mod den kolde radiator, men det stopper hurtigt. Har motioneret pak dåsen det hjælper heller ikke. Er uddannet VVS er for en del år siden men er på bar bund.
Hej Ronnie
En af de store ulemper ved et-strengede anlæg er, at der kan forekomme problemer med tilstrækkelig varmeafgivelse i bageste radiatorer. I det et-strengede anlæg kører returløbet fra radiatoren tilbage ind på fremløbsstrengen, så for hver radiator du kører udad på en streng bliver fremløbstemperaturen typisk 5-7 grader køligere, alt efter hvor meget varme radiatoren har afgivet inden vandet sendes videre.
Da fremløbstemperaturen på radiatorer bagest på strengen oftest er meget lavere end i starten af anlægget, (kan godt komme helt ned på 45°C) er det mange gange nødvendigt med større radiatorer sidst på strengen, da de fungere bedre med den lavere fremløbstemperatur.
Det kunne lyde som om, at der ikke er flow nok i retningen mod den radiator, som ikke varmer, eller at der måske er andre varmeafgivere på dit anlæg, som stjæler alt varmen.
Hvis du lukker ned på alle andre radiatorer, og kun lader den, som ikke fungerer være åben, bliver den så varm?
Har den virket før, eller har det altid været et problem? Hvis sidstnævnte, kan det være at anlægget/radiatorerne er dimensioneret forkert.
Med venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej.
Det kniber af og til med varmen. Jeg har et fjernvarme med indirekte varme, altså med varmevekslere. Nu anbefaler vvs manden, at skifte til et anlæg med direkte varme, altså med fjernvarmevandet direkte til radiatorerne. Jeg er ikke vild med ideen, da jeg er lidt usikker på det højere tryk ( huset er fra 1970). Har jeg grund til at være nervøs for om radiatoranlægget kan klare trykket?
Venlig hilsen
Karsten Degn
Hej Karsten
Har du altid haft problemet med manglende varme? Da jeg ikke helt konkret kender din situation og dit varmeanlæg kan jeg blot nævne nogle af de ting, som normalvis kan være galt.
Hvis dit varmeanlæg (rør, radiatorer eller fjernvarmeveksler) er dimensioneret forkert, dvs. ikke er korrekt beregnet i forhold til din boligs varmetab, vil anlægget ikke kunne levere varme nok.
Hvis problemet med manglende varme ikke har været forekommet før, kan det være en defekt komponent i din installation.
Det skal dog også nævnes, at hvis din veksler er kalket til, eller stoppet til af smuds og snavs vil den heller ikke kunne yde det den skal. En veksler kan normalvis udskiftes som almindelig reservedel.
Hvis der sidder snavssamler på centralvarmesiden af dit anlæg, dvs. sekundærsiden af fjernvarmeanlægget, kan denne også være stoppet med smuds, og måske være årsag til, at der er mindre flow i dit centralvarmevand, som derfor ikke kan leverer varme nok til dine radiatorer.
Der sidder som oftest også en snavssamler på fjernvarmesiden (primærsiden), som også kan være tilstoppet, men i sådan et tilfælde ville du sandsynligvis også opleve problemer med det varme vand i hanerne, hvis dette også kører gennem en veksler.
Hvis dit nuværende fjernvarmeanlæg er med vejrkompensering, dvs. at fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen, ville jeg måske overveje om varmekurven skal justeres, så fremløbstemperaturen bliver højere ved en given udetemperatur i forhold til det den måske kører med i øjeblikket, hvor du ikke har varme nok.
Fordelen ved en direkte tilslutning kan være, at du kan få en højere fremløbstemperatur helt ud i dine radiatorer, typisk (65-80 grader), hvor din fremløbstemperatur gennem en veksler typisk er en anelse mindre (55-70 grader) alt efter hvilken type styring du har til fremløbstemperaturen. Med den rigtige indregulering kan du få en fornuftig afkøling, og da et direkte-fjernvarmeanlæg ikke kører over en veksler vil virkningsgraden i teorien også være højere, da der almindeligvis er et ukontrolleret varmetab henover veksleren.
Den største ulempe ved direkte-fjernvarme er de skader det kan forårsage ved en evt. lækage på varmeanlægget. Da fjernvarmen kører direkte ud i radiatorerne, vil vandet, ved evt. lækage blive ved med at sive ud af anlægget, indtil der enten lukkes for hovedhanerne i huset eller fjernvarmeværket lukker for fjernvarmen på værket.
Hvor dit centralvarmeanlæg ved indirekte tilslutning til fjernvarmen gennem en veksler typisk kører med et anlægstryk på 1 til 2 bar, vil du, alt efter dit fjernvarmeværks standard komme til at køre med et tryk på mellem 6 og 10 bar ved en direkte tilslutning.
De fleste nyere radiatorer er trykprøvet til 13 bar. Men uanset, skal VVS’eren trykprøve dit varmeanlæg, og prøvetrykket vil være angivet i dit fjernvarmeværks tekniske bestemmelser, som du kan finde på deres hjemmeside. Generelt er prøvetrykket på direkte anlæg omkring 10 bar, men kan afvige.
Det skal også nævnes, at nogle fjernvarmeværker IKKE tillader direkte tilslutning, hvorfor dette bør være tjekket op med din forsyning inden VVS-manden laver dit varmeanlæg om.
Alt efter dit nuværende fjernvarmeanlægs alder, ville jeg umiddelbart, men med forbehold for, at jeg ikke kender din situation konkret, anbefale at fortsætte med at køre med indirekte tilslutning. Det skulle undre mig om din bolig fra 1970 har så voldsomt et varmetab, at det ikke kan holdes opvarmet med en fremløbstemperatur på 65-70 grader. Det skulle selvfølgelig lige være, hvis dine radiatorer er for små, eller du har for få radiatorer i huset.
Hvis du har brug for mere viden og måske tryghed omkring direkte-fjernvarme, så kontakt eventuelt dit fjernvarmeværk og få en god snak med dem. Indirekte fjernvarme er ikke farligt, og har været meget anvendt førhen, men begge tilslutningstyper har hver deres fordele og ulemper.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
TAK ? Selv jeg forstår beskrivelserne og kan bruge vejledningerne til varmesystemet.
Hej Lili
Det er jeg rigtig glad for at høre! 🙂
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej,
Vi har en håndklædetørrer på badeværelset som nu er blevet iskold. Den er tilsluttet gulvvarmen. Jeg har prøvet at lufte ud, men der kommer kun vand ud.
Den sidder på 1 sal og vores interne fjernvarme er monteret i kælderen. Gulvvarmen på det badeværelse, hvor håndklædetørreren er installeret virker ok.
Ville være glad for hjælp 🙂
TAK
H/Peter
Hej Peter
Det lyder lidt underligt. Er der monteret nogle ventiler/styring af håndklædetøreren? Hvis der sidder en returventil, kan pakdåsen måske være groet fast? Se eventuelt denne guide, og er det sikret, at eventuelt ventiler til håndklædetøreren er åben?
Hvis der ved en fejl er monteret en almindelig radiatortermostat på ventilen, vil den føle rummets temperatur og lukke når rummets temperatur svarer til den indstillede temperatur på radiatortermostaten.
Hvis det er en almindelig radiatortermostat som sidder på, bør du afmontere denne og evt. udskifte til en manuelt reguleringsventil, så ikke den lukker i tide og utide pga. rumtemperaturen. Det vil også være en fordel med en FJVR-ventil på returløbet. FJVR-ventilen føler temperaturen på vandet inde i ventilen i stedet for rummets temperatur. FJVR-ventilen indstilles så du sikrer en god afkøling henover håndklædetøreren. Dette er dog ikke første prioritet, men blot for at nævne, hvordan man almindeligvis vil kunne lave en energiøkonomisk håndklædetører.
Du bør også sikre dig, at du har mindst 1,2 bars tryk på varmeanlægget, medmindre du har direkte-fjernvarme.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Måske kan du hjælpe mig.
Jeg har fjernvarme, anlægget er et “Termex 24 vx split-unit KF”
Det er en 2 plans villa, med kælder. Huset er fra 1923, radiatorer og rør er rimeligt nye.
2. strengs system.
Jeg har problemer på 1. sal hvor jeg ikke får ret meget varme op. Det er nye radiatorer og rør. Varmen går op ét sted, hvor der sidder en fordeler til hver “ende” af huset, som et T, der er to radiatorer på hver side.
Specielt den ene side henter ikke ret meget varme, og kun hvis jeg dæmper i kælderen og 1 sal. når det op -så hvis der skal være lidt varme oppe, er der koldere nede – og generelt er her faktisk små koldt.
I den “gode” side går rørene over loftet, der er monteret en automatisk udlufter deroppe, på varmerøret.
Jeg har luftet radiatorerne, der kommer ikke noget luft ud.
Jeg har termostaten på anlægget oppe på 4,5, termometeret viser 60 grader.
Pumpen, en Alpha 2 – kører fuld styrke på III = 22 (den burde jo stå på “auto adapt” men så kommer der slet ikke varme rundt)
Manometeret – vandtrykket er fyldt på til 2,1 bar.
Der er en termostat til retur temperaturen, den er sat på 4.
(Min afkøling er i øvrigt fin)
Radiatorerne i kælderen står på 1-2 de skal bare lige holde fugten nede, anlægget sidder i kælderen. (Der er én radiator dernede der slet ikke bliver varm)
I stueetagen er de på 3, de er varme i toppen og kolde i bunden, som de skal. (-men her er ikke varmt)
På 1 sal har jeg sat termostaterne på 2-3, undtaget den der ikke vil “komme med” den står lige nu helt oppe på 5.og er kold – røret derhen er lidt lunt. Radiatorerne er kun lige lune i toppen.
Fordeleren oppe på 1. sal er varm – der kommer altså varme op, men det kommer ikke ud i enden af den ene arm.
Alle termostater er tjekket, de er ikke groet fast.
Jeg har oplevet at varmen forsvandt, da trykket i starten af sæsonen kom under 2,1, jeg fyldte vand på, og nu har det stået stabilt i noget tid.
Jeg overvejer at hæve trykket til 2,5 bar?? for at tvinge det varme vand ud i enderne.
Jeg vil gerne have mere varme på, i hele huset.
Kan du hjælpe mig med hvad jeg kan gøre?
Problem løst, det var differenstrykventilen!
Hej Helle
Jeg beklager det sene svar!
Godt at se, at problemet er blevet løst, og det er pænt af dig lige at vende tilbage med løsningen. Det viste sig at være en forkert indstillet (eller måske defekt?) differenstrykregulator. Differenstrykregulatoren sikrer et ensartet tryk henover en eller flere fjernvarmekomponenter. Hvis der er for store udsving i differenstrykket kan komponenterne ikke fungere optimalt og det kan give problemer med manglende varme. Man skal dog være opmærksom på, at differenstrykregulatoren skal være indstillet til det, for anlægget, korrekte differenstryk for at installationen fungerer optimalt. Dette kan en VVS-installatør gøre. Det kræver af og til en smugle beregning, hvis man ønsker at ramme indstillingen helt korrekt.
Differenstrykregulatoren var defekt, og måtte midlertidigt fjernes.
Der blev sat en stup rør i og så kørte anlægget normalt igen.
Nu står pumpen på Auto adapt, trykket er nede under 2 bar, og der er varme på i hele huset – desværre er det dårligt isoleret, så det er svært at holde ordentligt varmt med de varmeapparater her er til rådighed, men det er en anden historie.
Har du kommentarer til et nyt fjernvarmeanlæg i huset – nogen siger det er ligegyldigt, andre at det er en god ide?
Hej Helle
Alt efter årgangen på dit nuværende fjernvarmeanlæg, kan der være mange gode fordele ved at skifte til et nyt.
Bl.a. er det nu et krav, at fremløbstemperaturen kan reguleres efter udetemperaturen, hvorfor der er mere automatik i de nye varmeanlæg.
Når fremløbstemperaturen reguleres automatisk, kører anlægget hele tiden med den “optimale” driftstilstand og bruger kun den mængde energi (fjernvarme), som er nødvendig, for at opretholde en behagelig indetemperatur.
Det vil i samme omgang være givet rigtig godt ud, hvis du får skiftet samtlige ældre radiatorventiler ud med nye ventiler, med forindstilling.
Disse nye ventiler gør det muligt at lave en rigtig god indregulering på dit varmeanlæg, hvilket vil sikre dig en god afkøling og derfor også en bedre energiøkonomi.
Det skal lige siges med det samme, at hvis dit varmeanlæg er lavet som et et-strengsanlæg, kan det være en del sværere at få lavet en god indregulering af varmeanlægget, og typisk er besparelserne ikke ligeså gode, som når der er tale om to-strengsanlæg. Det er ikke “bare lige” at lave varmeanlægget om fra et-strengs til to-strengs, da det er hele rørføringen, som skal ændres. På et-strengsanlæg, kan man ikke anvende disse type ventiler med forindstilling.
I forhold til at spare på varmeregningen, vil det klart være en stor fordel at få efterisoleret huset.
Jo større varmetab huset har, jo mere energi skal der til for at opretholde en behagelig indetemperatur.
Hvis du skal ud og købe en ny fjernvarmeunit, så vær sikker på at den bliver dimensioneret (Dvs. ydelsen i kW) er stor nok til at modsvare dit hus varmetab.
Hvis jeg antager at dit hus er bygget mellem 1960-1977, så vil varmetabet pr. kvadratmeter være et sted mellem 70 og 90W.
Hvis vi så antager, at dit dårligt isolerede hus har et varmetab på 90 W/m2 for at have en god margen, og vi antager at din bolig er på 150m2. Det er 90x150m2 = 13.500W. (13,5kW) Det skal dit varmeanlæg minimum kunne yde for at modsvare varmetabet.
Denne veksler yder 14 kW ved temperatursættet 70-40, hvilket er meget almindeligt for indirekte-fjernvarme installationer.
Det er dog sådan, at forskellige fjernvarmeværker kører med forskellige differenstryk og stiller forskellige specifikke krav til de anlæg, som monteres på deres fjernvarmenet. Derfor hedder den model jeg linker dig til “Roskilde”, fordi den er indstillet efter Roskilde Forsynings standarder. Det betyder, at du vil skulle finde en veksler, som passer/er godkendt af det fjernvarmeværk, som du har din forsyning hos.
Din lokale VVS-installatør vil gennem sin grossist kunne finde den rigtige fjernvarmeunit til dig.
Jeg vil skyde på, at det koster omkring 20.000-35.000 kr. at få installeret en ny fjernvarmeunit af en VVS-installatør, selvfølgelig afhængig af arbejdets omfang.
Men det er på ingen måde ligeså dyrt at få sat fjernvarme ind, når du har det i forvejen, da du ikke skal betale yderligere 15.000 kr. at få stikket lagt ind i huset fra vejen af.
Venlig hilsen
Mikkel Heramb
Hej Mikkel,
Mange tak for svar.
Der kun åbnes eller slukkes for håndklædetøreren. Øverst kan man så udlufte ved hjælp af en skruetrækker, hvor der lige skal drejes på skrue.
Der er ikke monteret termostat på håndklædetøreren. Der er monteret en manuel regulering så vi kan slukke eller tænde for den. Den har været slukket i lang tid. Der er fyldt vand på den interne centralvarme således, at den måler 1,8 bar.
Vores eksterne varmekilde er fjernvarme.
Hvad mon jeg kan gøre for at få gang i håndklædetøreren?
Hilsen
Peter
Hej Peter
Humm. Hvis det er en traditionel radiatorventil, som sidder på håndklædetørreren, med blot et manuelt reguleringshoved på, kan det måske være, at pakdåsen i ventilen har sat sig. Denne kan måske motioneres ligesom en radiatorventil?
Det kan i princippet også være snavs og møg, som sidder inde i ventilen og blokerer for vandet, så det ikke kan strømme igennem.
Kan du lukke for gulvvarmen, og eventuelt samtlige andre radiatorventiler i huset, for at forsøge at tvinge vandet til at løbe gennem håndklædetørren? Virker dette?
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hejsa jeg har problem med at jeg ikke kan få temparaturen i huset over 18,5 grader
Jeg har fjernvarme
Når jeg står og kigger ude i skabet er fremløbs temparaturen 48 og det samme er retur..
Termostaten ude i skabet står på 4.
Alle mine radiatorer står også på 4.
Har du nogen ideer???
Mvh Niels
Glemte lige og nævne at fremløbstemperaturen fra fjernvarmeværket er 73,75 grader
Hej Niels
Når både fremløbstemperaturen og returtemperaturen er 48 grader, er der ingen afkøling over dit varmeanlæg. Det kan tyde på, at ventilerne i dine radiatorer er lukket. Men eftersom 4 på mange radiatortermostater svarer til omkring 23 grader, burde de ikke være lukket pga. rumtemperaturen, som tilsyneladende kun er 18,5 grader. Har du haft radiatortermostaterne af, og motioneret pakdåserne/ventilfjedrene i dine radiatorventiler? Se denne guide.
Prøv eventuelt også at pille termostaten af ude i skabet, og motionér pakdåsen på den ventil. Hvis pakdåsen sidder fast i næsten lukket position, løber fjernvarmen så langsomt gennem veksleren, at fremløbet ikke bliver varmet ordentligt op.
Denne ventil lukker, når fremløbstemperaturen har opnået den indstillede temperatur. Alt efter, hvilken termostat du har siddende, er temperatursættet forskelligt. Se denne Danfoss guide for indstillingsområder. Den mest almindelige er dog en RAVK-termostat 25-65 grader, hvor indstilling 4 svarer til 55 grader.
Sidder der en snavssamler på returen før veksleren på centralvarmesiden, kan denne også være stoppet med smuds og snavs, så flowet i centralvarmevandet begrænses og derfor ikke opvarmes optimalt gennem veksleren.
Og sidst kan det også være, at selve varmeveksleren er stoppet til med smuds/snavs eller kalk, og derfor begrænser flowet så meget, at det ikke kan afgive tilstrækkelig varme til centralvarmevandet.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
hej.
Jeg bor til leje. Der er konstant uro i min lejlighed. Ejendomskontoret ved det godt, men de siger de andre beboere fryser og derfor er de nødt til at skrue op på 7 på ventilen. Den er en strenget. Hvis de skruer ned, bliver der ro i min lejlighed. Jeg er ved at blive vanvittig over den brummen der er i min lejlighed konstant, og det ser ud til det KUN er i min lejlighed. Lejer bo siger der ikke er noget at gøre ved det. De siger så kan jeg flytte til anden lejlighed. Er det virkelig rigtig at der ikke kan gøres noget ved det? jeg får ingen søvn og jeg bliver mere og mere syg. Har lige været indlagt med en blodprop, og da jeg talte med lægen , sagde han at det sagtens kunne være grundet strees og mangle på søvn…hjælp !!
Hej Lone
Jeg har selv mindre problemer med susen i rør, som er skjult i rørkanaler i den lejlighed jeg bor i. Det forsvinder, hvis jeg slukker for cirkulationspumpen nede i fyrrummet, men så bliver der jo ikke sendt varme rundt. Når jeg skruer pumpen ned på trin 1, suser det heller ikke så meget, at det generer. Men da der også bor andre i samme ejendom, og de har problemer med at få varme nok, bliver pumpen sat på 3 af viceværten.
Støj i rørene kan skyldes et meget højt flow i vandet, men det kan også være pga. indsnævringer eller turbolens ved ventiler og bøjninger.
Den støj du oplever. Er det en susende lyd eller en bankende lyd?
Hvis det er en bankene lyd, kan det være en ventil, som er monteret den forkerte vej. Det kan lyde lidt som et maskingevær, når der er meget flow i gennem en forkert monteret ventil.
Da du skriver “brummen” tænker jeg mest, om det kan være en ventil, som er årsagen, men da jeg ikke kender den konkrete sag, kan jeg ikke sige noget med sikkerhed.
Når du fortæller, at ventilen står på 7, så tænker jeg, at du taler om en streng-reguleringsventil, som skal sikre tilstrækkeligt flow i den streng, der er tale om?
Hvis varmeanlægget ellers er dimensioneret korrekt og virker, som det skal, så er der desværre ikke meget at gøre. Måske kunne man forsøge at pakke rørene ind hvis de hænger synligt på væggen.
Det er desværre sådan, at man i ejendomme med mange beboere, er nødt til at tilpasse anlægget, så det tilfredsstiller flest mulige, også selvom der er en enkelt eller to beboere, som klager.
Hvis problemet er så slemt, at lejligheden er ubeboelig, tænker jeg, at boligselskabet bør gøre noget ved problemet.
Jeg ved ikke om Lejernes Landsorganisation måske kan være dig behjælpelig i forhold til, hvad der retsligt gælder ved sådanne situationer.
Jeg synes helt klart du skal prøve at se, om ikke der kan findes en løsning på problemet, for det med at have svært ved at falde i søvn pga. susen fra varmerørene, det kender jeg godt selv!
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
Når jeg fylder mit anlæg op til 1,4 bar
går der 4- 6 dage så er trykket faldet til
0,8 – 0,9 bar. Det falder ikke yderligere og der er varme på alle radiatorer.
Ved ikke hvad der er galt.
Kan et manometer gå i stykker og vise forkert ?
MVH Lars
Hej Lars
Det kan være flere ting.
Hvis din ekspansionsbeholder er defekt, kan den ikke optage udvidelsen i anlægget, og anlægget vil derfor smide vand af gennem sikkerhedsventilen, når vandet bliver varmet op.
Det kan i princippet også godt være, at dit anlæg er utæt, og at utætheden er så lille, at 0,8-0,9 bars tryk ikke er tilstrækkeligt, til at trykke mere vand ud af utætheden.
Hvis du kan komme til din ekspansionsbeholder (typisk en rød beholder), kan du prøve at banke på den, på begge sider. Den skal helst lyde hul på den ene side, fordi der skal være luft i. På den anden side af en gummimembran inde i ekspansionsbeholdere, er der vand, så den side vil lyde massiv, når man banker.
Hvis den slet ikke lyder hul, kan den være fyldt med vand, og så skal den skiftes.
Du kan også forsøge at trykke ventilen lidt ind. Ventilen sidder på luftsiden af ekspansionsbeholderen. Hvis der kommer vand ud, er den meget sandsynligt defekt. Hvis der kommer luft ud er den i orden.
Prøv at tjekke ekspansionsbeholderen først. Hvis det ikke er den, kan det måske være en utæthed et sted på anlægget, og har du skjulte rør, skal der måske en sporingsmand på.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej.
Min kæreste og jeg har købt et hus fra 1965 og vi har bøvl med varmen, vi har fjernvarme, men kun en af radiatoerne er varme ud af 6 stk, samt gulvet i badeværelset er is koldt. cikulationspumpen kører som den skal, kan de evt være varmeveksleren ? da huset har stået ubeboet uden varme i 6 måneder? er der evt nogle “fifs” til hvordan jeg kan se om det evt er varmeveksleren ?
Venlig Hilsen
Frederik Rasmussen
Hej Frederik
Som det allerførste ville jeg tjekke, om pakdåserne i radiatorventilerne har sat sig. De har det nemlig med at “gro fast”, hvis de har stået lukket, eller i samme position i lang tid. Se her, hvordan du gør! Husk evt. også at tjekke ventilfjederen inde under pakdåsen, hvis det ikke er tilstrækkeligt at motionere pakdåsen.
Hvis gulvvarmen er styret med en ventil, bør den også motioneres for at se, om den evt. har sat sig. (Mest almindeligt i huse med gulvvarme i et enkelt eller to rum)
Er der vand nok på anlægget? Det anbefales, at trykket ligger på mellem 1,2 og 1,5 bar for etplans-huse. Se her, hvordan du evt. fylder vand på
Er der luft i anlægget eller cirkulationspumpen? Tjek evt. denne guide for udluftning
Hvis der er termometer på anlægget, kan du evt. se, hvad fremløbstemperaturen på centralvarmesiden (sekundær-siden), altså den side af anlægget, som er forbundet med radiatorerne.
Hvis fremløbstemperaturen er omkring 50-60 grader, så lader det til, at veksleren formår at afgive varme fra fjernvarmevandet til centralvarmevandet.
Hvis fremløbstemperaturen er lav, måske 20-40 grader, men fjernvarmeværkets fremløb er 70 grader, er veksleren sandsynligvis kalket til/stoppet af smuds og snavs, eller motorventilen/den termostatventil, som regulerer fremløbstemperaturen i centralvarmeanlægget, er sat for lavt/defekt.
Man siger, at forskellen mellem fjernvarmets fremløb og centralvarmeanlæggets fremløb bør være omkring 10 grader ved almindelig drift.
Det kan også være at trykdifferensregulatoren er indstillet forkert. Normalt skal sådan en indreguleres efter beregning af anlæggets cirkulerende vandmængde og differenstryk, hvorfor denne bør tilses af en autoriseret VVS-installatør. Forkert indstillet trykdifferens kan føre til manglende varme i en til flere radiatorer.
Du kan selv forsøge at regulere på den (skrue den op eller ned), men det anbefales, at du husker, hvordan den var indstillet, for så at kunne sætte den tilbage igen, hvis ikke det var den, som var problemet.
En trykdifferensregulator indstilles typisk med en umbraconøgle eller med hånden.
Du kan også tjekke evt. snavssamlere for møg. Husk at lukke evt. haner omkring snavssamleren, for at begrænser mængden af vand, som skylles ud. Og vær opmærksom på at vandet (især på fjernvarmen) kan være meget varmt!
Venlig hilsen
Mikkel VVSviden.dk
Hej
Varmen falde pludseigt til 15 grader i den ene halvdel af huset, der er siden skiftet cirkulations pumpe, radiatorventiler og shuntventil, kan nu ikke få mere end 16 grader i hele huset
Fremløbstemp er ca. 75 grader
Jørgen
Hej Jørgen
Hvad er din varmekilde? Fjernvarme? Pillefyr?
Det kunne tyde på, at der er noget galt med fordelingen af vandet.
Din fremløbstemperatur er 75 grader? Hvad er din returtemperatur?
Er batterierne i dine rumtermostater til gulvvarmen skiftet for nyligt?
Hvad er resultatet, hvis du skruer helt op for alle termostater i alle rum?
Sidder der en snavssamler på returløbet, hvor møg og snavs kan blokere for flowet i anlægget?
Er problemet opstået spontant, eller er det opstået efter en specifik ændring på anlægget?
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej, Er det ligegyldig hvordan en radiator med 4 beslag ) to for oven og to forneden vender (top/bund) Der er ligeledes rørhuller med gevind i alle hjørner?
Venligst
Frank Christensen.
Hej Frank
Medmindre fabrikanten har angivet andet, så er det ligegyldigt.
Det er rørtilslutningen, samt placeringen af ventilen, som er vigtig.
En almindelig radiatorventil med rumtermostat, skal sidde på fremløbet, med pilen i den rigtige retning. I modsatte hjørne, placeres en luftskrue.
I nederste del gælder det, som tommelfingerregel, at hvis radiatoren er mindre end 1 meter i bredden, så må returen gerne tilsluttes i samme side, som fremløbet, men er radiatoren over 1m, bør det tilstræbes at placere returløbet i modsatte nederste hjørne i forhold til fremløbet. Dette er til for at sikre maksimal udnyttelse af radiatoren. Det er i fremtiden meningen, at jeg også vil have guides omkring montering af radiator, men indtil da, er du velkommen til at spørge på denne artikel, eller sende en mail på info@vvsviden.dk
God fornøjelse!
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel
Har 2 radiatorer som sidder under vinduerne i det ene hjørne som så danner en vinken. Termostaterne sidder op af hinanden men kun den ene varmer tro de modarbejder hinanden. Hvad kan jeg gøre.
Hej Dan
Du kan godt komme ud for, at en radiatortermostat lukker selvom rumtemperaturen ikke er opnået. Dette sker typisk hvis termostaten f.eks. peger opad i stedet for lige ud i luften, eller hvis der sidder et gardin hen foran, som holder på varmen omkring termostaten.
Først vil jeg anbefale at du tjekker, om pakdåsen og evt. ventilfjederen har sat sig. Se her.
Hvis ikke dette løser problemet, kan du forsøge at lukke den radiator, som du mener modarbejder den anden. Hvis den radiator, som før ikke virkede, vil virke mens den første er slukket, kan det godt være, at det er fordi termostaten sidder for tæt på den første radiator.
Normalt siger man, at en radiatortermostat skal sidde frit og helst ikke lige op ad en væg, eller andre steder, hvor varmen kan blive holdt omkring føleren. (Det kunne også være ind under vindueskarmen, hvor der typisk er lunere end ude i rummet)
I sådan et tilfælde, kan du købe og montere en radiatortermostat med ekstern føler.
Hvis du har en nyere Danfoss ventil fra efter 2005 skal sandsynligvis have fat i en RA-2992 med fjernføler.
Hvis din radiatorventil er fra før 2005, skal du sandsynligvis have en servicetermostat i enten 26 eller 34mm (RAVL eller RAV).
Kapillarrøret kan trækkes ud til 2m i længden, og så kan du placere selve føleren et sted, hvor den ikke påvirkes af den anden radiator. Det kan enten være under radiatoren nede ved gulvet, eller frit på en væg i ca. 1m højde.
De fleste vælger at placere den under radiatoren, for at undgå den synlige firkantede føler og kapillarrør på væggen.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
hej Mikkel
Vi har købt et 70′ hus hvor der er en redan vx-unit 2000.Da vi overtog huset sagde sælger at det lige var blevet lukket op for varmen igen, efter at det havde været lukket i 2 uger.
Så vi tænkte ikke yderlig over temperaturen.
Da jeg ikke kun forstår at hvorfor radiatorerne ikke blev særlig varme begyndte jeg at undsøg hvad der kun være galt.
Jeg konstateret at fremløbstemperturen ikke var højre ind 30 grader og at cirkulations pumpen kørte meget (Aplha 2 pumpe på 22watt) og at der kun var 1,2 bar på.
Så jeg startede med at påfylde vand så der er 1,8 bar og udluftende derefter alle radiatoren i huset ud og kontorlet termostarterne på radiatoren.
Det virkede ikke, så rensede jeg snavs samlerne men den virkede ikke synderlig beskidt.
hvad kan jeg gøre?
med venlige hilsen Dennis
Hej Dennis
Undskyld det lidt sene svar. Har du prøvet at skrue op på termostaten til varmesiden? Den er måske indstillet til en meget lav fremløbstemperatur? Se evt. (http://www.noff.dk/media/3558174/brugervejledning-vx-unit-2000-akva-vita.pdf)
Det er nummer 5. “Termostat til varmeanlæg”, som du måske kan skrue op på.
Hvis du ikke kan få fremløbstemperaturen til at blive højere, på trods af at du skruer op på termostaten, tænker jeg, at det enten er termostaten/ventilen eller selve veksleren den er gal med.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
jeg er en moden dame, der bor til leje med fjernvarme udefra.Vores vicevært har lige været forbi, da jeg har et mystisk problem med en radiator.Først blev den ubehageligt varm ved mindste skruv på termostaten (op til 1 på skalaen) skruede jeg lidt ned blev den kold.Så vi skiftede termostaten, som har fungeret fint indtil nu.I marts måned, da det blev godt vejr, besluttede jeg ikke at ha’ varmen på nogen steder i lejligheden,men da april viste sig fra sin værste side, blev jeg nødt til at skrue op for varmen igen i samtlige radiatorer,da jeg bor nede i gadeplan og her er fodkoldt.Nu er det så sådan, at alle radiatorer bliver kolde, når termostaten drejes på nul undtagen en, nemlig den hvor termostaten blev skiftet.Viceværten har skiftet dysen el. hvad den nu hedder….men det ene rør (tilførsel) er koldt, medens radiator og udførsel er varme, og den varme forsvinder ikke.Når jeg åbner vinduet efter bad f.eks bliver den varmere, men termostaten står på nul, og har gjort det siden viceværten var her.Løs lige det her mysterium for os, hvis du kan.På forhånd tak.
Hej Ulla
Umiddelbart vil jeg skyde på, at det er pakdåsen / ventilfjederen inde i ventilen, som sidder fast i åben position. Derfor kan den ikke lukke ordentligt, selvom termostaten står på nul. Se eventuelt denne guide.
Det kan dog også være møg inde i ventilen eller en defekt pakning inde i ventilen. Hvis dette er tilfældet, bør hele ventilen skiftes.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel
Jeg bor i lejlighed på 1. sal. Jeg har et 1-strengssystem til radiatorerne og den ene radiator i stuen er konstant varm i toppen selvom at termostaten er skruet helt ned. Jeg har haft termostaten af flere gang og den lille ventil pal glide let ud og ind ca. 3mm. De andre ventiler i lejligheden er meget gammeldags og manuelle håndtag uden termostat. I ejendommen er der varme på rørerne året rundt, men jeg ønsker naturligvis ikke at betale for varme når jeg lukker på termostaten. Kan du have en ide om hvad der er galt?
Mvh Lasse
Hej Lasse
Det kunne lyde som om, at ventilen på din radiator i stuen ikke lukker helt tæt. Hvis ikke du allerede har gjort det, ville jeg foreslå dig, at skifte pakdåsen, samt motionere ventilfjederen i den radiatorventil. I samme ombæring ville det være en fordel at skifte samtlige radiatorventiler, da du vil kunne spare yderligere på varmeregningen ved en automatisk regulering efter rumtemperaturen.
Det kan også være snavs og møg, som sidder inde i ventilen, hvorfor anlægget måske skal skylles igennem, eller ventilen helt skiftes.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
hvad er problemet når alle radiatorer er kolde men varmt vand i hanen
anlægget har været kørt Tom for vand men der er fyldt på igen og radiatorerne er udluftet
skal nævnes det er et ældre oliefyr fra
80’erne
synes ikke der er noget med sommer og vinter regulering det har jeg aldrig rørt ved
Hej Jan
Jeg kan ikke helt gennemskue dit problem.
Dit oliefyr laver sandsynligvis også dit varme vand, hvorfor det er væsentligt, at der er vand på varmeanlægget. Din varmtvandsbeholder kan også være en såkaldt combivandvarmer, som kan varme vandet op enten ved hjælp af centralvarmen eller et elektronisk varmelegeme. Varmelegemet anvendes som regel i sommerhalvåret, så man kan lukke helt ned for oliefyret. Dette vil typisk være den såkaldte sommerdrift.
Hvis du har en varmtvandsbeholder, har du en beholdning af varmt vand (f.eks. 60L) og dette vand kan godt være varmt, selvom der ikke er vand på dit centralvarmeanlæg, men kun indtil det naturligt er kølet ned, eller eventuelt bliver opvarmet af et elektronisk varmelegeme.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
Jeg bor på 1. sal i en etageejendom. Jeg har et problem med, at mine radiatiorer ikke bliver varme nok om vinteren, selvom termostaten er på 5 hele vinteren. Der går ét stort rør igennem alle etager, og jeg tror, at vandet sendes op på loftet først. Jeg har prøvet skrue den lille ventil bag termostaten ud for at se, om om der var noget galt med den. Da jeg gjorde det, løb der konstant vand ud af røret. Det stoppede ikke med at løbe, som det burde. Er det et tegn på, at der er noget galt med ventilen, og ville det evt. kunne hjælpe med at give mere varme, hvis jeg får den skiftet?
Hej Jens
Hvis du ikke får varme nok i rummene, selvom termostaten er sat på 5, hvilket svarer til omkring 27 grader, kan det være, at fremløbstemperaturen for hele anlægget generelt er sat for lavt.
Fremløbstemperaturen reguleres ved selve varmeunitten / veksleren / kedlen. På ældre anlæg er denne indstillet manuelt og på nye anlæg foregår dette automatisk efter udetemperaturen.
Se her
Når dine radiatorer er indstillet til 3, som svarer til 20 grader, skulle du med et rumtermometer gerne kunne måle en rumtemperatur på 20 grader. Hvis ikke dine radiatorer kan opvarme rummet til den ønskede temperatur, er fremløbstemperaturen enten for lav eller radiatorerne for små.
Hvis dine radiatorventiler er med forindstilling, kan ventilerne være forindstillet til en for lav værdi, hvilket kan betyde, at vandet siver for langsomt gennem radiatoren og derfor ikke kan opvarme rummene tilstrækkeligt.
Hvis varmekilden er fjernvarme, kan det være, at differenstrykregulatoren er defekt eller indstillet forkert. En forkert indstillet differenstrykregulator kan give en uregelmæssig opvarmning af varmeanlægget, som derfor kan lede til manglende eller utilstrækkelig varme i enkelte eller flere radiatorer.
Jeg tror umiddelbart ikke, at dit problem skyldes defekte termostatfølere på radiatorerne.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
Jeg bor i et hus med 2 etager. Jeg har pillet den sidste radiator, på et enstrenget anlæg, ned ( proppet rørene) på 2. Sal.
Nu kommer der ikke varme på radiatoren før den nedlagte.
Har det noget med retur løb at gøre …?
Venligst Jan
Hej Jan
Jeg kunne forestille mig, at det måske skyldes luft i anlægget. Prøv eventuelt at udlufte alle radiatorer. Der kan måske samle sig luft i den del af anlægget, hvor der nu ikke sidder en radiator.
Luften kan måske “skylles” ud. For at gøre dette, skal du sikre dig, at alle radiatorer er udluftet og lukket. Det kræver også, at du har mulighed for at sætte en slange på både frem og retur røret ude ved din kedel/unit.
Der åbnes så for begge slanger, således at vand bliver skyllet hele vejen gennem anlægget og ud igen af den anden slange. På den måde “skylles” luften ud af anlægget. Metoden kan også anvendes, når man vil forsøge at udlufte en gulvvarme, som ikke har luftskruer monteret.
Bagefter kan du forsøge at “tvinge” varmen op i den radiator, som lige nu ikke varmer. Dette gør du ved at lade alle andre radiatorer, på nær den, som ikke varmer, være lukket, og så åbne den, som ikke varmer helt op.
Når den så er blevet varm, kan du åbne for de resterende igen.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Kære vedkommende
Mine ene radiator virker ikke i stuen. Jeg har forsøgt at “motionere” trykventilen men det virkede ikke. Nu har jeg købt en ny pakdåse som jeg så vil skifte. Men når jeg skruer den gamle pakdåse af drypper det ret kraftigt, som i radiatoren har nu stået og dryppet i en spand 10 min fra den nu løse pakdåse og det fortsætter. Jeg tør ikke skrue pakdåsen helt af, da jeg er bange for at der står en tyk stråle ud. Kan I diagnosticerer problemet?
På forhånd tak.
Mvh Christian
Hej Christian
Hvis du ser min guide om motionering af pakdåse, kan du se, at det er helt almindeligt, at der kommer vand ud, når du skruer pakdåsen ud.
Hvis ikke det er tilstrækkeligt at motionere pakdåsen, kan det være nødvendigt også at motionere ventilfjederen inde bag pakdåsen, som jeg nævner i guiden, og når du gør dette, kan der komme en smugle vand. Derfor er det en fordel at holde en klud eller en bøtte foran.
Som udgangspunkt behøver du ikke være bange for, at der står en stråle vand ud af ventilen, og skulle det ske, kan du altid skrue pakdåsen i igen, og så ringe efter VVS’eren.
Jeg håber, at du får det løst, så du kan få varme i radiatoren igen 🙂
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel
Fantastisk side.
Jeg har udfordringer med at få ordentligt varme på de sidste radiatorer.
Huset er fra 69, et plans 160m2, veksler unit til vand og varme sidder på (isoleret) loft. Det er en Radan Vx-2000. Huset har et strengs varme anlæg.
Alpha2 pumpe der pt står på III (26W). Anlægget kører med 2 bar.
Fremløb er ca 55*C, retur ca 30*C – hvad er gode værdier? Termostaten til varme kredsløbet står på max (6). Med en retur på 30 så er der jo næsten ingen varme til de sidste radiatorer (hvilket vel reelt er problemet med et strengs systemer)? Men retur temp skal vel også så langt ned for at få kølet fjernvarmen ned (Pt 74*C ind, 36*C ud). Ville tro at på III ville retur temperaturen være noget højere.
Kan det være luft? Har luftet alle radiatorer ud og anlægget. Skal man spule systemet igennem (snavssamler er renset)?
Ville gerne have hævet retur temperaturen til min 35, gerne 40, min plan er at sende den ind i gulvvarme (som endnu ikke er tilsluttet) for at få yderligere temperatur fald, hvilket skulle sikre en bedre økonomi 😉
På et tidspunkt (for et par år siden) kunne jeg ikke få varme på – men så drejede jeg på trykdiff og så skete der noget – så den står sikkert ikke optimalt.
Apropos trykdiff regulatoren – mangler en beskrivelse af hvad den reelt gør. Den regulerer tryk diff på frem og retur løb af fjernvarmen, men den sidder i serie med (efter) termostaten på retur – så forstår ikke lige hvordan de arbejder sammen – virker mere som de kunne modarbejde hinanden (hvis tryk diff falder og flowet dermed reduceres, så skruer termostaten vel bare mere op)
Og er det korrekt at på de tilsvarende nye anlæg med elektronisk styret ventil (motorventil) så bruger man normalt ikke en trykdiff ventil? Har nemlig overvejet at hive termostat (og trykdiff reg) ud og sætte en analog ventil (motor ventil) ind i stedet.
Sidste spørgsmål – pumpen sidder på retur – vil det være en fordel at sætte den på fremløb? Alpha2 ville jo så kunne lave aut natsænkning (når jeg har sat motorventilen i)? og betyder flytning af pumpen noget for placering af ekspansionsbeholderen?
På forhånd tak
Hej Karsten
Tak for dit spørgsmål!
På et-strengsanlæg sker der det, som du selv er inde på, at fremløbstemperaturen bliver lavere og lavere, jo længere vandet kommer ud i strengen. Det sker fordi der for hver radiator blandes returvand ind i fremløbet, som derfor nedkøler fremløbet en smugle. Se illustration.
Almindeligvis dimensioneres et et-strengsanlæg således, at radiatorerne bliver større i vandets retning, således at der bagest på strengen, hvor fremløbstemperaturen er lavest, sidder større radiatorer. Jo større radiatorer du har, jo lavere fremløbstemperatur kan de arbejde med.
Hvis dit anlæg er overfordelt, bør du se, om du kan udlufte rørene på loftet, enten via luftpotter, eller udluftningsskruer.
Din pumpe bør stå på konstant tryk, da proportionaltryk eller konstantkurve ikke er synderlig velegnet til et-strengsanlæg.
Almindeligvis dimensioneres centralvarmesiden (Sekundærsiden) af et indirekte fjernvarmeanlæg til et temperatursæt på 60/35 (60 frem/35 retur). Fjernvarmesiden (Primærsiden) dimensioneres ud fra temperatursættet 70/40 (70 frem/40 retur)
Umiddelbart lyder dit temperatursæt fornuftigt, og det lyder faktisk som om, at du har en god afkøling, taget i betragtning, at der er tale om et et-strengsanlæg. Du kan eventuelt beregne din gennemsnitsafkøling for at se, hvad din årlige afkøling er.
Dit årsforbrug ganges med 860 hvis du aflæser i Mwh eller med 0,86, hvis du aflæser i kilowatt timer. Derefter divideres tallet med dit årlige fjernvarmeforbrug i m3. (Altså den mængde vand, som er løbet gennem din energimåler)
kwh x 0,86/m3
Eksempel: 14000 kwh og 350m3 fjernvarme brugt på et år.
14000 kwh x 0,86 = 12040 <=> 12040 / 350 = 34,4. Den gennemsnitlige årsafkøling er her 34,4 grader, hvilket er fornuftigt, da den bør ligge mellem 35-40 grader. Dog er det meget almindeligt, at det er svært at opnå en god afkøling på et-strengsanlæg.
I princippet kunne du nok montere nogle flowbegrænsere i returen på nogle af de forreste radiatorer, således at mere vand vil strømme gennem ringledningen uden at blive afkølet ligeså meget, og så komme ned til de bageste radiatorer i stedet. Dette er nok kun ideelt, hvis fremløbstemperaturen til de forreste radiatorer er uhensigtsmæssig høj i forhold til nødvendigt.
Det bør tilstræbes at fremløbstemperaturen på centralvarmesiden mindst er 10 grader lavere end fremløbstemperaturen på fjernvarmesiden, ligesom det bør tilstræbes at returtemperaturen på centralvarmesiden er maks. 5 grader lavere end returtemperaturen på fjernvarmesiden.
Svar fortsættes i næste kommentar…
Hvis du vil lave en gulvvarme uden gulvvarme shunt på dit anlæg, bør du sørge for, at rørdimensionen er lidt større, end man almindeligvis ville bruge. Ellers risikerer du, at vandet bare løber forbi gulvvarmen, fordi der er for stor modstand i gulvvarmen.
Almindeligvis dimensioneres gulvvarme til et temperatursæt på 40/35 (40 frem/35 retur).
En trykdifferensregulator sidder på fjernvarmesiden, for at sikre et stabilt/konstant differenstryk (flow) henover en eller flere komponenter. Det ene eller de to kapilarrør (kobberrør), som går ud af trykdifferensregulatorern er trykfølere, og disse føler på trykket, der hvor de er monteret, hvilket typisk er på hver sin side af den ventil, man ønsker et konstant differenstryk henover. (reguleringsventilen til fremløbstemperaturen, og/eller til det varme brugsvand)
Reguleringsventilen, som styrer fremløbstemperaturen, er dimensioneret ud fra et givent differenstryk. Dette er almindeligvis et sted mellem 0,1-0,3 bar. Derfor bør trykdifferensregulatoren være indstillet, så differenstrykket henover ventilen passer med det differenstryk, som er anvendt ved dimensioneringen af ventilen.
Hvis differenstrykket er indstillet for højt, vil der løber uhensigtsmæssigt meget fjernvarmevand igennem ventilen, og dette vil medføre en dårligere afkøling. Hvis ventilen udsættes for et højere differenstryk end den maksimalt kan arbejde med, kan den ikke længere regulere ordentligt.
For lavt differnstryk kan medføre for lille flow i fjernvarmevandet gennem ventilen, hvorfor du kan risikere, at fremløbstemperaturen aldrig kan opnå den ønskede temperatur, hvorfor reguleringsventilen så vil stå konstant åben, og dette kan også medføre et uhensigtsmæssigt stort flow af fjernvarme vand.
Derfor bør man ikke pille ved trykdifferensregulatoren, forudsat at den selvfølgelig fra installation er indstillet korrekt. Den bør heller ikke afmonteres, medmindre samtlige ventiler på fjernvarmesiden udskiftes til dynamiske ventiler.
Mange nye fjernvarmeunits har dynamiske ventiler. Disse ventiler er med indbygget trykdifferensregulator, så de justerer selv vandmængden efter behov, og derfor kan der af og til sparres en trykdifferensregulator.
En motorventil arbejder almindeligvis også bedst ved et differenstryk mellem 0,1-0,3 bar.
En pumpe bør som regel placeres så tæt på nulpunktet af installationen som mulig, og aldrig før ekspansionsbeholderen. Nulpunktet er som oftest umiddelbart efter varmeveksleren/kedlen. Almindeligvis placeres pumpen på fremløbet, så anlægget bliver et tryk-anlæg, men det kan ske, at den er monteret på returløbet. Når den er monteret på retureren, fungerer anlægget som et tryk- og suge-anlæg, hvilket ikke er super hensigtsmæssigt, da der kan opstå vakuum bagest i anlægget, og det kan medføre manglende varme.
Hvis du monterer et vejrkompenseringsanlæg, kan du opnå en besparelse i forbruget idet fremløbstemperaturen vil regulere automatisk i forhold til udetemperaturen, og pumpen vil automatisk stoppe i sommerhalvåret.
Du skal dog huske, at al arbejde på primærsiden af anlægget, altså fjernvarmesiden, er autorisationskrævende, hvorfor dette skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel – tusind tak for svar – rigtig mange guldkorn 😉
Man kan vel summere det til at sige at såfremt at temperaturerne og hermed nedkølingen er som du foreslår (på begge sider) så kan man formode at anlægget er forholdsvis fornuftigt justeret og dermed økonomisk.
Jeg vil som første step få flyttet pumpen til frem – og så må næste skridt vel være at få skiftet termostatventilen til en motorventil men så lade trykdiffregulatoren blive siddende (over motorventilen). Går ikke ud fra at styringen af motorventilen kræver autorisation – men det kun er udskiftningen af termostatventil til motorventil der kræver autorisation.
Hej Karsten
Hvis den gennemsnitlige årsafkøling ligger på et sted mellem 30 og 40 grader, så skulle det være fornuftigt 🙂
Det er ikke autorisationskrævende at montere vejrkompenseringen, så længe der ikke laves indgreb på rørene på fjernvarmesiden af unitten, eller indgreb i fast el-installation.
Der kan være lidt omkring el-diagrammet til styreenheden og hvordan de forskellige følere, samt pumpen skal tilsluttes styreenheden, men hvis man er lidt fiks på fingrene, så er det forholdsvis nemt. Hvis du f.eks. vælger en ECL 110 fra Danfoss, findes der en et par gode videoer, som kan supplere brugervejledningen. Hvis du ønsker at styre mere end én varmekreds (motorventil), skal du nok op i en ECL 210 i stedet. 🙂
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
jeg har problemer med at min afkøling svinger og når aldrig op på de 30 grader som det jo burde være nemt at opnå nu hvor det er blevet koldere i vejret
(fjernevarme anlæg i hus fra 1998 i århus)
jeg har fint varme i alle haner og radiatore, det er dog som om at det varme vand stopper ved pumpen og ikke kommer videre til gulvvarmen, så kan den enten være min RAVK ventil der bøvler eller er det diferenstrykregulatoren der er mere sansynligt???
og hvordan tjekker jeg om min diferenstrykregulator er i stykker
på forhånd tak
Hej Søren
Ved du, om der er tale om et et-strengs radiatoranlæg eller et to-strengs radiatoranlæg? Jeg er næsten sikker på, at det er et to-strengs, hvis huset er fra ’98.
Du bør regne din gennemsnitlige årsafkøling ud. Det vil give det bedste billede af, hvordan din afkøling generelt er, medmindre det er opstået pludseligt.
Dit årsforbrug ganges med 860 hvis du aflæser i Mwh eller med 0,86, hvis du aflæser i kWh. Derefter divideres tallet med dit årlige fjernvarmeforbrug i m3. (Altså den mængde vand, som er løbet gennem din energimåler)
Mwh x 860/m3
Eksempel: 14 Mwh og 350m3 fjernvarme brugt på et år.
14 Mwh x 860 = 12040 <=> 12040 / 350 = 34,4. Den gennemsnitlige årsafkøling er her 34,4 grader, hvilket er fornuftigt, da den bør ligge mellem 35-40 grader. (Minimum 30 grader)
Hvis du tager termostatventilerne af, kan du så se om dine radiatorventiler er med forindstilling? F.eks. en Danfoss RA-N. Hvis der er forindstillingsmulighed på dine radiatorventiler, foreslår jeg, at du får lavet en indregulering af dem. Det betyder at flowet gennem radiatorerne bliver tilpasset den mængde, som er nødvendigt i forhold til radiatorens ydelse. Dette vil sikre en god afkøling henover radiatorerne, og samtidig sikre en bedre afkøling af fjernvarmevandet.
Hvis ikke dine radiatorventiler er med forindstilling, kan det være fordelagtigt at udskifte disse. Du kan følge guiden her for at finde den billigste webshop. Du kan også få 3 uforpligtende tilbud på udskift af radiatorventiler.
Med hensyn til differenstrykregulatoren kan denne i princippet godt være skyld i dårlig afkøling. Hvis den er indstillet for højt, løber der måske mere fjernvarmevand gennem end nødvendigt.
Det skal dog siges, at en differenstrykregulator almindeligvis er indstillet af VVS-installatøren på en bestemt værdi, som er valgt i forbindelse med dimensionering af øvrige ventiler på fjernvarmeanlægget, hvorfor du ikke bør indstille på den, medmindre du ved, hvad den skal stå på.
Du kan dog, tjekke om den virker:
1. Luk fjernvarmehanen til varmtvandsbeholderen / brugsvandsveksleren.
2. Sæt din energimåler på flowvisning, så du kan se fjernvarmeflowet L/h (liter i timen). (Ved at trykke på > indtil du kan se “L/h”)
3. Skru din RAVK termostat HELT ned på 0, og vent lidt. Flowet på energimåleren skulle gerne falde helt ned på 0 Liter i timen, men kun, hvis du har kunne lukke til en eventuel varmtvandsbeholder.
4. Skru derefter RAVK termostaten HELT op på MAX. Nu skulle flowet gerne gå meget højt op. Almindeligvis til radiatoranlæg i parcelhuse ligger flowet ved maks. belastning et sted mellem 200-400 liter i timen, men dette afhænger af husets beskaffenhed.
5. Skru differenstrykregulatoren HELT ned på minimum. Nu skulle flowet gerne blive mindre. (Husk, hvor den står, inden du begynder at dreje, eller tæl de omgange du drejer, så du altid kan finde tilbage til dens indstilling)
6. Skru derefter differenstrykregulatoren HELT op mod maksimum. Nu skulle flowet gerne bliver større.
(Hvis flowet ændrer sig, når du justerer på differenstrykregulatoren, skulle den umiddelbart være i orden.)
7. Skru differenstrykregulatoren tilbage, hvor den stod til at starte med.
8. Skru RAVK termostaten ned på den fremløbstemperatur du ønsker.
9. Husk at åbne for hanen til varmtvandsbeholderen/brugsvandsveksleren igen.
Hvis din RAVK-termostat stod på MAX til at starte med, kan det være nødvendigt at pille føleren HELT af, for at få maksimalt flow gennem ventilen.
Jo lavere fremløbstemperatur du kan køre med, desto mere energi sparer du. På nyere fjernvarmeunits med vejrkompensering, styres dette automatisk, men på ældre units, skal du manuelt indstille fremløbstemperaturen, hver gang der er ændringer i udetemperaturen, for at få den mest optimale drift.
Kører pumpen til din gulvvarme? Har du prøvet at skrue op for termostaten til gulvvarmen for at se, om der vil cirkulere vand ud i den? (Fremløbstemperaturen bør ikke være højere end 40 grader, og hvis du har trægulve, hvor der er gulvvarme, bør overfladetemperaturen ved gulvet ikke overstige 24-26 grader)
Med venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Jeg undrer mig over at returvarmen er varmere end ved indløbet. Hvordan kan det være?
Hej Andreas
Det kunne ske, hvis der ved en fejl er byttet om på fremløb og returløb, så vandet løber den forkerte vej igennem. Er der tale om en radiator?
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Den indre ventil under termostaten som kan skrues op og ned på (sølv) hvad hedder denne og hvad gør den??
Jeg har en der står på 1 og den anden er skruet op på 4? Og den som står på 4 er slet ik ligeså varm som den anden.
Hej Ceylan
Den lille sølvgrå messingring bruges til at forindstille radiatorventilen. Når man forindstiller radiatorventilen begrænser man den mængde vand, som kan cirkulere gennem radiatoren. Denne begrænsning er beregnet ud fra radiatorens ydelse ved en given afkøling. Det betyder, at vandet kommer til at løbe så langsomt gennem radiatoren, at det når at afgiver rigtig meget varme til rummet, inden det sendes retur til genopvarmning.
Forindstillingen er altså forskellig fra radiator til radiator.
I denne artikel har jeg skrevet lidt om forindstilling, og hvordan du vejledningsvis kan indstille dem.
Det skal dog siges, at forindstillingen kun skal indstilles én ud fra den beregning der er foretaget, og at denne beregning sandsynligvis er foretaget af en VVS-installatør.
I forhold til om radiatorerne er varme, skal du egentlig mere tænke på, om rummet har den ønskede temperatur. Kan du opretholde den ønskede rumtemperatur i rummet (f.eks. 20 grader)?
Hvis din termostat er indstillet til 20 grader (omkring 3, på Danfoss termostater), men rumtemperaturen kun er 14 grader, så er der noget galt, enten med fremløbstemperaturen, eller at radiatoren er for lille, og ikke kan dække rummets varmebehov.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel
Jeg bor i en ældre ejendom med et ditto ældre varmeanlæg. vi har i alt 6 etager inkl. stuen som er et erhvervslejemål. Jeg bor i forhuset og vores varmeanlæg står i kælderen i baghuset. Varmeanlægget har sit eget liv: der skal ofte fyldes vand på for at holde trykket på 2,5 bar, hvilket muligvis er årsag til at vi alle må udlufte vores radiatorer ret ofte. Varmen fungerer oftest fint for alle på nær lejligheden øverst oppe, som på trods af at have skiftet alle termostater ud og luftet radiatorerne flere gange om ugen, oplever at rørene er kolde, mens vi andre andre har varme på.
Jeg havde for nyligt besøg af en vvs’er som mente at årsagen kan skyldes at trykket naturligt falder jo højere man kommer op i ejendommen og at dette er ret almindeligt når man bor øverst oppe. Han anbefalede at vi har et tryk på 2,5 bar på pumpen, men det hjælper ikke ift at få varmen op i den øverste lejlighed.
Jeg er nysgerrig efter at finde ud af om det er det der er årsagen og hvad vi så evt. kan gøre for at øge trykket så varmen kommer helt op. Kan der være andre årsager til den manglende varme øverst oppe?
Håber du kan hjælpe lidt på vej – de piv-fryser deroppe under taget.
DBH/danielle
Hej Danielle
Aller først vil jeg lige høre. Har det ALTID været sådan, eller er det opstået pludseligt?
Hvis det altid har været sådan, kan det være at hele varmeinstallationen eller en udskiftet komponent på et tidspunkt har været dimensioneret forkert, så anlægget ikke længere er i balance.
Hvis det er opstået pludseligt, kan det være en ventil eller en komponent, som f.eks. ekspansionsbeholderen, som er stået af.
Hvis der ofte skal fyldes vand på, tænker jeg, at i bør undersøge om ekspansionsbeholderen virker. Hvis ekspansionsbeholderen er defekt, kan trykudvidelsen, når det vandet i varmeanlægget opvarmes ikke optages, og så er der risiko for, at der bliver smidt vand af anlægget gennem sikkerhedsventilen. Ekspansionsbeholderen SKAL være i orden for at kunne have en optimal drift på varmeanlægget.
Hvis ekspansionsbeholderen er i orden, men anlægget stadig taber vand, bør i overveje at få trykprøvet/tæthedsprøvet varmeinstallationen, for at være sikker på, at der ikke er nogle utætheder, hvor vandet løber ud af.
En cirkulationspumpe på et varmeanlæg er dimensioneret ud fra det samlede tryktab og den nødvendige cirkulerende vandmængde for varmeanlægget. Tryktabet er fra pumpen og til det bageste højeste sted på installationen.
Hvis den monterede pumpe er for lille, er der risiko for at den ikke kan overvinde tryktabet i installationen, og det vil medføre et cirkulationssvigt, som kan være skyld i at vandet ikke når ud i hele anlægget.
Hvilket trin er cirkulationspumpen indstillet til? For radiatoranlæg bør den være indstillet til proportional-kurve på en passende hastighed (Må man prøve sig frem til). (Hvis i har en Alpha 2 15-40 eller 25-40 påmonteret er løftehøjden måske ikke stor nok til at overkomme tryktabet i jeres ejendom)
Ved du, om der er tale om et et-strenget eller et to-strenget varmeanlæg?
Hvis det er et to-strenget varmeanlæg, er radiatorventilerne så med forindstilling? Hvis ikke de er, kunne det være interessant at se, om det ville hjælpe at skifte til radiatorventiler med forindstilling, som bliver indreguleret.
Med forindstillingsventiler kan man nemlig begrænse vandmængde gennem de enkelte radiatorer, og så kan man meget lettere kontrollere, hvor vandet løber hen. Vandet vil løbe den nemmeste vej, så hvis der er fuld passage i de nederste lejligheder løber vandet bare den vej i stedet for op gennem strengen til de øverste radiatorer.
At skifte samtlige radiatorventiler koster lidt, men kan hurtigt tjene sig hjem da et godt indreguleret varmeanlæg udnytter energien bedre, og det vil kunne give besparelse på varmeregningen i sidste ende.
Samtidig kan det være værd at overveje, om der bør monteres strengreguleringsventiler, som kan styre vandmængden til forskellige dele af varmeanlægget. Hvis der f.eks. er 3 opgange, så skal der en hvis mængde vand til hver af de 3 “strenge” af rør, som løber op gennem lejlighederne, og hvis denne vandmængde er korrekt indstillet, bliver fordelingen også bedre.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel
Tak for grundigt svar. Jeg kan se der er nogle ting jeg skal have undersøgt, så kan det være jeg vender tilbage. Ift dit første spørgsmål er svaret at det har været sådan et par vintre.
/Danielle
Vi har problemer med at få varme i vores hus, enkelte radiatorer virker fint, men det er som om at det varme vand så ikke videføres fra røret væk fra radiatoren, idet det er koldt selvom radiatoren er brændende varm. Jeg har udluftet dem og jeg har motioneret pakningen samt ventil og det hjælper ganske kort på trods af at ventilen ikke virker til at sidde fast.
Hej Martin
Hvis dit radiatoranlæg er et to-strenget anlæg, så sendes vandet retur til genopvarmning når det kommer ud af radiatoren. På et-strengede radiatoranlæg sendes vandet videre til de øvrige radiatorer, før det sendes tilbage.
Almindeligvis bør afkølingen henover din radiator være så stor som mulig. Det vil sige, at returen gerne må være kold, for så har radiatoren afgivet rigtig meget af energien i vandet til rummet.
Du bør sikre dig, at trykket på varmeanlægget minimum er 1,2 bar.
Du kan prøve at lukke for de radiatorer som virker, og så åbne helt op for dem som ikke virker, for at se, om du kan “tvinge” noget vand gennem disse. Du kan også prøve at sætte pumpen et trin op, hvis den kører med konstant hastighed.
Det kan også være, at der er møg i radiatorventilerne. Dette kan forsøges skyllet ud, ved at gennemskylle anlægget baglæns. Altså fylde vand på gennem returen, og samtidig lade det løbe ud af fremløbet til et gulvafløb.
Har det altid været et problem, eller er det pludseligt opstået?
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Har et problem med flowet på mit fjernvarme. Gennemstrømningen er alt for højt. Har prøvet at indstille trykdifferens regulator uden held. Enten er der fuld power på eller jeg for indstillet den for lavt og så er der ingen fjernevarme. Kan ikke finde punktet midt i mellem. Mine radiator er brandvarme når jeg bare har dem stående på 2, indtil temperaturen er opnået.
Hvad kan det skyldes ?
Hej Jimmy
Ved du, om du har direkte-fjernvarme eller indirekte-fjernvarme, og hvis du har direkte-fjernvarme er det så med blandesløjfe?
Umiddelbart vil radiatorventiler med forindstilling kunne hjælpe med at bremse flowet på fjernvarmen på et direkte-fjernvarme anlæg, forudsat at radiatoranlægget er et to-strenget anlæg.
Men ellers ville jeg tro at trykdifferensregulatoren eller den komponent, som regulerer din fremløbstemperatur måske er defekt.
Det kommer lidt an på anlæggets opbygning.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Jeg har 3 radiatorer som ikke virker og 5 som virker. De 3 der ikke virker, har virket i sidste uge. Men i nat har det frosset meget, har det nogen betydning..
Jeg har tjekket for luft i dem..
Jeg har tjekket om stiften virker, det gør den.
Hvad tænker du fejlen kan være.
Hej Allan
Det virker underligt, hvis de pludselig er holdt op med at virke.
Er der vand nok på anlægget? 1,2-1,5 bar for etplanshuse.
Kører pumpen?
Kan der være haner, som er blevet lukket i forbindelse med noget arbejde, som er glemt at blive åbnet igen?
Har du prøvet at motionere selve ventilfjederen inde under pakdåsen(stiften) ?
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel.
I et af dine indlæg skriver du om hvorfor centralvarmeanlægget taber vand. Kan ikke rigtig se forklaringerne herpå . Vi har centralvarmeanlæg – en CTC 121 kedel med Viscolux oliebrænder. Denne kvalitets kedel har virket upåklageligt til den for et stykke tid siden begyndte at tabe trykket og jeg jævnligt har måttet genfylde systemet. Rørene er der ikke noget galt med , de er nye og tætte . Står nu til at skulle skifte kedel . Det vil nok blive en Jaspi. Hvad er mon problemet hertil?. Kan ikke rigtig se noget vand under kedlen ,hvis det er den som der gået hul i. Kender du til disse kedler og ved du om der evt. er nogen luge eller eller noget lignende som man måske burde efterse da der nok må være ethvert med kedlen.
Venlig hilsen Magnus.
Hej Magnus
Når der begynder at blive problemer med trykket på anlægget, er det væsentligt at kunne udelukke, at det ikke er ekspansionsbeholderen, som er defekt. Hvis den er defekt, kan den ikke udligne/optage trykforandringen, som sker når centralvarmevandet varmes op. Og så vil sikkerhedsventilen smide vandet af, når trykket når op over 2,5 bar.
Ekspansionsbeholderen bør lyde hul på den ene side, og solid på den anden side. Hvis den ikke lyder hul, kan du prøve kort at tjekke om der kommer vand ud af den, hvis du trykker på den lille luftventil, som sidder på. Hvis der kommer vand ud, er den defekt, og bør skiftes.
For at udelukke, at det er en utæthed i selve røranlægget, kan det være nødvendigt at trykprøve anlægget med en trykspand. Her kan man så lukke af (forudsat er anlægget er udført med haner/ventiler), så kedlen og ekspansionsbeholderen ikke er med under trykprøvningen, men det kun er rørsystemt, som bliver prøvet.
Sikkerhedesventilen på kedlen kan også godt blive utæt. Hvis du kan se hvor den munder ud, kan du se, om der løber vand ud af den selvom trykket er under 2,5 bar (sikkerhedsventilens åbningstryk).
Jeg kender ikke til de fabrikater du nævner, men generelt er jeg heller ikke så stærk inden for olie/gaskedler, når det kommer ud over det generelle VVS-tekniske.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej
Super blog. 🙂
Jeg bor på 1-sal i en knap 5 år gammel 7-etagers bygning i Aarhus og har 2 radiatorer, der ikke vil blive ordentligt varme. Den ene står i et rum med 2 radiatorer og rummet er pænt varmt, den anden står alene i et værelse, der er små køligt. Radiatorerne er ikke kolde, men “lunkne”. Tilløbsrørerne er brandvarme, ventiler stifterne kører fint og der er ikke luft i radiatorerne, når jeg prøver at udlufte dem. Jeg har forsøgt at tage termostaten af den ene og lade den stå 1 time med ventil stiften helt ude, uden den blev varmere af den grund.
Der er ialt 10 radiatorer, og 2 badeværelser med gulvvarme. Alt andet end de 2 kører fint.
Har du et bud ?
På forhånd tak
Jesper
Hej Jesper
Hvis fremløbstemperaturen er høj, men radiatorerne kun bliver lukne, kan det skyldes, at radiatorventilen er forindstillet. Dvs. flowet gennem ventilen er begrænset. Dette gør man for at sikre, at radiatoren når at afgive så meget varme som muligt, inden vandet sendes retur til genopvarmning.
Hvis din ventil ser således ud, (Danfoss), under termostaten, så er ventilen med forindstilling.
Forindstillingen bliver beregnet ud fra rummets varmetab og radiatorens ydelse, så den bør ikke røres, når først den er korrekt indstillet.
En radiator, som virker korrekt, er varm i toppen og kølig i bunden, og det er vigtigt, at der er denne gode afkøling henover radiatorerne, for at sikre en god varmeøkonomi.
Kan du holde varmen i det rum der er tale om? Indstil termostaten på 3 og mål med et rumtermometer, om du kan opretholde ca. 20 grader i rummet. Kan du ikke det er radiatoren måske for lille i forhold til rummets varmebehov, eller måske er forindstillingen sat for lavt.
Forindstillingen ændres ved at hive ud i den sølvfarvede krans og dreje den. Der er små tal på kransen, og en streg på ventilen, som indikerer, hvilken indstilling den står på. Prøv eventuelt at sætte indstillingen et til to tal højere end den står nu.
I artiklen her, vil jeg forsøge at komme ind på al nødvendig viden omkring radiatorventiler og deres funktion.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel
Tak for svar. Jeg tror du har ret. Ventilen er en Heimeier TRV-2, TRV-2S, og (efter at have læst op på den) så ja den kommer med forindstilling. Man skal åbenbart bruge en specialnøgle for at stille på den (TÁ nr 50 198-004), sådan en må jeg prøve at få fat på.
Tak for hjælpen
Mvh
Jesper
Hej. Jeg har det modsatte problem med en af radiatorerne. Jeg kan ikke regulerer den ned, så her 31-33 grader. Varmemesteren har gjort det han kan. Det er en 2 etager ejendom fra 1960 – rene. Kan du hjælpe mig ?
Mvh Lis Jersild
Hej Lis
Det kan godt være pakdåsen eller ventilfjederen inde i ventilen, som sidder fast i åben position.
Du kan følge denne vejledning for at forsøge at løsne den igen.
Hvis ikke dette løser problemet, kan det være, at gummipakningen inde i ventilen er defekt, eller der sidder snavs i, så den ikke lukker tæt.
I dette tilfælde kan man måske forsøge at gennemskylle ventilen baglæns, eller skifte den.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej jeg har det problem at jeg har luftet ud og efter 2-4 dage så begynder at komme risler lyde i radiator igen. Der er varme i radiator og den virker som den skal. Jeg kan også hære at pumpen til gulvvarme larme lidt mere end den skal. Jeg har prøvet at udlufte pumpen men jeg synes ikke at der kommer noget luft ud. Hvad kan vi gøre her og hvorfor kommer der så hurtig luft i systemet igen? Jeg synes ikke at der skal meget vand på systemet så jeg tvivler lidt på om det er utæt. Vi fik ny fyr i nov 16 med næste et helt nyt system dvs ekspansionsbeholder og CV pumpe og sikkerhedsventil
Hej Frank
Er lydende opstået efter I har fået nyt fyr? I så fald, ville jeg kontakte den VVS-installatør, som har monteret fyret.
Det kan være svært at sidde her på Internettet og lave fejlfinding, men almindeligvis burde der ikke opstå luft i anlægget af sig selv. Normalt burde det være tilstrækkeligt kun at udlufte anlægget én gang, og så skulle det bare fungere.
Hvis pumpen sidder på returløbet, kan den i teorien komme til at suge vakuum i anlægget, og det vil kunne forårsage luft i anlægget, selvom der ikke har været fyldt vand på, men dette er ikke så almindeligt.
Kan du skrue ned for hastigheden på pumperne? Hvis cirkulationspumper kører med høj hastighed, kan de forårsage suselyde i rør og radiatorer.
Det kan også være, at der bare stadig er luft i anlægget, som ikke er blevet luftet ordentligt ud, og som måske, pga. anlæggets opbygning, eller rørføringen er svært at lufte ud.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej rigtig god site med forståelige guides. Godt gået.
Jeg bor i muremester villa med fuld kælder, stue og 1 sal. Kører med direkte fjernvarme og der er ingen cirkulationspumpe på systemet, 2 strengsanlæg.. 2 af radiatorerne i stuen hvoraf den ene er forbundet med en anden radiator på første sal virker kun hvis de bliver tændt i den rigtige rækkefølge. Feks så varmer den radiator som er kører videre til radiatoren på 1 sal ikke hvis den på øverste sal er tændt først. Hvis radiatoren på første slukkes virker den. Samme er gældende for den anden radiator som også skal tændes før den anden i stuen før den vil varme. Giver det mening?
Der er ingen luft i radiatorerne og pakdåserne er skiftet i dag. Som sagt så virker de hvis de åbnes i den rigtige rækkefølge. What to do?
VH Benjamin
Hej Benjamin
Hvis du har tjekket alle pakdåser, og stadig har problemer, og radiatorventilerne på dine radiatorer er af ældre årgang, og uden forindstilling, så vil jeg anbefale dig, at få skiftet samtlige radiatorventiler til nogle, som kan forindstilles.
Med forindstillingsventiler, kan man indregulere vandmængden for hver enkelt radiator, og på den måde har du 100% kontrol med flowet i dit varmesystem. Dette er både vigtigt i forhold til at sikre en god fordeling af vandet til alle radiatorer, men det sikrer også en god afkøling, som er vigtigt for en god varmeøkonomi.
Hvis der sidder en differenstrykregulator på anlægget, (typisk omkring reguleringsventiler i fyrummet), skal du have almindelige forindstillingsventiler på.
Hvis der ikke sidder en differenstrykregulator på anlægget, før eventuelle reguleringsventiler, så skal du have sat dynamiske radiatorventiler på. De kan selv sikre sig et ensartet differenstryk.
Du skal være opmærksom på, at det er autorisationskrævende arbejde, når der er tale om et direkte varmeanlæg, og det betyder, at du ikke selv må skifte radiatorventilerne.
Derfor bør du kontakte din lokale VVS-installatør, som samtidig kan beregne og foretage indregulering af de nye radiatorventiler.
Eller også kan du bestille 3 tilbud på udskiftning af radiatorventiler.
–
Det kan måske også skyldes en defekt eller forkert indstillet differenstrykregulator. Differenstrykregulatoren er til for at sikre et ensartet differenstryk henover anlægget. Og radiatorventiler skal helst have et differenstryk på 0,1 bar og ikke højere. Hvis differenstrykket er for højt, kan radiatorventilerne ikke åbne og lukke korrekt, hvilket måske kunne give de problemer, som du beskriver her.
Hvis der sidder en differenstrykregulator, så få kontrolleret den før du evt. overvejer at skifte radiatorventilerne.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej Mikkel tak for dit svar.
Jeg har taget et billede da jeg ikke er helt sikker på hvordan differenstrykregulator ser ud. Se anlægget her: https://ibb.co/daoiYH
Der er ikke reguleringsventiler på de 3 radiatorer der er problemer med. Der er dog et par radiatorer i huset med forindstillingsventiler kan jeg se. Men ikke de dynamiske du nævner.
Jeg skal også lige nævne at vi i huset bruger https://www.tado.com/dk/ på alle vores radiatorer og at det jo forståeligt ikke spiller særlig godt når radiatorerne ikke åbner hvis ikke de bliver åbnet i den rigtige rækkefølge 🙂
Mht forindstillingsventiler skal man så indstille det sådan at den radiator der skal tændes først har højst flow, den næste mindre og tilsidst mindst? eller hvordan?
Er det evt en fordel at skifte til dynamiske radiatorventiler selv om det evt er en differenstrykregulator på anlægget, og skal der så skiftes til dynamiske radiatorventiler på alle radiatorer i hele huset eller kun på dem som giver problemer?
Mange tak for din hjælp. VH benjamin
Hej Benjamin
Den store grå, som sidder oven over den hvide Danfoss termostat, er differenstrykregulatoren. TD-REGULATOR = Tryk Differens Regulator :).
I så fald, skal du anvende de almindelige radiatorventiler jeg nævnte. Altså dem med rød hætte.
Hvis du har forindstillingsventiler på nogle af radiatorerne, men ikke på alle, og disse er forindstillet, kan det skabe en ubalance i anlægget. Derfor er det vigtigt, at der sidder forindstillingsventiler på alle radiatorerne.
Derefter beregnes radiatorens ydelse, og ud fra ydelsen kan det beregnes, hvor mange liter i timen, der skal løbe gennem radiatoren, for at den får den korrekte mængde vand. Ud fra denne beregning laves forindstillingen så.
Danfoss har en APP, som hedder “Installatør app”, hvor man kan finde frem til forindstillingen, men det kræver en lille smugle teknisk indblik.
Jeg har en artikel om radiatorventiler, som ikke er helt færdig endnu, hvor jeg kort skriver lidt om forindstilling. Der er også en “brugervenlig” vejledning, som dog ikke er helt så nøjagtig, som en decideret beregning.
Når der sidder en trykdifferensregulator på fjernvarmeunitten, er det ikke nødvendigt med dynamiske radiatorventiler.
Den trykdifferensregulator, som sidder på din unit ser ud til at være en ældre en, og derfor kunne jeg måske tænke mig, at den er defekt, eller indstillet forkert, siden dine radiatorer opfører sig sådan. Og hvis den er fra 2009 er den trods alt 9 år gammel, og så er sandsynligheden for, at der er noget galt med den noget større, end hvis det havde været en splinter ny en.
Under alle omstændigheder, bør du få sat forindstillingsventiler på de resterende radiatorer, og derefter indreguleret dem.
Hvis radiatorerne er forbundet sådan, at vandet, som løber ud af den ene radiator, løber videre som fremløb til næste radiator er de tilsluttet forkert.
På et 2-strengsanlæg skal alle radiatorer have vand tilført via fremløbsstrengen, og sende vandet retur til genopvarmning gennem returløbsstrengen. Hvis vandet passerer ud af en radiator og videre ind i en anden radiator, før det sendes retur, så vil nummer to radiator ikke virke, hvis den første er lukket.
Dette vil være en forkert måde at tilslutte radiatorer på, og vil umiddelbart kun være lavet som et desperat forsøg på at få afkølet vandet ekstra godt, gennem en sekundær radiator, før det sendes retur til værket.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Hej experter. Har 1 radiator der ikke giver varme, det gjorde den i går! Har læst det meste af problemløsningerne og mange af Jeres svar på spørgsmål, men kan ikke lige finde svaret på min fejl. Jeg kan lige nævne de ting jeg har gjort:. set om pinden i pakdåsen virker, det gør den, maseret fjederen inde bagved i ventilen og den arbejder fint og sprøjter vand i forskellige situationer. Har lukket luft ud af radfiatoren (ingen luft), har sat vandpumpen på fuldt tryk, har været på loftet og lukket luft ud, hvor der sidder udluftningsventiler.
Alle radiatorer fungerer undtagen denne ene? Det er jo nemt at anbefale, at man skal købe en ny radiatorventil, men syntes ikke det er så morsomt, at skulle lukke vandet ud af systemet på denne årstid. Har I nogle anbefalinger?
Hej Jan
Du kan for sjov skyld prøve at lukke alle andre radiatortermostater helt ned, og derefter åbne den ene, som ikke virker, for at se, om du kan tvinge vandet til at løbe gennem radiatoren.
Selvom du har motioneret pakdåsen og ventilfjederen, kan det stadig være radiatorventilen den er gal med. Det kan dog også være skidt og møg, som sidder i radiatorventilen og blokerer flowet. Det vil være nødvendigt at skylle varmeanlægget igennem, og gerne baglæns, for at skylle snavs og møg ud af ventilerne.
Umiddelbart ville det næste skridt nok være, at skifte radiatorventilen.
Hvis du bor i et-plans hus, eller radiatoren er øverst på strengen i en fleretagers bolig, er det måske muligt kun at tappe vand af toppen af den ene radiator, så vandet lige kun lige står under niveau med radiatorventilerne. Du være nødt til at tage trykket af først, og derefter kun åbne luftskruen på den radiator, som du vil have vand af. Det behøver ikke rende længe, før du kan forsøge at løsne forskruningen, og se om vandet er kommet under den.
Venlig hilsen
Mikkel – VVSviden.dk
Tak Mikkel. Ja vi bor i et et plans hus, og jeg ved ikke nok om, hvor på anlægget denne radiator ligger. Radiatoren ligger næsten længst væk fra fyret, så hvis det er det, der er afgørende, er den måske sidst på strengen?
Tænkte også på, at jeg måske skulle gå den anden vej til at starte med, og fylde noget mere vand på anlægget? Måleren viser pt. 1,3 bar så måske 2 bar kunne give lidt mere tryk på ventilerne. Jeg vil så også lukke ned på de øvrige radiatorer og se om det hjælper. Ellers må radiatorventilen jo skiftes, som du foreslår, og det må så bare vente til det bliver lidt varmere.
Mange tak for dine råd og tak for at I har denne super side!
mvh.
Jan
Hej igen, Skylder lige at meddele, at der kom varme på radiatoren da de øvrige blev lukket ned.
Så endnu engang tak for hjælpen, hvor jeg så nok må skifte radiatorventilen alligevel.
mvh.
Jan
Jeg synes lige at jeg skulle takke dig Mikkel.
Jeg spurgte efter hjælp den 09/03/2017 kl 20:23 hvor du skrev at det nok var termostaten til varmesiden der skulle skrues op og det viste sig at være rigtig. jeg kun ikke skrue den mere op den gang men fandt noget senere ud af at det var fordi at den var begrænset inden i, som jeg så har fjernet så vinteren ente med at være varm 😉
så mange gang tak 🙂