Oliefyr – Så mange penge kan du spare på opvarmning!

Bor du i en ejendom eller et parcelhus med et gammelt oliefyr, kan du med stor sandsynlighed spare rigtig mange penge på varmeregningen, ved at udskifte din gamle oliekedel. Du kan f.eks. skifte den til et nyt kondenserende oliefyr eller en varmepumpe, hvis du ikke har naturgas eller fjernvarme til rådighed i dit område. Er der naturgas eller fjernvarme til rådighed, må du ifølge bygningsreglementet ikke installere et nyt oliefyr, men der kan stadig være penge at hente ved at tilslutte dig fjernvarme- eller naturgasnettet!

Gammelt oliefyr – Dårlig forretning for dig og miljøet!

Et gammelt oliefyr har ofte en meget dårlig nyttevirkningsgrad, hvilket har betydning for, hvor meget varme du rent faktisk får for dine penge. En årsnyttevirkningsgrad på f.eks. 70% betyder faktisk, at dit oliefyr kun udnytter 70% af den energi der er i olien. De resterende 30% bliver lukket direkte ud til fuglene, og det er både dårligt for miljøet og din pengepung!

Energi i fyringsolie

1 L fyringsolie indeholder energi svarende til ca. 10 kWh. Men dette opnås kun, hvis dit oliefyrs nyttevirkning er 100%. Gamle oliefyr med en virkningsgrad på f.eks. 70% udnytter altså kun ca. 7 kWh pr. liter fyringsolie. Det betyder, at du hver gang går glip af ca. 3 kWh, og ganger man det op med den mængde fyringsolie du bruger på ét år, går du glip af ret meget energi! Det er energi som du jo har betalt for, men ikke udnytter, fordi du har et gammelt oliefyr.

Eksempel på, hvad du snyder dig selv for med et gammelt oliefyr:

Et årligt forbrug på 2.500 L fyringsolie giver ca. 25.000 kWh energi ved en nyttevirkningsgrad på 100 %.
Men med en nyttevirkningsgrad på 70 %, udnytter du reelt set kun 17.500 kWh ud af de potentielt 25.000 kWh. Det er altså 7.500 kWh lige ud til fuglene.

Hvor meget er det så i kroner og øre?

Hvis prisen på fyringsolie er 8 kr. pr. liter, er der altså brugt olie for 8 kr. x 2.500 L = 20.000 kr. på et år.

Men hvis virkningsgraden på oliefyret kun er 70 %, har vi altså kun fået varme og varmt brugsvand for 14.000 kr. Det vil altså sige, at der bliver smidt 6.000 kr. lige ud af vinduet på et år.

De penge kunne man da ligeså godt bruge på noget andet? Og der kan endda være endnu flere penge at spare, ved at skifte til en anden varmekilde!

Se mere i artiklen her!

Ved udskiftning af et gammelt oliefyr til en mere effektiv varmekilde, vil du være berettiget til et energitilskud. Energitilskuddets størrelse afhænger af, hvor stor energibesparelse du opnår ved udskiftningen. Husk at snakke med din forhandler/installatør om energitilskud, når du vil skifte din gamle oliekedel!

Hvis du får udskiftet dit gamle oliefyr, skal du huske, at du i 2017 kan få op til 12.000 kr. pr. person i håndværkerfradrag ved bl.a. installation af varmepumper. Fradraget gælder kun for arbejdslønnen, men der kan også være penge at hente, da autoriserede og certificerede håndværkeres timepris godt kan ligge i den højere ende. Husk at bede din håndværker om, at udspecificere arbejdstimerne på din faktura, så du kan indberette dem hos SKAT.

Se mere om håndværkerfradraget

Der er flere muligheder, når du ønsker at skifte dit gamle oliefyr ud med noget nyt. Det betyder også at den potentielle besparelse kan variere, alt efter, hvilken løsning du vælger.

Nedenfor vil jeg gennemgå følgende muligheder samt potentielle besparelser:

• Udskiftning til kondenserende oliefyr*
• Udskiftning til kondenserende gaskedel
• Udskiftning til fjernvarme
• Udskiftning til varmepumpe
• Udskiftning til pillefyr

*Vær opmærksom på, at opsætning af nye oliefyr ifølge bygningsreglementet ikke må foretages, hvis der er naturgas eller fjernvarme til rådighed i dit område.

Skift til kondenserende oliefyr

Hvis du bor i et område, hvor du ikke har mulighed for at tilslutte dig et fjernvarmenet eller et naturgasnet, må du gerne skifte dit gamle oliefyr ud til et nyt kondenserende oliefyr. Når et olie- eller gasfyr er kondenserende, betyder det, at den energi, som er i de varme røggasser, og som slipper ud gennem skorstenen i stedet udnyttes ved at kondensere røggaserne.

Dette kan lade sig gøre, fordi en kondenserende kedel anvender det nedkølede returvand fra varmeinstallationen, til at nedkøle røggasserne og derved trække den resterende energi ud af røgen, inden den lukkes ud gennem skorstenen/aftrækket.

Moderne kondenserende oliefyr har en årsnyttevirkning på et sted mellem 94-100%. Det vil altså betyde at du ikke længere kommer til at smide penge ud af vinduet, når du skal have opvarmet din bolig og dit brugsvand.

Så meget kan du spare ved udskiftning til et kondenserende oliefyr:

Et kondenserende oliefyr udnytter langt mere af den energi, som fyringsolien indeholder end dit gamle oliefyr gør . Derfor bør du overveje at udskifte din gamle oliekedel til et nyt kondenserende oliefyr!

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og oliefyrets virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh skal bruge ca. 1.750 L olie om året. Det svarer til ca. 14.000 kr. / året.

2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til kondenserende oliefyr her være ca. 20.000-14.000 = 6.000 kr om året

Pris:

Montering og installering af et nyt kondenserende oliefyr koster et sted mellem 15.000-30.000 kr.

Skift til kondenserende gasfyr

Hvis du bor i et område med naturgas til rådighed, må du ikke udskifte dit gamle oliefyr til et nyt oliefyr. I stedet kan du skifte til naturgas. Det koster lidt ekstra at etablere, da der skal graves en stikledning ind til din bolig. Prisen for tilslutningen er almindeligvis omkring 15.000 kr., men prisen kan variere fra bolig til bolig. Dertil kommer leveringen og monteringen af gasfyret fra VVS-installatøren.

Så meget kan du spare ved udskiftning til kondenserende gasfyr:

Kondenserende gaskedler er ofte så effektive, at nyttevirkningsgraden ligger mellem 98-105%.

1 m3 gas indeholder ca. 11 kWh energi, og 1 m3 gas koster ca. 9 kr.

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og det gamle oliefyrs virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh skal bruge ca. 1.590 m3 gas á 9 kr. pr. m3. Det svarer til ca. 14.318 kr. / året.

2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til kondenserende gasfyr her være ca. 20.000-14.318 = 5.682 kr om året

Pris:

Montering og installering af et nyt kondenserende gasfyr, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 15.000-30.000 kr. + ca. 15.000 kr. hvis der skal graves en stikledning ind til din bolig.

Skift til fjernvarme

Hvis du bor i et område, hvor du har mulighed for at blive koblet på fjernvarmenettet, kan dette være en af de rigtig gode løsninger for dig! Fjernvarme er smart og ofte billigt fordi mange boliger aftager varme fra fjernvarmeværket, hvilket gør prisen pr. kWh lavere.

Du skal dog regne med, at det koster et sted mellem 15.000-25.000 kr. at blive koblet på fjernvarmeværkets net, fordi der skal graves en stikledning ind til dit hus. Dertil kommer levering og montering af fjernvarmeunit fra VVS-installatøren.

Så meget kan du spare ved udskiftning til fjernvarme:

Fjernvarmeprisen varierer fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk. I dette eksempel vil jeg benytte en fjernvarmepris på 500kr. pr. Mwh.

Det svarer til 0,50 kr. pr. kWh.

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og dit gamle oliefyrs virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh fjernvarme, koster 17.500*0,50 = 8.750 kr. om året.

2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til fjernvarme her være ca. 20.000-8.750 = 11.250 kr om året

Pris:

Montering og installering af en fjernvarmeunit, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 15.000-30.000 kr. + ca. 15.000-25.000 kr. hvis der skal graves en stikledning ind til din bolig.

Skift til luft vand varmepumpe

Hvis din bolig er velisoleret og dit varmeanlægs beskaffenhed tillader det, kan du med fordel skifte til en luft vand varmepumpe. En luft vandvarmepumpe udnytter energien i luften udenfor til at varme din bolig op med. En varmepumpe regnes for et “lavtemperaturanlæg”, hvilket betyder, at fremløbstemperaturen til din varmeinstallation vil være lavere end den er ved f.eks. oliefyr, naturgasfyr eller fjernvarme. Det betyder også, at din bolig sandsynligvis ikke egner sig til en varmepumpeløsning, hvis boligen er meget dårlig isoleret.

Hvis du har radiatorer i din bolig, skal disse også kontrolleres, for at være sikker på, at de er store nok til at kunne dække det nødvendige varmebehov ved en lavere fremløbstemperatur.

Varmepumper er velegnet til boliger med gulvvarme som din primære varmeafgiver.

Så meget kan du spare ved udskiftning til en luft/vand varmepumpe:

Varmepumpers årsnyttevirkningsgrad kaldes SCOP. Det betyder grundlæggende, hvor mange gange du får energien tilbage, når du tilfører 1.000 kWh el.

En varmepumpe med en SCOP-værdi på 4,5 vil altså give 4.500 kWh når der er tilført 1.000 kWh el.

Ved radiatoranlæg vil SCOP-værdien ofte være lavere, da fremløbstemperaturen til radiatorer ofte skal være højere end til gulvvarme.

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og oliefyrets virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh og en luft/vand varmepumpe med en SCOP på 4,5 skal bruge 17.500/4,5 = 3.888 kWh strøm om året

1 kWh strøm koster ca. 2,2 kr.

2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til fjernvarme her være ca. 20.000-8.553 = 11.447 kr om året

Pris:

Levering og montering af luft vand varmepumpe, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 80.000-110.000 kr.

Skift til jordvarme

Hvis din bolig er velisoleret og dit varmeanlægs beskaffenhed tillader det, kan du med fordel skifte til jordvarme. Et jordvarmeanlæg udnytter energien i jorden til at opvarme din bolig. Anlægget er et “lavtemperaturanlæg”, hvilket betyder, at fremløbstemperaturen til din varmeinstallation vil være lavere end den er ved f.eks. oliefyr, naturgasfyr eller fjernvarme. Det betyder også, at din bolig sandsynligvis ikke egner sig til en jordvarmeløsning, hvis boligen er meget dårlig isoleret.

Samtidig kræver et jordvarmeanlæg, at du har et stykke jord, som kan anvendes til nedgravning af de slanger, som skal optage energien.

Jordvarmeanlæg kan laves med vandrette og lodrette slanger i jorden. Den lodrette nedgravning er dyrere at etablere, men er samtidig mere effektiv, da den kan optage energi længere nede i jorden end vandrette nedgravede slanger. Det betyder, at du i vinterhalvåret vil være bedre dækket ind, end ved vandret nedgravede slanger.

Jordvarme er en god løsning til boliger med gulvvarme som primære varmeafgiver.

Hvis du har radiatorer i din bolig, bør disse kontrolleres for at sikre, at de er store nok til at kunne dække varmebehovet ved en lavere fremløbstemperatur.

Så meget kan du spare ved udskiftning til jordvarme:

Jordvarmeanlægs årsnyttevirkningsgrad kaldes SCOP. Det betyder grundlæggende, hvor mange gange du får energien tilbage, når du tilfører 1.000 kWh el.

Et jordvarmeanlæg med en SCOP-værdi på 4,5 vil altså give 4.500 kWh når der er tilført 1.000 kWh el.

Ved gulvvarme i hele huset, kan SCOP-værdien i visse tilfælde komme helt op på 5,5, og så vil besparelsen igen blive større.

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og oliekedlens virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh og et jordvarmeanlæg med en SCOP på 4,5 ved radiatoranlæg skal bruge 17.500/4,5 = 3.888 kWh strøm om året

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh og et jordvarmeanlæg med en SCOP på 5,5 ved gulvvarme skal bruge 17.500/5,5 = 3.181 kWh strøm om året

1 kWh strøm koster ca. 2,2 kr.

Besparelse ved radiatoranlæg:
2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til jordvarme her være ca. 20.000-8.553 = 11.447 kr om året

Besparelse ved gulvvarme i hele huset:
2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til jordvarme her være ca. 20.000-7.000 = 13.000 kr om året

Pris:

Levering og montering af jordvarmeanlæg, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 100.000-150.000 kr.

Skift til træpillefyr

Hvis du har mod på at have et varmeanlæg som er billigt og miljøvenligt i drift, og ikke har noget i mod en smugle vedligeholdelse, kan du overveje at skifte dit gamle oliefyr ud til et pillefyr.

Pillefyret brænder træpiller, som er CO2 neutrale, idet træet har optaget ligeså meget CO2 i løbet af dets levetid, som det afgiver ved afbrænding.

Det kræver, at du har lidt ekstra plads, da et pillefyr ofte fylder lidt mere og samtidig kræver lidt lagerplads til ekstra træpiller.

Så meget kan du spare ved udskiftning til træpillefyr:

Træpiller er billige, og det gør op med den lavere brændværdi.

1 kg træpiller giver ca. 4,9 kWh

Eksempel:

Hvis årsforbruget har været 2.500 L fyringsolie, og oliekedlens virkningsgrad er 70%, har vi altså udnyttet 17.500 kWh ud af de 25.000 kWh vi kunne få ud af de 2.500 L fyringsolie.

Et hus med et energibehov på 17.500 kWh og et træpillefyr skal bruge 17.500/4,9 = 3.571 kg træpiller for at dækker energibehovet.

1 kg (1 ton) træpiller koster ca. 2,15 kr. 3.571 kg koster derfor ca. 7.678 kr.

Besparelse ved radiatoranlæg:
2.500 L fyringsolie koster ca. 20.000 kr. og derfor vil den årlige besparelse ved skift til jordvarme her være ca. 20.000-7.678 = 12.322 kr om året

Pris:

Levering og montering af træpillefyr, samt eventuel bortskaffelse af olietank koster et sted mellem 20.000-60.000 kr.

Gør noget godt for  din varmeøkonomi

Som du kan se af eksemplerne ovenover, kan der være rigtig mange penge at spare ved udskiftning af dit gamle oliefyr. Det vil både gavne dig på din varmeøkonomi, men det vil også gøre noget godt for miljøet!

Rentabilitetsfaktor:

For at få en idé om, hvor godt det kan svare sig at skifte dit gamle oliefyr, kan du bruge en formel til at regne en rentabilitetsfaktor. Jo højere faktoren er, jo bedre kan det svare sig. Hvis faktoren er under 1,33, kan det ikke svare sig rent økonomisk.

For at regne rentabilitetsfaktoren skal du kende tre faktorer:

• Det nye varmeanlægs levetid (Her regnes ofte med ca. 20 år for varmeproducerende anlæg.)
• Den årlige besparelse i kroner (Denne kan en installatør hjælpe dig med at udregne, men der findes også værktøjer på Internettet)
• Investeringen i kroner (Den investering, du skal bruge på optimeringen)

Formlen hedder:

Varmeanlægs levetid x Besparelse / Investeringen.

Eksempel:

Anlægs levetid: 20 år
Årlig besparelse: 11.000 kr.
Investering: 100.000 kr.

20 x 11.000 / 100.000 = 2,2 <- Rentabilitetsfaktoren er 2,2, hvilket betyder, at det godt kan svare sig at foretage denne udskiftning.

Tilbagebetalingstid:

Tilbagebetalingstiden kan du få ved at dividere investeringen med din årligebesparelse. I vores eksempel vil det være 100.000 / 11.000 = 9 år.