Vil du gerne lære dit radiatoranlæg bedre at kende? Så er du landet det helt rigtige sted! I denne her artikel vil jeg nemlig gennemgå de mest almindelige typer radiatoranlæg, hvordan du identificerer dit eget radiatoranlæg, og forklare dig lidt om, hvordan et radiatoranlæg virker, eller måske ikke virker.

Du har mulighed for at hoppe direkte til et relevant afsnit, men du er selvfølgelig også velkommen til bare at læse derudaf.

• Hvad er et radiatoranlæg, og hvad består det af?
• Et-strengs radiatoranlæg og to-strengs radiatoranlæg
• Sådan skal dine radiatorer virke
• Lyde i radiatoranlægget
• Fordelingsprincipper
• Indregulering og balancering af radiatoranlæg

Radiatoranlæg betegner overordnet den varmeafgivende del af varmeanlægget, såfremt størstedelen eller alle de varmegivende komponenter er radiatorer.

Hvis din varmeinstallations varmegivende komponenter består af både radiatorer og gulvvarme, er der tale om et radiatoranlæg med gulvvarme.

Såfremt hoveddelen af de varmegivende komponenter i din varmeinstallation består af gulvvarme, er der her tale om et gulvvarmeanlæg.

Ved gulvvarmeanlæg skelnes gulvvarmedelen fra gulvvarmeshunten og ud i gulvvarmeslangerne, og varmeanlægget fra kedlen/unitten frem til gulvvarmeshunten.

Radiatorventil:

Radiatorventilen er den komponent i radiatoranlægget, som åbner eller lukker, alt efter om der skal mere eller mindre varme til den enkelte radiator. Ældre radiatorventiler åbnes og lukkes manuelt, og på grund af dette, er de ofte årsag til et øget varmeforbrug. Samtidig er rumtemperaturen svær at styre, da man manuelt skal lukke og åbne for ventilen, når temperaturen i rummet skifter.

Nyere radiatorventiler reguleres automatisk af en radiatortermostat.

Et-strengs radiatoranlæg:
Radiatorventiler til et-strengs radiatoranlæg genkendes oftest ved, at ventilhuset er stort. Det er fordi, at lysningen (hullet i ventilen) skal være stort, for at være sikker på at vandet løber op gennem radiatoren. Radiatorventiler til et-strengs radiatoranlæg fås ikke med forindstilling. Det er fordi, at man ikke er interesseret i at begrænse flowet henover radiatoren, for så vil vandet i stedet løbe uden om radiatoren i ringledningen (røret under radiatoren). Dette vil resulterer i utilstrækkelig varme. Derfor kan det også være svært at få en god afkøling henover radiatorerne på et et-strengs radiatoranlæg.

To-strengs radiatoranlæg:
Radiatorventiler til to-strengs radiatoranlæg har mindre ventilhuse en et-strengsventiler, og de fleste nye to-strengs radiatorventiler kan forindstilles.
Forindstillingen gør det muligt at begrænse flowet gennem hvert enkelt radiator, således, at der kun lige siver det vand igennem, som er nødvendigt for at rumtemperaturen kan holdes. Samtidig sikres der en god afkøling henover radiatoren, hvilket er rigtig godt.

Udluftningskrue:

Da man ikke vil have luft i radiatoranlæg, er der ofte monteret en udluftningsskrue på hver radiator. På ældre radiatorer åbnes disse oftest med en papegøjetang, og på nyere radiatorer anvendes oftest en luftskruenøgle. Udluftning er vigtigt, da luft i et radiatoranlæg kan resultere i manglende varme. Samtidig kan det også give gener i form af lyde i radiatorerne.

Se også: Sådan udlufter du dine radiatorer

Rørføring frem og retur:

Rørføringen på et radiatoranlæg kaldes ofte fremløbet og returløbet. Fremløbet er det rør, hvori det opvarmede centralvarmevand sendes ud til radiatorerne. Almindeligvis går fremløbet ind i toppen af radiatoren.

Returløbet er det rør, hvori det afkølede centralvarmevand sendes tilbage til varmeanlægget til genopvarmning. Almindeligvis kommer returløbet ud i bunden af radiatoren.

Man kan ikke komme helt uden om anlægstype, når man snakker om frem- og returløbet, da rørføringen på et et-strengsanlæg og et to-strengsanlæg er udført på hver sin måde.

Dette kan du se mere om i afsnittet om “et-strengs radiatoranlæg og to-strengs radiatoranlæg”

Desuden findes begreber som “overfordeling”, “underfordeling” og “vendt retur”, hvilke bliver dækket i afsnittet om “fordelingsprincipper”.

Grundlæggende findes der to principper for udførelsen af et radiatoranlæg, og denne har væsentlig betydning for anlæggets mulighed for indregulering og balancering.

Et-strengs radiatoranlæg:

De et-strengede radiatoranlæg er typisk kendt i byggerier fra 1970’erne. De er en slags skrabet model, som kun lige kan fungere, og så er det ikke altid de fungerer optimalt. Til gengæld er de billigere at lave en to-strengs radiatoranlæg, og desværre kan det have sine konsekvenser i dag, hvor der er meget fokus på forbrug og energioptimering.

Sådan fungerer det:
Et-strengede radiatoranlæg kendetegnes ved, at der kun løber ét rør ud til alle radiatorer. Røret vender ved den bageste radiator, og løber så tilbage til varmeanlægget.

Vandet løber op gennem en radiator, afgiver noget varme, og løber tilbage ned på røret, som så løber videre til næste radiator. Det betyder, at for hver radiator vandet løber igennem, bliver fremløbstemperaturen til den næste radiator en smugle lavere.

Under hver radiator løber røret videre i en mindre rørdimension end den, som løber op til radiatoren. Dette rør kaldes “ringledningen”, og dette er til for at sikre, at vandet fortsat kan løber ud til de andre radiatorer, når radiatorventilen på den første radiator lukkes.

Det betyder så, at på store et-strengede radiatoranlæg vil de bageste radiatorers ydeevne afhænge af, om radiatorventilerne på de øvrige radiatorer er åbne eller lukkede.

Hvis samtlige radiatorventiler før de bageste er åbne, vil fremløbstemperaturen til de bageste radiatorer være en del lavere, end den fremløbstemperatur de første radiatorer får.

Som konsekvens af denne lavere fremløbstemperatur bagest i det et-strengede radiatoranlæg, er man nødt til at dimensionere de bageste radiatorer større, så de kan yde den nødvendige mængde energi med den lavere fremløbstemperatur.

Fordele ved et-strengede radiatoranlæg:

• Billigere at opføre end to-strengede radiatoranlæg, da der bruges mindre rør

Ulemper ved et-strengede radiatoranlæg:

• Svært at indregulere og balancere, så alle radiatorer får tilstrækkelig varme
• Svært at opnå en god afkøling henover radiatorer (Kan ikke forindstilles)
• Kan være nødvendigt med højere fremløbstemperatur, for at sikre varme til de bageste radiatorer (Øget varmeudgift)
• Ikke særlig velegnet til kombination med gulvvarme, da vandet ofte vil udeblive fra gulvvarmen pga. for meget modstand

To-strengs radiatoranlæg:

To-strengede radiatoranlæg har næsten altid været den fortrukne måde at opføre varmeanlæg på. Metoden er ideel til fordeling af varme, og systemet er forholdsvis let at indregulere og balancere. To-strengs radiatoranlæg vil være at foretrække, hvis du skal opføre et nyt radiatoranlæg.

Sådan fungerer det:
På et to-strengs radiatoranlæg løber det varme fremløbsvand og det afkølede retur vand i hver sit rør. Det betyder, at fremløbstemperaturen til alle radiatorer vil være den samme, da det ikke blandes med det afkølede returvand.

Hvis der lukkes for en eller flere radiatorer i et to-strengs radiatoranlæg, har det ikke nogen indvirkning på ydeevnen på de bageste radiatorer i anlægget.

Desuden kan et to-strenget radiatoranlæg indreguleres med forindstillings-ventiler, hvilket betyder, at flowet gennem hver enkelt radiator kan kontrolleres, således at der sikres en god afkøling henover radiatorerne. En god afkøling vil også betyde en bedre varmeøkonomi.

Fordele ved to-strengede radiatoranlæg:

• Fremløbstemperaturen til alle radiatorer vil være den samme
• Let at indregulere og balancere, så alle radiatorer får tilstrækkelig varme
• Radiatorer kan forindstilles, så afkølingen bliver rigtig god (Lavere varmeudgift)
• Kan uden problemer anvendes til kombination med gulvvarme, da der ikke vil være problemer med flowet pga. modstand

Ulemper ved to-strengede radiatoranlæg:

• Vil naturligt koste en smugle mere end et-strengs radiatoranlæg (Besparelsen ved den bedre afkøling kan dog gøre op for dette)

Det kan af flere årsager være reelt at vide, om dit radiatoranlæg er et et-strengs- eller et to-strengs radiatoranlæg.

Hvis rørføringen er skjult, kan det være vanskeligt at se, om det er det ene eller det andet. I afsnittet her får du et par metoder, som du kan anvende for at spore dig ind på, hvilken type dit radiatoranlæg er.

Metode 3:

Luk for ALLE radiatortermostater i boligen.

Vendt 1-2 timer og mærk derefter på fremløbet og returløbet ude ved dit varmeanlæg.

Er returløbet varmt, er der højst sandsynligt tale om et et-strenget radiatoranlæg.
Når du lukker alle radiatortermostater på et et-strenget radiatoranlæg, vil vandet stadig løbe gennem ringledningen, som løber under radiatorerne. Da vandet ikke afgiver varme i nogle radiatorer, men blot løber tilbage til varmeanlægget, vil det komme tilbage uden at være afkølet. Derfor er røret nu varmt.

Er returløbet blevet køligt, er der højst sandsynligt tale om et to-strenget radiatoranlæg.
Når du lukker alle radiatortermostater på et to-strenget radiatoranlæg, vil flowet i hele radiatoranlægget stoppe totalt (medmindre der er en kortslutning/bypass et sted på anlægget). Det betyder, at det returvand som måtte stå stille i returløbet langsomt vil blive køligt. Derfor er røret nu køligt.

For at få et indtryk af dit radiatoranlægs tilstand og effektivitet, er det væsentligt at vide, hvordan en radiator rent faktisk skal fungere.

Mange har fejlagtigt det indtryk, at en god radiator er en varm radiator, og det faktisk ikke helt rigtigt.

Varm i toppen og kold i bunden – Afkøling er nøglen til en god varmeøkonomi

En radiator, som fungerer optimalt skal være varm i toppen (hvor vandet kommer ind i radiatoren), og kold i bunden (hvor vandet løber ud af radiatoren). Når dette er tilfældet, er du sikker på, at dine radiatorer har afgivet så meget varme til rummet, som der var i vandet da det kom til radiatoren.

Jo koldere returvand, desto bedre har du udnyttet den energi, som har været brugt til opvarmning, og desto bedre varmeøkonomi vil du kunne opnå.

Radiatorens størrelse i forhold til afkølingen:
Radiatorens fysiske størrelse kan have væsentlig betydning for den opnålige afkøling henover radiatoren. Hvis radiatoren er for lille, yder den ikke tilstrækkeligt i forhold til rummets varmebehov.

Det betyder at radiatortermostaten vil holde radiatorventilen åben hele tiden, i et forsøg på at åbne den ønskede rumtemperatur. Hvis radiatorventilen ikke er forindstillet vil dette så betyde, at vandet vil løbe direkte gennem radiatoren med så høj hastighed, at det ikke kan nå at afgive særlig meget varme.

Dette vil give en dårlig afkøling.

Hvis radiatoren er for stor i forhold til rummets varmebehov, vil vandet have mere tid til at afgive så meget varme det kan til rummet, og det vil kunne give en bedre afkøling.

(En radiator bør dog ikke være større end 100-300 W over rummetes varmebehov)

Forindstilling, forindstilling, forindstilling…:
Forindstilling er en af de vigtigste metoder til at opnå en god afkøling henover en radiator. Det er fordi man med forindstilingsventiler, kan reducere lysningen og dermed mængden af vand, som løber gennem radiatoren.
Jo langsommere vandet løber, desto længere tid har vandet til at afgive varme til rummet inden det sendes retur til genopvarmning.

Løber vandet dog for langsomt, kan det resultere i utilstrækkelig varme. Derfor skal forindstillingen foretages ud fra radiatorens ydelse, og radiatoren skal være dimensioneret, så den kan dække rummets varmebehov.

(NB.: Radiatorventiler med forindstilling kan IKKE anvendes på et-strengede radiatoranlæg)

Lyde i radiatorer og rørsystemer kan være vanvittigt chikanerene. Især når man ligger i sengen om aftenen, og bare ikke kan falde i søvn pga. støj fra radiatorer eller varmerør. I dette afsnit vil jeg gennemgå de mest almindelige lyder, der kan forekomme i et radiatoranlæg, og til dels, hvordan disse afhjælpes.

Lyde i radiatoranlæg forplantes og spredes gennem hele anlægget. Det betyder faktisk, at hvis nogen banker på rørene oppe på 5. sal, kan du sagtens høre det nede i stueetagen.

Hvis du bor i etagebyggeri, betyder det også, at det ikke nødvendigvis er i din bolig problemet sidder. Derfor bør du tale med dine naboer i opgangen, om lydene, så i måske sammen kan identificere, hvor problemet sidder.

“Gulp” og “blop” luften stiger op:

En af de mest almindeligt forekommende lyde i radiatorer og varmerør er “gulpe” og “bloppe” lyde. De forekommer, når luftbobler bevæger sig gennem op vandet i radiatorer og varmerør.

Luft stiger opad, og derfor vil luften naturligt fanges i de højeste punkter på radiatoranlægget.

Sådan afhjælpes det:
Sørg altid for, at dine radiatorer er udluftet. Hvis varmerørene går videre op til en lejlighed ovenover dig, eller op på loftet, bør du tjekke om der også er luftet ud disse steder.

Hvor der er varmerør ført på loftet findes ofte luftpotter eller automatudlufter, som enten opfanger luften eller automatisk udlader det. Hvis en luftpotte ikke kan rumme mere luft, eller en automatudlufter er defekt, bør disse tilses og eventuelt udluftes eller udskiftes.

Vær opmærksom på, hvor luft kan fanges i dit radiatoranlæg. Disse steder kan danne luftlommer, som holder på luften og forhindre vandet i at cirkulere i anlægget. Er dette tilfældet, kan du forsøge at gennemskylle radiatoranlægget.

Se også: Sådan gennemskylles et varmeanlæg (kommer snart)

Det kan også være en løsning at få skåret en luftudlader eller udluftningsskrue ind på røret disse steder.

Bank, bank, bank:

Bankelyde er mindre almindelige i radiatoranlæg, og når de forekommer, er synderen ofte en større ting, som ikke altid “bare lige” kan udbedres.

Bankelyde er forskellige, og skyldes forskellige årsager. Her er de typiske årsager:

Det banker hurtigt, og lyder af og til som et maskingevær:
Denne bankelyd er ofte forårsaget af en forkert monteret radiatorventil. Hvis vandet løber den forkert vej gennem en radiatorventil, kan den ikke lukke ordentligt, og så vil flowet i vandet få ventilen til at åbne og lukke meget hurtigt, og det kan næsten lyde som et maskingevær.

Kig eventuelt på radiatorventilen på dine radiatorer.

Sidder radiatorventilerne på fremløbet, skal pilen på ventilen pege ind mod radiatoren.

Sidder radiatorventilerne på returløbet, skal pilen på ventilen pege væk fra radiatoren.

Sådan afhjælpes det:
En forkert monteret ventil skal vendes om for at afhjælpe problemet.

Se også: Montering af radiatorventil

Bor du i en ejendom eller et parcelhus med et gammelt oliefyr, kan du med stor sandsynlighed spare rigtig mange penge på varmeregningen, ved at udskifte din gamle oliekedel. Du kan f.eks. skifte den til et nyt kondenserende oliefyr eller en varmepumpe, hvis du ikke har naturgas eller fjernvarme til rådighed i dit område. Er der naturgas eller fjernvarme til rådighed, må du ifølge bygningsreglementet ikke installere et nyt oliefyr, men der kan stadig være penge at hente ved at tilslutte dig fjernvarme- eller naturgasnettet!

Gammelt oliefyr – Dårlig forretning for dig og miljøet!

Et gammelt oliefyr har ofte en meget dårlig nyttevirkningsgrad, hvilket har betydning for, hvor meget varme du rent faktisk får for dine penge. En årsnyttevirkningsgrad på f.eks. 70% betyder faktisk, at dit oliefyr kun udnytter 70% af den energi der er i olien. De resterende 30% bliver lukket direkte ud til fuglene, og det er både dårligt for miljøet og din pengepung!

Energi i fyringsolie

1 L fyringsolie indeholder energi svarende til ca. 10 kWh. Men dette opnås kun, hvis dit oliefyrs nyttevirkning er 100%. Gamle oliefyr med en virkningsgrad på f.eks. 70% udnytter altså kun ca. 7 kWh pr. liter fyringsolie. Det betyder, at du hver gang går glip af ca. 3 kWh, og ganger man det op med den mængde fyringsolie du bruger på ét år, går du glip af ret meget energi! Det er energi som du jo har betalt for, men ikke udnytter, fordi du har et gammelt oliefyr.

Eksempel på, hvad du snyder dig selv for med et gammelt oliefyr:

Et årligt forbrug på 2.500 L fyringsolie giver ca. 25.000 kWh energi ved en nyttevirkningsgrad på 100 %.
Men med en nyttevirkningsgrad på 70 %, udnytter du reelt set kun 17.500 kWh ud af de potentielt 25.000 kWh. Det er altså 7.500 kWh lige ud til fuglene.

Hvor meget er det så i kroner og øre?

Hvis prisen på fyringsolie er 8 kr. pr. liter, er der altså brugt olie for 8 kr. x 2.500 L = 20.000 kr. på et år.

Men hvis virkningsgraden på oliefyret kun er 70 %, har vi altså kun fået varme og varmt brugsvand for 14.000 kr. Det vil altså sige, at der bliver smidt 6.000 kr. lige ud af vinduet på et år.

De penge kunne man da ligeså godt bruge på noget andet? Og der kan endda være endnu flere penge at spare, ved at skifte til en anden varmekilde!

Se mere i artiklen her!

Ved udskiftning af et gammelt oliefyr til en mere effektiv varmekilde, vil du være berettiget til et energitilskud. Energitilskuddets størrelse afhænger af, hvor stor energibesparelse du opnår ved udskiftningen. Husk at snakke med din forhandler/installatør om energitilskud, når du vil skifte din gamle oliekedel!

Hvis du får udskiftet dit gamle oliefyr, skal du huske, at du i 2017 kan få op til 12.000 kr. pr. person i håndværkerfradrag ved bl.a. installation af varmepumper. Fradraget gælder kun for arbejdslønnen, men der kan også være penge at hente, da autoriserede og certificerede håndværkeres timepris godt kan ligge i den højere ende. Husk at bede din håndværker om, at udspecificere arbejdstimerne på din faktura, så du kan indberette dem hos SKAT.

Se mere om håndværkerfradraget

Der er flere muligheder, når du ønsker at skifte dit gamle oliefyr ud med noget nyt. Det betyder også at den potentielle besparelse kan variere, alt efter, hvilken løsning du vælger.

Nedenfor vil jeg gennemgå følgende muligheder samt potentielle besparelser:

• Udskiftning til kondenserende oliefyr*
• Udskiftning til kondenserende gaskedel
• Udskiftning til fjernvarme
• Udskiftning til varmepumpe
• Udskiftning til pillefyr

*Vær opmærksom på, at opsætning af nye oliefyr ifølge bygningsreglementet ikke må foretages, hvis der er naturgas eller fjernvarme til rådighed i dit område.

Skift til kondenserende oliefyr

Hvis du bor i et område, hvor du ikke har mulighed for at tilslutte dig et fjernvarmenet eller et naturgasnet, må du gerne skifte dit gamle oliefyr ud til et nyt kondenserende oliefyr. Når et olie- eller gasfyr er kondenserende, betyder det, at den energi, som er i de varme røggasser, og som slipper ud gennem skorstenen i stedet udnyttes ved at kondensere røggaserne.

Dette kan lade sig gøre, fordi en kondenserende kedel anvender det nedkølede returvand fra varmeinstallationen, til at nedkøle røggasserne og derved trække den resterende energi ud af røgen, inden den lukkes ud gennem skorstenen/aftrækket.

Moderne kondenserende oliefyr har en årsnyttevirkning på et sted mellem 94-100%. Det vil altså betyde at du ikke længere kommer til at smide penge ud af vinduet, når du skal have opvarmet din bolig og dit brugsvand.

Så meget kan du spare ved udskiftning til et kondenserende oliefyr:

Et kondenserende oliefyr udnytter langt mere af den energi, som fyringsolien indeholder end dit gamle oliefyr gør . Derfor bør du overveje at udskifte din gamle oliekedel til et nyt kondenserende oliefyr!

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og oliefyrets virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh skal bruge ca. 1.750 L olie om året. Det svarer til ca. 14.000 kr. / året.

2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til kondenserende oliefyr her være ca. 20.000-14.000 = 6.000 kr om året

Pris:

Montering og installering af et nyt kondenserende oliefyr koster et sted mellem 15.000-30.000 kr.

Skift til kondenserende gasfyr

Hvis du bor i et område med naturgas til rådighed, må du ikke udskifte dit gamle oliefyr til et nyt oliefyr. I stedet kan du skifte til naturgas. Det koster lidt ekstra at etablere, da der skal graves en stikledning ind til din bolig. Prisen for tilslutningen er almindeligvis omkring 15.000 kr., men prisen kan variere fra bolig til bolig. Dertil kommer leveringen og monteringen af gasfyret fra VVS-installatøren.

Så meget kan du spare ved udskiftning til kondenserende gasfyr:

Kondenserende gaskedler er ofte så effektive, at nyttevirkningsgraden ligger mellem 98-105%.

1 m3 gas indeholder ca. 11 kWh energi, og 1 m3 gas koster ca. 9 kr.

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og det gamle oliefyrs virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh skal bruge ca. 1.590 m3 gas á 9 kr. pr. m3. Det svarer til ca. 14.318 kr. / året.

2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til kondenserende gasfyr her være ca. 20.000-14.318 = 5.682 kr om året

Pris:

Montering og installering af et nyt kondenserende gasfyr, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 15.000-30.000 kr. + ca. 15.000 kr. hvis der skal graves en stikledning ind til din bolig.

Skift til fjernvarme

Hvis du bor i et område, hvor du har mulighed for at blive koblet på fjernvarmenettet, kan dette være en af de rigtig gode løsninger for dig! Fjernvarme er smart og ofte billigt fordi mange boliger aftager varme fra fjernvarmeværket, hvilket gør prisen pr. kWh lavere.

Du skal dog regne med, at det koster et sted mellem 15.000-25.000 kr. at blive koblet på fjernvarmeværkets net, fordi der skal graves en stikledning ind til dit hus. Dertil kommer levering og montering af fjernvarmeunit fra VVS-installatøren.

Så meget kan du spare ved udskiftning til fjernvarme:

Fjernvarmeprisen varierer fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk. I dette eksempel vil jeg benytte en fjernvarmepris på 500kr. pr. Mwh.

Det svarer til 0,50 kr. pr. kWh.

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og dit gamle oliefyrs virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh fjernvarme, koster 17.500*0,50 = 8.750 kr. om året.

2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til fjernvarme her være ca. 20.000-8.750 = 11.250 kr om året

Pris:

Montering og installering af en fjernvarmeunit, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 15.000-30.000 kr. + ca. 15.000-25.000 kr. hvis der skal graves en stikledning ind til din bolig.

Skift til luft vand varmepumpe

Hvis din bolig er velisoleret og dit varmeanlægs beskaffenhed tillader det, kan du med fordel skifte til en luft vand varmepumpe. En luft vandvarmepumpe udnytter energien i luften udenfor til at varme din bolig op med. En varmepumpe regnes for et “lavtemperaturanlæg”, hvilket betyder, at fremløbstemperaturen til din varmeinstallation vil være lavere end den er ved f.eks. oliefyr, naturgasfyr eller fjernvarme. Det betyder også, at din bolig sandsynligvis ikke egner sig til en varmepumpeløsning, hvis boligen er meget dårlig isoleret.

Hvis du har radiatorer i din bolig, skal disse også kontrolleres, for at være sikker på, at de er store nok til at kunne dække det nødvendige varmebehov ved en lavere fremløbstemperatur.

Varmepumper er velegnet til boliger med gulvvarme som din primære varmeafgiver.

Så meget kan du spare ved udskiftning til en luft/vand varmepumpe:

Varmepumpers årsnyttevirkningsgrad kaldes SCOP. Det betyder grundlæggende, hvor mange gange du får energien tilbage, når du tilfører 1.000 kWh el.

En varmepumpe med en SCOP-værdi på 4,5 vil altså give 4.500 kWh når der er tilført 1.000 kWh el.

Ved radiatoranlæg vil SCOP-værdien ofte være lavere, da fremløbstemperaturen til radiatorer ofte skal være højere end til gulvvarme.

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og oliefyrets virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh og en luft/vand varmepumpe med en SCOP på 4,5 skal bruge 17.500/4,5 = 3.888 kWh strøm om året

1 kWh strøm koster ca. 2,2 kr.

2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til fjernvarme her være ca. 20.000-8.553 = 11.447 kr om året

Pris:

Levering og montering af luft vand varmepumpe, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 80.000-110.000 kr.

Skift til jordvarme

Hvis din bolig er velisoleret og dit varmeanlægs beskaffenhed tillader det, kan du med fordel skifte til jordvarme. Et jordvarmeanlæg udnytter energien i jorden til at opvarme din bolig. Anlægget er et “lavtemperaturanlæg”, hvilket betyder, at fremløbstemperaturen til din varmeinstallation vil være lavere end den er ved f.eks. oliefyr, naturgasfyr eller fjernvarme. Det betyder også, at din bolig sandsynligvis ikke egner sig til en jordvarmeløsning, hvis boligen er meget dårlig isoleret.

Samtidig kræver et jordvarmeanlæg, at du har et stykke jord, som kan anvendes til nedgravning af de slanger, som skal optage energien.

Jordvarmeanlæg kan laves med vandrette og lodrette slanger i jorden. Den lodrette nedgravning er dyrere at etablere, men er samtidig mere effektiv, da den kan optage energi længere nede i jorden end vandrette nedgravede slanger. Det betyder, at du i vinterhalvåret vil være bedre dækket ind, end ved vandret nedgravede slanger.

Jordvarme er en god løsning til boliger med gulvvarme som primære varmeafgiver.

Hvis du har radiatorer i din bolig, bør disse kontrolleres for at sikre, at de er store nok til at kunne dække varmebehovet ved en lavere fremløbstemperatur.

Så meget kan du spare ved udskiftning til jordvarme:

Jordvarmeanlægs årsnyttevirkningsgrad kaldes SCOP. Det betyder grundlæggende, hvor mange gange du får energien tilbage, når du tilfører 1.000 kWh el.

Et jordvarmeanlæg med en SCOP-værdi på 4,5 vil altså give 4.500 kWh når der er tilført 1.000 kWh el.

Ved gulvvarme i hele huset, kan SCOP-værdien i visse tilfælde komme helt op på 5,5, og så vil besparelsen igen blive større.

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og oliekedlens virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh og et jordvarmeanlæg med en SCOP på 4,5 ved radiatoranlæg skal bruge 17.500/4,5 = 3.888 kWh strøm om året

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh og et jordvarmeanlæg med en SCOP på 5,5 ved gulvvarme skal bruge 17.500/5,5 = 3.181 kWh strøm om året

1 kWh strøm koster ca. 2,2 kr.

Besparelse ved radiatoranlæg:
2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til jordvarme her være ca. 20.000-8.553 = 11.447 kr om året

Besparelse ved gulvvarme i hele huset:
2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til jordvarme her være ca. 20.000-7.000 = 13.000 kr om året

Pris:

Levering og montering af jordvarmeanlæg, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 100.000-150.000 kr.

Skift til træpillefyr

Hvis du har mod på at have et varmeanlæg som er billigt og miljøvenligt i drift, og ikke har noget i mod en smugle vedligeholdelse, kan du overveje at skifte dit gamle oliefyr ud til et pillefyr.

Pillefyret brænder træpiller, som er CO2 neutrale, idet træet har optaget ligeså meget CO2 i løbet af dets levetid, som det afgiver ved afbrænding.

Det kræver, at du har lidt ekstra plads, da et pillefyr ofte fylder lidt mere og samtidig kræver lidt lagerplads til ekstra træpiller.

Så meget kan du spare ved udskiftning til træpillefyr:

Træpiller er billige, og det gør op med den lavere brændværdi.

1 kg træpiller giver ca. 4,9 kWh

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og oliekedlens virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh og et træpillefyr skal bruge 17.500/4,9 = 3.571 kg træpiller for at dækker energibehovet.

1 kg (1 ton) træpiller koster ca. 2,15 kr. 3.571 kg koster derfor ca. 7.678 kr.

Besparelse ved radiatoranlæg:
2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til jordvarme her være ca. 20.000-7.678 = 12.322 kr om året

Pris:

Levering og montering af træpillefyr, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 20.000-60.000 kr.

Gør noget godt for  din varmeøkonomi

Som du kan se af eksemplerne ovenover, kan der være rigtig mange penge at spare ved udskiftning af dit gamle oliefyr. Det vil både gavne dig på din varmeøkonomi, men det vil også gøre noget godt for miljøet!

Rentabilitetsfaktor:

For at få en idé om, hvor godt det kan svare sig at skifte dit gamle oliefyr, kan du bruge en formel til at regne en rentabilitetsfaktor. Jo højere faktoren er, jo bedre kan det svare sig. Hvis faktoren er under 1,33, kan det ikke svare sig rent økonomisk.

For at regne rentabilitetsfaktoren skal du kende tre faktorer:

• Det nye varmeanlægs levetid (Her regnes ofte med ca. 20 år for varmeproducerende anlæg.)
• Den årlige besparelse i kroner (Denne kan en installatør hjælpe dig med at udregne, men der findes også værktøjer på Internettet)
• Investeringen i kroner (Den investering, du skal bruge på optimeringen)

Formlen hedder:

Varmeanlægs levetid x Besparelse / Investeringen.

Eksempel:

Anlægs levetid: 20 år
Årlig besparelse: 11.000 kr.
Investering: 100.000 kr.

20 x 11.000 / 100.000 = 2,2 <- Rentabilitetsfaktoren er 2,2, hvilket betyder, at det godt kan svare sig at foretage denne udskiftning.

Tilbagebetalingstid:

Tilbagebetalingstiden kan du få ved at dividere investeringen med din årligebesparelse. I vores eksempel vil det være 100.000 / 11.000 = 9 år.