Radiatoranlæg – Alt, hvad du bør vide!

///Radiatoranlæg – Alt, hvad du bør vide!

Vil du gerne lære dit radiatoranlæg bedre at kende? Så er du landet det helt rigtige sted! I denne her artikel vil jeg nemlig gennemgå de mest almindelige typer radiatoranlæg, hvordan du identificerer dit eget radiatoranlæg, og forklare dig lidt om, hvordan et radiatoranlæg virker, eller måske ikke virker.

Du har mulighed for at hoppe direkte til et relevant afsnit, men du er selvfølgelig også velkommen til bare at læse derudaf.

  • Hvad er et radiatoranlæg, og hvad består det af?
  • Et-strengs radiatoranlæg og to-strengs radiatoranlæg
  • Sådan skal dine radiatorer virke
  • Lyde i radiatoranlægget
  • Fordelingsprincipper
  • Indregulering og balancering af radiatoranlæg

Hvad er et radiatoranlæg, og hvad består det af?

Radiatoranlæg betegner overordnet den varmeafgivende del af varmeanlægget, såfremt størstedelen eller alle de varmegivende komponenter er radiatorer.

Hvis din varmeinstallations varmegivende komponenter består af både radiatorer og gulvvarme, er der tale om et radiatoranlæg med gulvvarme.

Såfremt hoveddelen af de varmegivende komponenter i din varmeinstallation består af gulvvarme, er der her tale om et gulvvarmeanlæg.

Ved gulvvarmeanlæg skelnes gulvvarmedelen fra gulvvarmeshunten og ud i gulvvarmeslangerne, og varmeanlægget fra kedlen/unitten frem til gulvvarmeshunten.

Komponenter i et radiatoranlæg:

Radiatorer:

Radiatorer er varmegivere, og deres fornemmeste rolle er at afgive varme til rummet. Radiatorer findes i mange typer og størrelser, og disse to faktorer er særligt væsentlige, når man taler om radiatorernes ydevene.

En radiator skal passe til rummets varmebehov, hvorfor det er vigtigt at tage højde for dette, når radiatorer skal sættes op i en ny bolig, eller udskiftes i en gammel.

Hvis et rums varmebehov f.eks. er 479W bør den valgte radiator altså kunne yde minimum 479W ved det temperatursæt, som varmeanlægget kører med.

Hvis en radiator er for lille:
Hvis en radiator er for lille i forhold til rummets varmebehov, vil den komme på overarbejde. Det betyder, at fordi den ønskede rumtemperatur ikke kan opnås (pga. for lille radiator), vil radiatorventilen konstant stå åben, og det resulterer som oftest i en meget dårlig afkøling henover radiatoren.

Hvis en radiator er for stor:
Hvis en radiator er for stor i forhold til rummets varmebehov, vil afkølingen henover radiatoren som ofte være rigtig god. Men hvis radiatoren er unødig meget for stor, kan der opstå cirkulationstab i varmeanlægget, hvilket kan resultere i utilstrækkelig varme.

En radiator bør ikke være mere end 150-300W større end rummets varmebehov.

Radiatorventil:

Radiatorventilen er den komponent i radiatoranlægget, som åbner eller lukker, alt efter om der skal mere eller mindre varme til den enkelte radiator. Ældre radiatorventiler åbnes og lukkes manuelt, og på grund af dette, er de ofte årsag til et øget varmeforbrug. Samtidig er rumtemperaturen svær at styre, da man manuelt skal lukke og åbne for ventilen, når temperaturen i rummet skifter.

Nyere radiatorventiler reguleres automatisk af en radiatortermostat.

Et-strengs radiatoranlæg:
Radiatorventiler til et-strengs radiatoranlæg genkendes oftest ved, at ventilhuset er stort. Det er fordi, at lysningen (hullet i ventilen) skal være stort, for at være sikker på at vandet løber op gennem radiatoren. Radiatorventiler til et-strengs radiatoranlæg fås ikke med forindstilling. Det er fordi, at man ikke er interesseret i at begrænse flowet henover radiatoren, for så vil vandet i stedet løbe uden om radiatoren i ringledningen (røret under radiatoren). Dette vil resulterer i utilstrækkelig varme. Derfor kan det også være svært at få en god afkøling henover radiatorerne på et et-strengs radiatoranlæg.

To-strengs radiatoranlæg:
Radiatorventiler til to-strengs radiatoranlæg har mindre ventilhuse en et-strengsventiler, og de fleste nye to-strengs radiatorventiler kan forindstilles.
Forindstillingen gør det muligt at begrænse flowet gennem hvert enkelt radiator, således, at der kun lige siver det vand igennem, som er nødvendigt for at rumtemperaturen kan holdes. Samtidig sikres der en god afkøling henover radiatoren, hvilket er rigtig godt.

Radiatortermostat:

Radiatortermostaten kom frem i 1950’erne og blev lanceret under betegnelsen “Et apparat, som sparer penge og gør opholdet i centralopvarmede lokaler behageligere”. Og det må man sige, at den gjorde.

Radiatortermostaten føler på rummets temperatur. Hvis den ønskede rumtemperatur er opnået, lukker radiatortermostaten for radiatorventilen, således at vandet stopper med at løbe gennem radiatoren.

Rent teknisk fungerer den typisk således, at der sidder en lille gasbælg med en temperaturfølsom gas i. Når rummet bliver varmere udvider gassen sig, og trykker et fjederbelastetstempel ind mod radiatorventilen, så den lukkes.

Når rummet bliver køligere, trækker gassen sig sammen, og stemplet rykkes tilbage således, at radiatorventilen åbner og vandet igen kan løbe gennem radiatoren.

Radiatortermostater bliver smartere og smartere:
Nyere radiatortermostater har indbygget digital styring, således at der kan laves opsætninger og tidsprogrammer for, hvornår der skal være varme på rummet, eller hvornår temperaturen skal sænkes.

Udluftningskrue:

Da man ikke vil have luft i radiatoranlæg, er der ofte monteret en udluftningsskrue på hver radiator. På ældre radiatorer åbnes disse oftest med en papegøjetang, og på nyere radiatorer anvendes oftest en luftskruenøgle. Udluftning er vigtigt, da luft i et radiatoranlæg kan resultere i manglende varme. Samtidig kan det også give gener i form af lyde i radiatorerne.

Se også: Sådan udlufter du dine radiatorer

Aftapningshane:

Nogle gange ses det også, at der er monteret en aftapningshane på en eller flere radiatorer i anlægget. Det er typisk gjort, hvis radiatorens bund ligger lavere end aftapningshanerne i fyrrummet, hvor man almindeligvis fylder vand på- og tapper af varmeanlægget.

Når man skal tappe vand af varmeanlægget, bør det ske fra det laveste sted på radiatoranlægget, således at alt vandet kan komme ud.

Se også: Sådan fylder du vand på dit centralvarmeanlæg

Se også: Sådan tapper du vand af dit centralvarmeanlæg

Rørføring frem og retur:

Rørføringen på et radiatoranlæg kaldes ofte fremløbet og returløbet. Fremløbet er det rør, hvori det opvarmede centralvarmevand sendes ud til radiatorerne. Almindeligvis går fremløbet ind i toppen af radiatoren.

Returløbet er det rør, hvori det afkølede centralvarmevand sendes tilbage til varmeanlægget til genopvarmning. Almindeligvis kommer returløbet ud i bunden af radiatoren.

Man kan ikke komme helt uden om anlægstype, når man snakker om frem- og returløbet, da rørføringen på et et-strengsanlæg og et to-strengsanlæg er udført på hver sin måde.

Dette kan du se mere om i afsnittet om “et-strengs radiatoranlæg og to-strengs radiatoranlæg”

Desuden findes begreber som “overfordeling”, “underfordeling” og “vendt retur”, hvilke bliver dækket i afsnittet om “fordelingsprincipper”.

Et-strengs radiatoranlæg og to-strengs radiatoranlæg

Grundlæggende findes der to principper for udførelsen af et radiatoranlæg, og denne har væsentlig betydning for anlæggets mulighed for indregulering og balancering.

Et-strengs radiatoranlæg:

De et-strengede radiatoranlæg er typisk kendt i byggerier fra 1970’erne. De er en slags skrabet model, som kun lige kan fungere, og så er det ikke altid de fungerer optimalt. Til gengæld er de billigere at lave en to-strengs radiatoranlæg, og desværre kan det have sine konsekvenser i dag, hvor der er meget fokus på forbrug og energioptimering.

Sådan fungerer det:
Et-strengede radiatoranlæg kendetegnes ved, at der kun løber ét rør ud til alle radiatorer. Røret vender ved den bageste radiator, og løber så tilbage til varmeanlægget.

Vandet løber op gennem en radiator, afgiver noget varme, og løber tilbage ned på røret, som så løber videre til næste radiator. Det betyder, at for hver radiator vandet løber igennem, bliver fremløbstemperaturen til den næste radiator en smugle lavere.

Under hver radiator løber røret videre i en mindre rørdimension end den, som løber op til radiatoren. Dette rør kaldes “ringledningen”, og dette er til for at sikre, at vandet fortsat kan løber ud til de andre radiatorer, når radiatorventilen på den første radiator lukkes.

Det betyder så, at på store et-strengede radiatoranlæg vil de bageste radiatorers ydeevne afhænge af, om radiatorventilerne på de øvrige radiatorer er åbne eller lukkede.

Hvis samtlige radiatorventiler før de bageste er åbne, vil fremløbstemperaturen til de bageste radiatorer være en del lavere, end den fremløbstemperatur de første radiatorer får.

Som konsekvens af denne lavere fremløbstemperatur bagest i det et-strengede radiatoranlæg, er man nødt til at dimensionere de bageste radiatorer større, så de kan yde den nødvendige mængde energi med den lavere fremløbstemperatur.

Fordele ved et-strengede radiatoranlæg:

  • Billigere at opføre end to-strengede radiatoranlæg, da der bruges mindre rør

Ulemper ved et-strengede radiatoranlæg:

  • Svært at indregulere og balancere, så alle radiatorer får tilstrækkelig varme
  • Svært at opnå en god afkøling henover radiatorer (Kan ikke forindstilles)
  • Kan være nødvendigt med højere fremløbstemperatur, for at sikre varme til de bageste radiatorer (Øget varmeudgift)
  • Ikke særlig velegnet til kombination med gulvvarme, da vandet ofte vil udeblive fra gulvvarmen pga. for meget modstand
et-strengs anlæg

To-strengs radiatoranlæg:

To-strengede radiatoranlæg har næsten altid været den fortrukne måde at opføre varmeanlæg på. Metoden er ideel til fordeling af varme, og systemet er forholdsvis let at indregulere og balancere. To-strengs radiatoranlæg vil være at foretrække, hvis du skal opføre et nyt radiatoranlæg.

Sådan fungerer det:
På et to-strengs radiatoranlæg løber det varme fremløbsvand og det afkølede retur vand i hver sit rør. Det betyder, at fremløbstemperaturen til alle radiatorer vil være den samme, da det ikke blandes med det afkølede returvand.

Hvis der lukkes for en eller flere radiatorer i et to-strengs radiatoranlæg, har det ikke nogen indvirkning på ydeevnen på de bageste radiatorer i anlægget.

Desuden kan et to-strenget radiatoranlæg indreguleres med forindstillings-ventiler, hvilket betyder, at flowet gennem hver enkelt radiator kan kontrolleres, således at der sikres en god afkøling henover radiatorerne. En god afkøling vil også betyde en bedre varmeøkonomi.

Fordele ved to-strengede radiatoranlæg:

  • Fremløbstemperaturen til alle radiatorer vil være den samme
  • Let at indregulere og balancere, så alle radiatorer får tilstrækkelig varme
  • Radiatorer kan forindstilles, så afkølingen bliver rigtig god (Lavere varmeudgift)
  • Kan uden problemer anvendes til kombination med gulvvarme, da der ikke vil være problemer med flowet pga. modstand

Ulemper ved to-strengede radiatoranlæg:

  • Vil naturligt koste en smugle mere end et-strengs radiatoranlæg (Besparelsen ved den bedre afkøling kan dog gøre op for dette)
to-strengs anlæg

Sådan finder du ud af, om du har et Et-strengs- eller et to-strengs radiatoranlæg

Det kan af flere årsager være reelt at vide, om dit radiatoranlæg er et et-strengs- eller et to-strengs radiatoranlæg.

Hvis rørføringen er skjult, kan det være vanskeligt at se, om det er det ene eller det andet. I afsnittet her får du et par metoder, som du kan anvende for at spore dig ind på, hvilken type dit radiatoranlæg er.

Metode 1:

Kig på rørføringen.

Bor du i etageejendom, og kan se rørene fra gulv til loft i din lejlighed, kan du sandsynligvis se, om fremløbet og returløbet fra din radiator går på det samme rør.

Er der ét varmerør mellem gulv og loft, og går både frem- og returløb fra radiatoren på det samme rør, er det et et-strengs radiatoranlæg.

Er der to varmerør mellem gulv og loft, og går frem- og returløb fra radiatoren på hver sit rør, er det et to-strengs radiatoranlæg.

Metode 2:

Kig på radiatorventilen.

Har radiatorventilen et stort ventilhus, er det højst sandsynligt en radiatorventil til et-strengede radiatoranlæg. (Se billede)

Har radiatorventilen et lille ventilhus, er det højst sandsynligt en radiatorventil til to-strengede radiatoranlæg. (Se billede)

To-strengs radiatorventiler

Metode 3:

Luk for ALLE radiatortermostater i boligen.

Vendt 1-2 timer og mærk derefter på fremløbet og returløbet ude ved dit varmeanlæg.

Er returløbet varmt, er der højst sandsynligt tale om et et-strenget radiatoranlæg.
Når du lukker alle radiatortermostater på et et-strenget radiatoranlæg, vil vandet stadig løbe gennem ringledningen, som løber under radiatorerne. Da vandet ikke afgiver varme i nogle radiatorer, men blot løber tilbage til varmeanlægget, vil det komme tilbage uden at være afkølet. Derfor er røret nu varmt.

Er returløbet blevet køligt, er der højst sandsynligt tale om et to-strenget radiatoranlæg.
Når du lukker alle radiatortermostater på et to-strenget radiatoranlæg, vil flowet i hele radiatoranlægget stoppe totalt (medmindre der er en kortslutning/bypass et sted på anlægget). Det betyder, at det returvand som måtte stå stille i returløbet langsomt vil blive køligt. Derfor er røret nu køligt.

Sådan skal dine radiatorer virke

For at få et indtryk af dit radiatoranlægs tilstand og effektivitet, er det væsentligt at vide, hvordan en radiator rent faktisk skal fungere.

Mange har fejlagtigt det indtryk, at en god radiator er en varm radiator, og det faktisk ikke helt rigtigt.

Varm i toppen og kold i bunden – Afkøling er nøglen til en god varmeøkonomi

En radiator, som fungerer optimalt skal være varm i toppen (hvor vandet kommer ind i radiatoren), og kold i bunden (hvor vandet løber ud af radiatoren). Når dette er tilfældet, er du sikker på, at dine radiatorer har afgivet så meget varme til rummet, som der var i vandet da det kom til radiatoren.

Jo koldere returvand, desto bedre har du udnyttet den energi, som har været brugt til opvarmning, og desto bedre varmeøkonomi vil du kunne opnå.

Radiatorens størrelse i forhold til afkølingen:
Radiatorens fysiske størrelse kan have væsentlig betydning for den opnålige afkøling henover radiatoren. Hvis radiatoren er for lille, yder den ikke tilstrækkeligt i forhold til rummets varmebehov.

Det betyder at radiatortermostaten vil holde radiatorventilen åben hele tiden, i et forsøg på at åbne den ønskede rumtemperatur. Hvis radiatorventilen ikke er forindstillet vil dette så betyde, at vandet vil løbe direkte gennem radiatoren med så høj hastighed, at det ikke kan nå at afgive særlig meget varme.

Dette vil give en dårlig afkøling.

Hvis radiatoren er for stor i forhold til rummets varmebehov, vil vandet have mere tid til at afgive så meget varme det kan til rummet, og det vil kunne give en bedre afkøling.

(En radiator bør dog ikke være større end 100-300 W over rummetes varmebehov)

Forindstilling, forindstilling, forindstilling…:
Forindstilling er en af de vigtigste metoder til at opnå en god afkøling henover en radiator. Det er fordi man med forindstilingsventiler, kan reducere lysningen og dermed mængden af vand, som løber gennem radiatoren.
Jo langsommere vandet løber, desto længere tid har vandet til at afgive varme til rummet inden det sendes retur til genopvarmning.

Løber vandet dog for langsomt, kan det resultere i utilstrækkelig varme. Derfor skal forindstillingen foretages ud fra radiatorens ydelse, og radiatoren skal være dimensioneret, så den kan dække rummets varmebehov.

(NB.: Radiatorventiler med forindstilling kan IKKE anvendes på et-strengede radiatoranlæg)

Lyde i radiatoranlægget

Lyde i radiatorer og rørsystemer kan være vanvittigt chikanerene. Især når man ligger i sengen om aftenen, og bare ikke kan falde i søvn pga. støj fra radiatorer eller varmerør. I dette afsnit vil jeg gennemgå de mest almindelige lyder, der kan forekomme i et radiatoranlæg, og til dels, hvordan disse afhjælpes.

Lyde i radiatoranlæg forplantes og spredes gennem hele anlægget. Det betyder faktisk, at hvis nogen banker på rørene oppe på 5. sal, kan du sagtens høre det nede i stueetagen.

Hvis du bor i etagebyggeri, betyder det også, at det ikke nødvendigvis er i din bolig problemet sidder. Derfor bør du tale med dine naboer i opgangen, om lydene, så i måske sammen kan identificere, hvor problemet sidder.

“Gulp” og “blop” luften stiger op:

En af de mest almindeligt forekommende lyde i radiatorer og varmerør er “gulpe” og “bloppe” lyde. De forekommer, når luftbobler bevæger sig gennem op vandet i radiatorer og varmerør.

Luft stiger opad, og derfor vil luften naturligt fanges i de højeste punkter på radiatoranlægget.

Sådan afhjælpes det:
Sørg altid for, at dine radiatorer er udluftet. Hvis varmerørene går videre op til en lejlighed ovenover dig, eller op på loftet, bør du tjekke om der også er luftet ud disse steder.

Hvor der er varmerør ført på loftet findes ofte luftpotter eller automatudlufter, som enten opfanger luften eller automatisk udlader det. Hvis en luftpotte ikke kan rumme mere luft, eller en automatudlufter er defekt, bør disse tilses og eventuelt udluftes eller udskiftes.

Vær opmærksom på, hvor luft kan fanges i dit radiatoranlæg. Disse steder kan danne luftlommer, som holder på luften og forhindre vandet i at cirkulere i anlægget. Er dette tilfældet, kan du forsøge at gennemskylle radiatoranlægget.

Se også: Sådan gennemskylles et varmeanlæg (kommer snart)

Det kan også være en løsning at få skåret en luftudlader eller udluftningsskrue ind på røret disse steder.

Susen i rørene:

En af de andre almindelige lyde, som kan forekomme i et radiatoranlæg er susen. Det du kan høre er vandet, som suser gennem rør og radiatorer. Susen i rørene forekommer, når cirkulationspumpen skubber vandet afsted i rørene for fuld hastighed.

Sådan afhjælpes det:
Skru ned for cirkulationspumpens hastighed. Dette gøres ude på selve pumpen. Ældre pumper kører ofte med ret store hastigheder, og det er slet ikke nødvendigt i mindre boliger, hvorfor du sandsynligvis sagtens kan skrue ned for hastigheden, hvis den er indstillet højt.

Nyere cirkulationspumper kører med forholdvis små hastigheder, og bruger samtidig mindre strøm. Samtidig kan nyere pumper selv regulere hastigheden alt efter behovet i radiatoranlægget.

Se også: Skift din gamle cirkulationspumpe og spar op til 1.370 kr. om året

Bank, bank, bank:

Bankelyde er mindre almindelige i radiatoranlæg, og når de forekommer, er synderen ofte en større ting, som ikke altid “bare lige” kan udbedres.

Bankelyde er forskellige, og skyldes forskellige årsager. Her er de typiske årsager:

Det banker hurtigt, og lyder af og til som et maskingevær:
Denne bankelyd er ofte forårsaget af en forkert monteret radiatorventil. Hvis vandet løber den forkert vej gennem en radiatorventil, kan den ikke lukke ordentligt, og så vil flowet i vandet få ventilen til at åbne og lukke meget hurtigt, og det kan næsten lyde som et maskingevær.

Kig eventuelt på radiatorventilen på dine radiatorer.

Sidder radiatorventilerne på fremløbet, skal pilen på ventilen pege ind mod radiatoren.

Sidder radiatorventilerne på returløbet, skal pilen på ventilen pege væk fra radiatoren.

Sådan afhjælpes det:
En forkert monteret ventil skal vendes om for at afhjælpe problemet.

Se også: Montering af radiatorventil

Det banker/knager langsomt, og kun om vinteren:
Når jern bliver varmt udvider det sig, og i rørinstallationer med store rørlængder, kan rørene sagtens blive 2-3 centimeter længere, når de bliver rigtig varme. Det kan også være fordi radiatoren udvider sig i de beslag den sidder på. Grunden til at lyden måske kun forekommer om vinteren, er fordi at fremløbstemperaturen om vinteren er højere end om sommeren. Jo højere fremløbstemperatur, desto mere vil rørene udvide sig.

Disse banke/knage lyde kan være svære at få bugt med, og er derfor nok en af de mest irriterende lyde.

Sådan afhjælpes det:
Sidder varmerørene i spænd eller gnider de sig op og ned af noget, f.eks. i etagegennemføringer, kan problemet måske afhjælpes ved at give lidt ekstra plads til røret disse steder.

Er rørene ikke isoleret, kan det måske afhjælpe problemet lidt, eller hvert fald dæmpe lyden en smugle ved at isolere rørene. Dette er dog ikke så almindeligt at gøre på synlige rør, men er dine rør f.eks. gemt inde i en kasse, så kan du med fordel isolere dem og kassen.

Hvis lyden skyldes, at radiatoren udvider sig i beslagene, kan lyden måske afhjælpes ved at lægge nogle gummidutter eller andet blødt materiale ned i beslagene, så radiatoren ikke rør beslaget direkte.

Gulvvarme i trægulve kan også give en irriterende knirkelyd. Dette sker oftest fordi gulvvarmeslangerne måske ikke ligger så hensigtsmæssigt. Det kan også ske fordi fremløbstemperaturen er for høj, og trægulvet simpelthen giver sig pga. temperaturen.

Det bør tilstræbes, at overfladetemperaturen på gulvvarme ved trægulve ikke overstiger 24-26°C.

.

Brugerne synes
[Total: 1 Gennemsnit: 5]
By | 2017-12-18T21:54:54+00:00 december 18th, 2017|Varme|0 Comments

Leave A Comment